Forskningshistorier på swahili? Naturligvis!

I Tanzania startede en entusiastisk læge tidligere i år sit eget videnskabsmedie – en slags afrikansk udgave af Videnskab.dk, bare på swahili.

Initiativet er både bemærkelsesværdigt og vigtigt. Forhåbentlig er det også udtryk for en tendens. For mens vi i Vesten bekymrer os over fake news og misinformation på sociale platforme, er de afrikanske lande massivt udfordret på en helt anden skala end os.

Mange kæmper for at gøre noget ved det - både afrikanske journalister og forskere. I Danmark har Danida Fellowship Centre i samarbejde med Videnskab.dk etableret programmet ’Bridging the Gap. Science for the Public’ med seminarer for forskere og journalister.

Videnskab.dk er med til at facilitere undervisningen – af journalister i videnskabsjournalistik, af forskere i formidling, og for begge parters vedkommende i at forstå og kommunikere med hinanden til gavn for borgerne.

Alt det vi i Danmark har øvet os på gennem et par årtier og er blevet bedre til, end vi tidligere har været.

Hvad vil du sige til en 13-årig?

Derfor har 20 afrikanske journalister netop været på besøg hos Videnskab.dk. De kom fra vidt forskellige lande, fra Egypten til Sydafrika, som led i deres forberedelser til at dække COP27, FN’s klimakonference.

En af vores videnskabsjournalister, Lise Brix, stod for undervisningsprogrammet, og undervejs i det kom de forbi for at møde redaktionen. Her forberedte en kollega sig på et interview med Morten Meldal, den danske professor i kemi, der netop er blevet hædret med Nobelprisen.

Vi spurgte gæsterne, hvad de ville spørge ham om, og spørgsmålene væltede frem.

»Hvad ville han sige om sin forskning til en 13-årig?,« lød det prompte fra en sydafrikansk journalist. For hende er det - som for Videnskab.dk - magtpåliggende, at forskere formidler, så unge kan forstå det og synes, det er spændende.

»Hvis børn og unge ikke kommer med på vognen med videnskab, vælger de det ikke til, og så bliver vi hægtet af,« uddybede hun, inden hun spurtede tilbage til undervisningen.

Det større perspektiv er, at afrikanske børn og unge skal opdage forskning og også opleve forskere, som de kan spejle sig i. Hvis de kun ser lokale fodboldspillere i medierne, vil de selv være fodboldspillere. For selvom der udføres masser af forskning på det afrikanske kontinent, viser undersøgelser igen og igen, at medierne overser den lokale forskning.

Kløften mellem forskerne og befolkningen er dyb i Afrika

Når forskning finder vej til afrikanske medier, sker det ofte via internationale nyhedsmedier som BBC eller Reuters. Den lokalt relevante forskning når derimod sjældent frem, og i medierne fremstår forskere derfor typisk som fjerne, hvide mænd.

Hvorfor? Charles Wendo, mangeårig journalist og videnskabsredaktør med en baggrund i veterinærmedicin i Uganda, forklarer det således til det internationale videnskabsmedie SciDev.net, hvor han også underviser i videnskabsjournalistik og forskningsformidling:

»Det største problem i Afrika er mangel på kompetencer, og vi ser det på to måder. Vi har ikke nok journalister, som er dygtige nok til at dække videnskab, og vi har ikke nok forskere, som er klædt på til at formidle deres forskning – enten gennem medierne eller direkte til offentligheden.«

Den problemstilling kender vi også herhjemme – og vi bakser dagligt med den. Det er på den baggrund, Videnkab.dk har udviklet sin prisvindende guide til god videnskabsjournalistik, og derfor vi arbejder ihærdigt med at fastholde og videreudvikle indsatsen, hvor vi træner forskere i formidling: Forskerzonen.

Brobygning er vigtig, og vi arbejder på sagen

En uge i november kommer vi på Videnskab.dk nok til at skrue en lille smule ned for vores dækning af naturvidenskab. Da rejser Lise Brix, der er ankerperson på stoffet, til Tanzania for at følge op på COP27-kurset og være med til at facilitere et forløb for Danida Fellowship Centre, hvor afrikanske journalister og forskere mødes og lærer at samarbejde.

Hun har prøvet det før. Ikke kun i Afrika, men også i Grønland, hvor hun sammen med Anders Høeg Lammers, redaktør for vores Forskerzonen-indsats, har trænet journalister og forskere og skubbet dem i hinandens retning til gavn for samfundet.

Når Videnskab.dk engagerer sig i den slags indsatser, er det, fordi viden er mest værd, når den bliver delt. Forskernes viden skal deles med befolkningen. Og den viden, vi har om videnskabsjournalistik og forskningsformidling, skal også ud at arbejde. Ikke kun i Danmark, men også gerne andre steder, hvor der er brug for den.