Det er sjældent vi hører om økonomisk kriminalitet i Danmark, og når vi gør, handler det ifølge statistikken mest om mænd.
\ Denne artikel er opdateret
Denne artikel stammer fra Videnskab.dk's arkiv, og er skrevet i 2016.
Efter mistanken om millionsvindel har ført til efterlysningen af en medarbejder fra Socialstyrelsen, har vi fundet det relevant at bringe historien igen, med mindre ændringer.
Artiklen er opdateret 16.oktober 2018
Men for tiden kan det være svært at tro. En 64-årig kvinde, der arbejdede i Socialstyrelsen, er blevet efterlyst internationalt. Hun er mistænkt for at have svindlet for 111 mio. kroner.
I 2015 lå Danmark nummer et på Transparency Internationals rangliste over de mindst- og mest korrupte lande i verden. Ikke desto mindre findes korruption stadig i Skandinavien, som er kendt for at have stærkt funktionelle stater. Spørgsmålet er, hvem af os der fusker med pengene, og hvorfor vi gør det.
Professor Petter Gottschalk ved Handelshøjskolen BI i Oslo har forsket i økonomisk kriminalitet i 20 år, og i 2016 udgav han bogen 'Økonomisk kriminalitet', hvor han beskriver alle kendte norske sager om økonomisk kriminalitet fra 2009 til 2015.
\ Toppen og bunden af listen over mindst korrupte lande
1: Danmark
2: Finland
3: Sverige
4: New Zealand
5: Holland og Norge
______________________________
163: Angola og Syddudan
165: Sudan
166: Afghanistan
167: Nordkorea
167: Somalia
Kilde: Transparency International
Bogen bygger på forskning af over 400 dømte, norske økonomiske kriminelle og kommer frem til, at gerningsmændene oftest er midaldrende mænd med høje stillinger, der har status og selvrealisering som motiv. Kun syv procent af de 405 norske forbrydere er kvinder.
Der findes ingen med et særligt kriminelt gen
Ifølge lektor på Institut for Psykologi på Københavns Universitet Torben Bechmann Jensen kan man ikke tale om, at det kun er en bestemt type mennesker, der begår økonomisk kriminalitet.
»Det er potentielt muligt for os alle sammen at udøve økonomisk kriminalitet, hvis vi står i en presset situation. Det kan eksempelvis være, at vi virkelig har brug for pengene, at nogen tæt på os overtaler os til, at det ikke er så alvorligt, og at vi kan komme til at tænke, at vi fortjener at blive værdsat,« siger han.
Torben Bechmann Jensen mener således ikke, at der findes nogle mennesker, der har et særligt kriminelt gen. Rent psykologisk er det mere et spørgsmål om miljø, og hvor presset man er i den enkelte situation.
LÆS OGSÅ: Derfor er Danmark verdens mindst korrupte land
Når Petter Gottschalk finder frem til, at den midaldrende mand i den høje stilling er mest tilbøjelig at komme bag tremmer for pengefusk, hænger det ifølge Torben Bechmann Jensen sammen med, at denne mand befinder sig i et særligt segment for, hvem der har let ved at snyde.
»Det er ligesom med SKAT. Dem, der skal selvangive en hel masse, er også dem, der snyder mest,« siger Torben Bechmann Jensen.
Vi har alle en glidende moral i hverdagslivet

Det skal altså være nemt for os, før vi gider gøre os kriminelle for eksempelvis at modtage en smartphone eller en computer. En anden udslagsgivende faktor er, at vi skal kunne retfærdiggøre det. Det er vigtigt både at kunne retfærdiggøre vores handlinger overfor os selv og overfor omverdenen, forklarer Torben Bechmann Jensen.
»Vi har oftest et overordnet billede af os selv som værende moralsk ansvarlige. Men så kan vi fra situation til situation gøre noget, som egentlig er i modsætning til det overordnede billede, hvis vi føler, at vi er i stand til at retfærdiggøre det. Det er lidt ligesom, når en mor slår sit barn og retfærdiggør det med, at hun blev bange for, at barnet skulle løbe ud på gaden. På den måde har vi alle en glidende moral i hverdagslivet,« siger han.
LÆS OGSÅ: Sådan forsvares økonomiske kriminelle
En typisk måde at retfærdiggøre at tage imod bestikkelse er, at man selv synes, man har ydet en særlig indsats og arbejdet rigtig hårdt for noget, og at man derfor fortjener belønning.
Kun 3,4 procent bliver opdaget
Petter Gottschalk anslår i sin bog, at kun 3,4 procent af alle de økonomiske lovbrud i Norge bliver opdaget. Grunden til, at så mange går fri, kan blandt andet være, at gerningsmændene køber sig til hjælp hos advokater og revisorer og derved undgår, at skattemyndighederne har mulighed for at opdage det.
Ifølge Transparency Internationals tal fra 2015 bor et sted mellem 80 og 85 procent af verdens befolkning i stater, hvor korruption er udbredt, og man derfor kan betale sig fra at overholde loven.
I Danmark fik vi bugt med hovedparten af korruptionen allerede i midten af 1800-tallet, og den udvikling har vi formået at holde fast i. Det betyder dog ikke, at vi er korruptionsfri.
LÆS OGSÅ: Hård linje i 1800-tallet udryddede korruption i Danmark
»Vi ser igennem fingre med alt det, man kan kalde blød korruption, og det er der rigtig meget af i Danmark. Vi benytter vores netværk til at komme foran i køen for at få en praktikplads eller en lejlighed og betaler måske lidt penge under bordet. Men det anser vi ikke som værende egentlig korruption,« siger Torben Bechmann Jensen.
Arbejdspladserne i de konkrete sager er fjernet fra artiklen.
\ Læs mere



































