Dødsangst, infektioner og livstruende blodforgiftning er nogle af de mulige konsekvenser ved den biopsi, der tages, når man i dag tester mænd for prostatakræft.

Et nyt dansk studie konkluderer, at de negative konsekvenser ved at foretage flere end én biopsi, hvis denne er fri for kræft, kan være så omfattende, at det bør undlades, selvom den nuværende praksis kan redde menneskeliv.

»Vi viser i det største materiale på verdensplan nogensinde, at sandsynligheden for at dø af kræften, hvis den første nålebiopsi er negativ, er meget, meget lille. Risikoen skal derfor balanceres mod risikoen for på sigt at dø af alt muligt andet samt de ubehageligheder, der kommer gennem testen,« siger Andreas Røder, der er læge på Copenhagen Prostate Cancer Center (CPC) og er vejleder på studiet.

Studiet er udarbejdet af CPC i samarbejde med Rigshospitalets patologiafdeling på baggrund af data fra 64.000 danske mænd, der har været under udredning for prostatakræft fra 1995 til 2011.

LÆS OGSÅ: Forskere: Vi finder aldrig en kur mod kræft

Én biopsi er nok

Tegn på kræft i prostata, som er en kirtel, der sidder lige ved overgangen mellem blæren og urinrøret, kan eksempelvis være blod i sæden eller urinen.

Hos lægen får man taget en blodprøve, der viser ens PSA-tal, det vil sige, hvor meget såkaldt prostata-specifikt antigen man har i blodet. Jo højere et PSA-tal, des mere tyder det på, at man har kræft.

»De mænd, der har et PSA-tal under fire, har en meget lav risko for at have prostatakræft, og derfor gør man ofte ikke mere,« forklarer Nina Klemann, der er læge på CPC og hovedforfatter på studiet.

Prostata er blærehalskirtlen lige ved overgangen fra blæren til urinrøret. Prostatakræft rammer kun mænd og betyder, at cellerne muterer og ikke kan reparere sig selv igen. (Foto: Shutterstock)

De mænd, der har et PSA-tal over fire, bliver sendt videre og får taget en biopsi af vævet via endetarmen.

Men selvom patienten ved den første biopsi opnår et negativt resultat for kræft, går lægerne mange gange videre og foretager endnu en risikofyldt vævsprøve for at være helt sikre på resultatet.

Og det er helt unødvendigt, mener Nina Klemann.

»Lidt flere end 27.000 af de 64.000 mænd, vi har registeret, havde negative biopsier. Ud af dem var det to procent, svarende til cirka 500 mænd, der på sigt døde af prostatakræft. I dette tilfælde mener vi, at det er uacceptabelt at sygeliggøre så mange for at redde så få,« fortæller hun.

Selvom det kan lyde kynisk, er det vigtigt at opveje de negative konsekvenser af biopsien over for, hvor mange der reddes af flere test, mener Nina Klemann.

»Som læge og kliniker er jeg først og fremmest interesseret i at redde liv. 500 mennesker er døde, men der er stadig 27.000, som ikke er. Lægeløftet siger, at man ikke må gøre skade, men det gør man, når man sygeliggør 27.000 for at finde 500 med kræft,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Betændelse kan bekæmpe kræft

Risikoen for at dø af prostatakræft er 0,7 procent

Derfor mener Nina Klemann, at man skal ud af systemet, hvis den første vævsprøve viser sig at være negativ for kræft.

Her ses en illustration af, hvordan cancerceller angriber de sygdomsfrie områder i en mands prostatakirtel. (Foto: Shutterstock)

»Vi mener, at hvis din første biopsi er negativ, og du har et PSA-tal under ti, skal du ud af systemet igen og glemme alt om prostatakræft,« siger hun.

