Sidder kriminalitet i hjernen?

Har du nogensinde hørt om den kontroversielle sag om massemorderen Charles Whitman, der i 1966 dræbte sin mor og sin kone og derefter skød yderligere 15 personer, før han selv blev skudt af politiet?

Sagen om Charles Whitman er kontroversiel, fordi der ved hans obduktion blev fundet en svulst i hans hjerne. Senere blev det dog konkluderet, at svulsten ikke havde betydning for hans forfærdelige handlinger – men det kunne den have haft.

Faktisk findes der visse lidelser og skader på hjernen – for eksempel svulster - som kan øge risikoen for, at man begår kriminalitet. Det er der videnskabelig evidens for.

Hvorfor det forholder sig sådan, går Brainstorm-værterne Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen i dybden med i deres første podcast-afsnit efter sommerferien.

For at undersøge den kriminelle hjerne, har de allieret sig med forskerne Thomas Alrik Sørensen, lektor ved Institut for Psykologi og Kommunikation på Aalborg Universitet, og Albert Gjedde, professor og hjerneforsker ved Syddansk Universitet.

ADHD øger risikoen for at blive kriminel

En af de lidelser i hjernen, der sætter folk i øget risiko for at begå kriminalitet, er ADHD, fortæller hjerneforsker Albert Gjedde.

ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk lidelse, som kan give koncentrationsbesvær og gøre folk hyperaktive og impulsive, og de symptomer menes at være forårsaget af, at hjernens evne til at transportere signalstoffet dopamin er nedsat.

Samtidig figurerer et uforholdsmæssigt stort antal mennesker med ADHD-diagnosen i kriminalitetsstatistikkerne.

»Rent statistisk kan man se, at den impulsivitet, der er forbundet med ADHD, i nogle tilfælde fører til en øget kriminalitet. Man har lavet studier, som viser, at har man en ADHD-diagnose, så er risikoen for at begå kriminalitet fordoblet, risikoen for at blive dømt tredoblet, og risikoen for at komme i fængsel firedoblet,« fortæller Albert Gjedde i ugens podcast.

Den øgede tilbøjelighed til at begå kriminalitet blandt mennesker med ADHD kan skyldes, at deres impulsive adfærd får dem til at gøre ting, som de ikke ville have gjort, hvis de havde haft evnen til at gennemtænke konsekvenserne, fortsætter han.

At ADHD øger risikoen for at begå kriminalitet betyder dog langtfra, at alle med ADHD er kriminelle.

Fejl i den forudsigende hjerne

Et svigt i det netværk i hjernen, som gør os i stand til at forudsige konsekvenserne af vores handlinger – også kaldet 'default mode network' på engelsk - er noget af det, der generelt kan øge vores risiko for at begå kriminalitet, fortæller Albert Gjedde.

Det er bevidstheden foran i pandelappen og hukommelses-elementer bagtil i hjernen, samt de tre sanselapper, der samarbejder om at forudsige, om de ting, vi går rundt og foretager os, vil føre til positive eller negative resultater.

Men hvis en skade i hjernen forhindrer det samarbejde, kan det påvirke vores adfærd i en kriminel retning, lyder det fra hjerneforsker Albert Gjedde.

»Det viser sig at personer, som har et svigt, en læsion eller andet i hjernen, der gør, at de to dele ikke kan samarbejde om forudsigelserne, kan miste evnen til at forudsige konsekvenser af deres handlinger inklusive de handlinger, som er kriminelle og altså strider mod loven,« siger Albert Gjedde.

Du kan lære meget med om den kriminelle hjerne i det nyeste afsnit af Brainstorm, Videnskab.dk’s podcast-serie, som du kan lytte til øverst i artiklen eller abonnere på, der, hvor du finder podcasts.