En flok pressefotografer trippede for at holde varmen i oktobervinden. Bag dem stod en sikkerhedsvagt i jakkesæt, og længere henne på parkeringspladsen et par uniformerede politibetjente.
Alle ventede på, at Kronprinsesse Mary ankom til Rigshospitalet, hvor hun torsdag var æresgæst ved et opstartsmøde til den største kongres, der nogensinde er afholdt på dansk jord.
Kongressen handler om kræftforskning. Den afholdes af ESMO – Europæisk Selskab for Medicinsk Onkologi.
LÆS OGSÅ: Forskere afslører kræftsvulsters svagheder

Kongresser kan føre til nye paradigmer
\ Kæmpe kræftkonference i København
Over 20.000 forskere og andre interessenter fra 130 forskellige lande er i København for at diskutere de nyeste tendenser inden for diagnosticering og behandling af kræft i de 5 dage, kongressen varer.
1.639 forskningsresultater bliver præsenteret i Bella Centret i løbet af kongressen.
Desuden er 200 journalister, et uvist antal medicinalvirksomheder, patientforeninger, politikere og andre, der professionelt beskæftiger sig med kræft, til stede.
Videnskab.dk er selvfølgelig med. Hold øje med hjemmesiden, hvis du vil have en fornemmelse af, hvad forskerne taler om.
Kongressens formål er at forbedre behandlingen af kræftpatienter i hele verden, men der kommer også meget andet ud af en begivenhed som ESMO, siger Thomas Trøst Hansen fra Aalborg Universitet, der er i gang med at skrive en ph.d. om, hvad forskere får ud af at tage på og arrangere kongresser.
»Der sker en masse, når så mange forskere mødes og udveksler viden. Fagligt kan en kongres være med til at rykke et forskningsfelt og definere nye behandlingsparadigmer,« siger Thomas Trøst Hansen, der laver sin ph.d. i samarbejde med Wonderful Copenhagen og VisitAarhus.
Der er også det sociale aspekt: Når forskere møder andre fra hele verden, der arbejder inden for det samme felt, som de selv gør, opstår der sød musik. Unge forskere får mulighed for at møde deres forbilleder, som har skrevet de videnskabelige artikler, de har læst. Mere erfarne forskere får mulighed for at vedligeholde deres internationale netværk.
»Min hypotese er, at man på konferencer lærer de mere subtile aspekter af, hvad det vil sige at være forsker inden for sit felt. Man lærer koderne – hvordan man opfører sig, taler, stiller spørgsmål og den slags. Det er en hel verden i sig selv,« siger Thomas Trøst Hansen.
LÆS OGSÅ: Forskere: Vi finder aldrig en kur mod kræft
Hver deltager lægger 3.100 kr. pr. dag
Så selvom hovedformålet med ESMO-kongressen er at udveksle evidensbaseret viden og blive bedre til at behandle kræft, følger der alt muligt andet med. En international begivenhed med tusindvis af deltagere fra 130 forskellige lande er også en god forretning.
I gennemsnit bruger hver kongresdeltager dagligt 3.100 kroner på overnatning, mad, oplevelser, transport og andet, mens de er i København, viser beregninger fra Wonderful Copenhagen.
LÆS OGSÅ: Mange mænd testes unødigt for prostatakræft
Og så er der brandingværdien:
»Sådan en stor kongres er en enestående platform til at vise, hvad vi kan i Danmark. Nogle af de forskere, der er her, vil sikkert overveje at komme hertil for at arbejde,« siger Thomas Trøst Hansen og fortsætter:
»Kongresser i den her størrelsesorden er en kæmpe forretning og en ekstremt god mulighed for at markedsføre København.«

Ingen kongres uden sponsorer
Lægemiddelindustrien har fået øje på potentialet, og medicinalvirksomheder markedsfører i stor stil deres produkter til de tusindvis af kliniske forskere, der er på ESMO.
Kongressen er helt afhængig af sponsorerne, siger den videnskabelige vært for kongressen i Danmark, Ulrik Lassen, der er professor på Rigshospitalet og formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi.
»Man kan ikke holde sådan en stor kongres uden sponsorater. Det er de vilkår, vi har. Man skal være klar over, at der er firmaer, der prøver at påvirke en, mens man er her. Men virksomhederne er også en vigtig videnskabelig partner, som opfinder ny og bedre medicin. Det kan kun gøres i tæt samarbejde med lægerne og forskerne. Afhængigheden går begge vej,« siger han og fortsætter:

»Vi har meget skrappe regler for, at markedsføringen ikke må blive blandet sammen med det videnskabelige program. Vi har en videnskabelig komite, som vurderer alt det materiale, der bliver præsenteret i løbet af dagen og sikrer, at det er uafhængig forskning.«
Kun sælgere gider snakke
Medicinalvirksomheder nøjes ikke med reklamesøjler og standere på ESMO-kongressen i København. Hver aften holder de særlige industri-finansierede sessions.
»Kongresser bliver i høj grad brugt som markedsføringsplatforme for firmaerne. Det virker, ellers ville de ikke bruge så penge på det,« siger Karsten Juhl Jørgensen, der er vicedirektør i Det Nordiske Cochrane center.
LÆS OGSÅ: Fire udfordringer, før immunterapi revolutionerer kræftbehandlingen
Karsten Juhl Jørgensen er ikke selv med på ESMO i år, men for et par år siden, holdte han et inviteret oplæg om mammografiscreening, da kongressen blev holdt i Milano.
»Det var gigantisk. Jeg holdte oplæg for omkring 2.000 mennesker,« siger han.
Selv om han fik mulighed for at få sin viden ud til tusindvis af mennesker, bryder Karsten Juhl Jensen sig egentlig ikke synderligt om de store kongresser.
»Det bliver meget upersonligt. Man går rundt mellem tusindvis af mennesker, man ikke kender, og de eneste, der gider tale med én er sælgerne fra medicinalvirksomhederne. Jeg synes, man får mere ud af mindre, uafhængige konferencer,« siger han.
Danske værter sælger dansk model
Ved opstartsmødet på Rigshospitalet i København fik pressefotograferne deres billeder af Kronprinsesse Mary i kassen. Bagefter brugte de danske ESMO-arrangørerer anledningen til at markedsføre det, de kaldte ‘The Danish Model’ (den danske model).
Modellen består af de såkaldte kræftpakker, der siden 2007 blandt andet har skullet sikre kortere ventetider, ensrettet kræftbehandling, dataopsamling og et målrettet fokus på klinisk forskning.

LÆS OGSÅ: Derfor virker immunterapi ikke på alle kræftpatienter
Danske kræftpatienter har stadig en dårligere overlevelsesrate end i de øvrige nordiske lande, men ifølge de danske arrangører er det takket være kræftpakkerne gået fremad i de seneste år. Og deres salgstale virkede tilsyneladende. Fortunato Ciadiello, professor i Medicinsk Onkologi på Seconda Université i Napoli, Italien, og præsident for ESMO, var i hvert fald imponeret:
»De danske kræfthandlingsplaner kan være en model for andre lande. Kræftepedimien er et globalt problem, så vi bør tage ved lære af hinanden,« sagde han.
De store ESMO-kongresser bliver afholdt et nyt sted hvert år. Dette års kongres er ikke bare den største kongres, der nogensinde er afholdt i Danmark. Det er også den største, ESMO hidtil har stået i spidsen for.