»Når du har en negativ biopsi og et PSA-tal under ti, har du altså kun 0,7 procent risiko for at dø af prostatakræft de kommende 20 år,« uddyber Andreas Røder og tilføjer:

»Vi er så diagnosefikserede i samfundet, men vi tror ikke engang på de undersøgelser, vi selv foretager. Når vi har taget ti vævsprøver, tror vi ikke på, at resultatet er stort nok. Så tager vi lige ti flere.«

LÆS OGSÅ: Svært dødelig kræft breder sig

Forsker er skeptisk overfor færre tests

Michael Borre, der er professor og forsker i prostatakræft på Aarhus Universitet, er mere skeptisk over for studiets konklusion om ikke at foretage flere end én biopsi, såfremt denne er negativ for kræft.

Han anerkender, at biopsierne kan have ubehagelige bivirkninger for få personer, der kan få blodforgiftning, men synes ikke, at de overtrumfer muligheden for at redde flere.

»Der er en velkendt risiko, at biopsierne kan give blodforgiftning. Men hvis man kan redde flere, synes jeg ikke nødvendigvis, at man skal undlade flere biopsier,« siger han.

Michael Borre forklarer, at måden hvorpå man idag diagnosticerer for prostatakræft, er under hastig forandring. Eksempelvis er de kliniske retningslinjer i vores nabolande, at man laver MR-scanning, hvis mistanken om kræft er opretholdt, selvom den første biopsi var negativ.

»Jeg mener, at man bør kigge på Norge og Sverige, som begge har indført MR-scanninger, der meget mere præcise og i første hug kan afgøre, om der er kræft eller ej. På den måde kan man finde ud af, hvem der har farlig prostatakræft, og hvem der kan sendes hjem med ro i sjælen,« siger han.

LÆS OGSÅ: Kræft mindsker risiko for Alzheimers

Test ødelægger livskvaliteten

Forfatterne bag studiet mener også, at det er tid til nye metoder i udredningen af prostatakræft.

Men flere biopsier er ikke løsningen, selvom det kan redde menneskeliv. Det opvejer nemlig ikke de smertefulde og risikofyldte bivirkninger for de mange, som sygeliggøres, mener Nina Klemann.

»Man får taget biopsier med en nål gennem endetarmen, og det kan medføre betændelser og blødninger. Nogle ganske få dør faktisk af det,« forklarer hun.

Og biopsien kan også gøre de ellers raske mænd impotente i perioder og give dem problemer med at styre vandladningen.

»Det fjerner livskvaliteten hos raske mænd, og det er vanvittigt, hvis det er unødvendigt,« siger Andreas Røder.

LÆS OGSÅ: Asprin beskytter mod kræft

Risikoen for at dø af andre sygdomme er højere

Risikoen for at dø af aldersrelaterede sygdomme er meget højere end at dø af selve kræften, konkluderer forfatterne bag studiet. (Foto: Shutterstock)

Selv hvis du får konstateret prostatakræft, er det ikke sikkert, at sygdommen er så farlig, og at du dør af den.

»Risikoen for, at du dør af noget andet end prostatakræft, er til gengæld tårnhøj,« forklarer Andreas Røder.

Mænd med prostatakræft får typisk konstateret sygdommen, når de er omkring 68 år. I denne høje alder er der en meget større risiko for at dø af andre sygdomme som eksempelvis hjertekarsygdomme, forklarer Nina Klemann.

»Man tænker måske, at det var godt, at så mange fik opdaget deres sygdom, men man kan sagtens have denne type kræft uden af dø af den,« siger hun.

LÆS OGSÅ: Røgelse øger risikoen for kræft

Stop sygeliggørelsen

Screening for prostatakræft er ikke anbefalet i Danmark, og det er der god grund til, mener Nina Klemann.

»Hvis man screener mænd, der eksempelvis alle er fyldt 60, finder man en del cancere, som, man ikke ved, om er aggressive . Hvis man alligevel vælger at operere, risikerer mændene at blive impotente og inkontinente, uden at det gavner deres overlevelse,« siger hun.

Flere og flere danske mænd tager ellers turen på det kolde lægebord og bliver testet for prostatakræft.

»For 15 år siden fik ganske få taget vævsprøver for prostatakræft. I dag får 10.000 individer hvert år taget prøver. Samtidig har vi haft nul procent nedgang i dødsfald,« siger Andreas Røder.

LÆS OGSÅ: Kræft var sjældent i oldtiden