Fra banditter til folk i habitter: Hvorfor begår vi kriminalitet?

Fra »svindel« og »fusk« til »smånumre« i en »gråzone«.

I TV2’s dokumentarserie ‘Den sorte svane’ hører man en blanding af ord om de samme lovovertrædelser – fra rockere, bandemedlemmer, jurister, rådgivere og advokater. De skjulte optagelser i programmerne viser møder mellem 'underverdenen' og 'oververdenen', og hvordan folk fra forskellige samfundslag begår den samme kriminalitet.

Men hvordan skrider det på samme måde for så – umiddelbart – forskellige mennesker?

Det har videnskaben flere bud på.

Fra indretningen af vores hjerner og miljøer til en særlig moralsk glidebane, der kan få næsten alle til at blåstemple egne ulovligheder.

Psykologi forklarer kriminel løbebane

Traditionelt har man haft fokus på psykologi for at forklare, hvorfor nogle overtræder loven, mens andre holder sig på dydens smalle sti.

Det er bogen 'Forbrydelsens Sind' et eksempel på. Videnskab.dk har interviewet forskerne bag bogen i podcasten 'Brainstorm', hvor de forklarer, hvordan kriminalitet ofte kan spores tilbage til en hård opvækst og psykiatriske diagnoser som OCD, skizofreni og psykopati.

ADHD-diagnosen er en anden markør for en højere risiko for at havne på den forkerte side af loven. Det fortæller hjerneforskeren Albert Gjedde i et andet afsnit af 'Brainstorm'.

Kan man forhindre forbrydelser med hjerneforskning?

Vejen til kriminalitet går dog ikke kun gennem psykologien. De senere år er neurokriminologi vokset som et nyt felt, der forsøger at forklare en tvivlsom moral med bestemte strukturer og forbindelser i hjernen.

Forskere undersøger endda, om der kan udvikles medicin, der kan øge folks impulskontrol og begrænse kriminalitet. En behandlingsform, der stadig er langt fra at komme på markedet, men som allerede skaber debat.

»Det har fået etikere som mig til at rejse spørgsmålet: Bør vi gøre det?« siger filosof Jesper Ryberg i en Videnskab.dk-artikel om neurokriminologi fra 2021.

'The power of place'

Miljø er en anden udbredt forklaringsmodel. Danske sociologer har belyst, hvordan en opvækst i et bestemt geografisk område kan skabe et særligt tilhørsforhold og føre til en kriminel fremtid.

Som en tidligere bandeleder har forklaret det til et par danske forskere, som Videnskab.dk talte med i 2022:

»Da jeg forlod banden, gik jeg fra at have en stærk følelse af at høre til, til at blive en fuldstændig fremmed.«

Et andet studie viser, hvordan et dårligt miljø især er forbundet med en tilbøjelighed til at begå narkokriminalitet.

»Inden for forskningen er der mere og mere fokus på det, man kalder 'the power of place'. Altså, hvordan det sted, man bor og vokser op, er med til at forme en,« siger Rasmus Landersø, ph.d. og seniorforsker hos Rockwoolfonden, i en Videnskab.dk-artikel om studiet.

Kriminalitet »er potentielt muligt for os alle sammen«

Men miljø kan sjældent forklare baggrunden for økonomisk kriminalitet. I TV2-dokumentarserien 'Den sorte svane' ser man for eksempel også advokater, jurister, tidligere lokalpolitikere og byggeeksperter tale om lovovertrædelser på et helt almindeligt kontor på Frederiksberg i København.

De er iført blazer, skjorter, kjoler – erhvervsmanden Martin Malm har endda en julesweater på, mens han forklarer, at han skylder penge til rockerbanden Satudarah.

De virker til at være, som danskere er flest. Så hvorfor taler de alligevel om at begå kriminalitet?

De fleste kan komme til at begå økonomisk kriminalitet. Det hævder professor Petter Gottschalk ved Handelshøjskolen BI i Oslo, som har forsket i feltet i 20 år og står bag bogen 'Økonomisk kriminalitet' fra 2016.

En Videnskab.dk-artikel fra 2016 beskriver den norske forskning, og Torben Bechmann Jensen, lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet, kommenterer fundene.

»Det er potentielt muligt for os alle sammen at udøve økonomisk kriminalitet, hvis vi står i en presset situation,« siger han.

»Det kan eksempelvis være, at vi virkelig har brug for pengene, at nogen tæt på os overtaler os til, at det ikke er så alvorligt, og at vi kan komme til at tænke, at vi fortjener at blive værdsat.«

Pyramide over »glidende moral i hverdagslivet«

Vi har oftest et overordnet billede af os selv som værende moralsk ansvarlige. Alligevel kan vi komme til at begå ulovligheder, det er bare betinget af, at vi kan retfærdiggøre vores handlinger overfor os selv og omverdenen, forklarer Torben Bechmann Jensen.

»Det er lidt, ligesom når en mor slår sit barn og retfærdiggør det med, at hun blev bange for, at barnet skulle løbe ud på gaden. På den måde har vi alle en glidende moral i hverdagslivet.«

Petter Gottschalk har blandt andet forklaret det, han kalder for ‘den glidende moral’ med en behovspyramide. Mens gadekriminelle er påvirket af deres miljø og opvækst og ofte er drevet af respekt, status og rigdom, så handler det for habit-banditterne i højere grad om succes og ære.

I oververdenen begår man med andre ord kriminalitet i et forsøg på at nå til tops i pyramiden, forklarer han.

Langt de fleste kriminelle går fri

Har man set 'Den sorte svane', får man let fornemmelsen af, at den økonomiske kriminalitet har relativt frit spil, særligt i de øvre samfundslag.

Og det er ikke helt forkert, for mange af overtrædelserne bliver formentlig aldrig afsløret.

I sin bog anslår Petter Gottschalk, at kun 3,4 procent af alle de økonomiske lovbrud i Norge bliver opdaget. Grunden til, at så mange går fri, kan blandt andet være, at gerningsmændene køber sig til hjælp hos advokater og revisorer og derved undgår at blive opdaget, skriver han.

Noget lignende må være tilfældet i herhjemme, mener Torben Bechmann Jensen. Selv om Danmark ofte bliver beskrevet som et af de mindst korrupte lande i verden, så betyder ikke, at vi er korruptionsfri, siger han:

»Vi ser igennem fingre med alt det, man kan kalde blød korruption – og det er der rigtig meget af i Danmark. Vi benytter vores netværk til at komme foran i køen for at få en praktikplads eller en lejlighed og betaler måske lidt penge under bordet. Men det anser vi ikke som værende egentlig korruption.«