Børn og unges mistrivsel har de seneste år været et varmt emne, og i 2023 nedsatte regeringen en kommission, der skulle undersøge, hvordan det står til med landets børn og unge.
Trivselskommisionen, som den hedder, står nu klar med en række anbefalinger til:
En af anbefalingerne lyder på, at »børn og unge bør have fritidsaktiviteter med andre børn og unge, så de kan være en del af et fællesskab uden for skole og uddannelse.«
Og den anbefaling er fornuftig, lyder det fra Amalie Oxholm Kusier, der er ph.d.-studerende ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.
»Det vi ved fra forskningen er, at fællesskaber er mentalt sundhedsfremmende,« siger hun til Videnskab.dk.
Men fritidsfælleskaberne skal have de helt rigtige rammer, for at de kan løfte trivslen. Amalie Oxholm Kusier har netop undersøgt, hvordan man sikrer disse rammer.
I et studie fra 2024 har hun med et par kolleger trawlet sig gennem 52 studier på området for at samle den bedste viden om, hvordan fritidsaktiviteter mest effektivt styrker det mentale helbred blandt børn og unge.
Her er de kommet frem til fem komponenter, der skal være til stede, for at du eller dine børn får den bedste trivsel i fritidsfællesskaberne – om det så er på fodboldholdet, i musiklokalet eller i håndarbejdsværkstedet.
1. Sammenhold - alle skal inkluderes
Alle skal være med. Ingen må holdes udenfor. Den mest fremtrædende af de fem komponenter er social forbundethed, forklarer Amalie Oxholm Kusier.
»Det er vigtigt, at børnene og de unge føler sig inkluderede og har venskaber – at der er sammenhold med de andre,« siger hun.
Det er de tilknyttede voksne, træneren eller musiklæreren, der skal sikre, at der er inkluderende fællesskaber, hvor der ikke er nogen, der er udenfor, forklarer hun:
»De skal sikre, at man kan være som man er, og skabe et miljø der ikke er konkurrencepræget, som man ellers kan opleve især i sportsmiljøer.«
2.Udvikling af kompetencer
»Man skal opleve, at man udvikler sig,« siger Amalie Oxholm Kusier.
Og det er uanset, om det er dans, trompet eller keramik, man bruger sin fritid på som ung. Det er vigtigt at opleve, at man tilegner sig nogle færdigheder, lærer et nyt dansetrin, en ny melodi eller laver den perfekte tekop, forklarer hun.
»Det handler om at få nogle succesoplevelser, som motiverer børnene og de unge,« siger hun.
3.Udvikling af selvtillid
Når man tilegner sig nye færdigheder og egenskaber, så giver det mere selvtillid – en andet vigtig komponent i vejen mod bedre trivsel.
Det er især undersøgt og vist, at egenskaberne, børn og unge får i kreative fag som musik, har en positiv effekt på deres tro på dem selv, forklarer Amalie Oxholm Kusier.
Den øgede selvtillid hænger sammen med en tro på egen evne til at komme i mål med ting og en følelse af at kunne bidrage til fællesskabet, forklarer hun.
4.Lystbetonet deltagelse
Når Nikoline møder op til håndbold, skal det være fordi Nikoline har lyst, og ikke fordi mor, far eller træneren synes det er en god idé.
Deltagelsen skal nemlig drevet deres egen grundlæggende lyst og motivation, fortæller Amalie Oxholm Kusier:
»Det skal ikke været et pres eller begrundet af andre ting end selve lysten,« siger hun og fortsætter:
»Nogle kan gå til sport, fordi de gerne vil være sundere, og så er det ‘det sunde’ der bliver lysten og ikke, fordi det er sjovt.«
5.Tryghed og tillid
Det skal være trygt at være i fritidsfælleskaber, lyder sidste brik i trivselspuslespillet.
Der skal være tillid mellem børn og unge, men også i relationen mellem den unge og den voksne, forklarer Amalie Oxholm Kusier.
»Det skal være et sted, hvor der er plads til at være lige den man er,« siger hun og nævner, at trænerne og underviserne har et ansvar for at sikre det.
De fem komponenter overlapper og spiller sammen – og alle »de her elementer er vigtige at have fokus på, hvis man vil skabe mental fremmende rammer,« fortæller Amalie Oxholm Kusier.
Hvis man nu er forælder eller selv er ung, der er på udkig efter en fritidsaktivitet, hvordan kan man så bruge de her fem råd som pejlemærker?
»Nogle af komponenterne finder man nok først ud af, når man allerede er startet til fritidsaktiviteten. For eksempel om man finder venskaber der, hvor man starter,« siger hun og tilføjer:
»Men man kan da som forældre eller ung godt have for øje, når man tilmelder sig en ny fritidsaktivitet, om man bliver taget godt imod: Bliver man inkluderet i aktiviteterne fra starten af? Inkluderer den 'voksne' der organiserer aktiviteten alle? Er der plads til, at man kan komme, som man er?«
