Forskningen går fri for frygtede beskæringer i nyt finanslovsudspil

Status quo. Nogenlunde sådan kan forskningens rolle i det nye finanslovsforslag opsummeres.

Frygten for heftige beskæringer i forskningsbudgettet har ellers fyldt meget i forskningsverdenen i de seneste par uger.

Forskningsbudgettet har de seneste år udgjort 1 procent af det danske bruttonationalprodukt (BNP), og da BNP’en som følge af corona-krisen forventes at falde med 4,5 procent, har ledende skikkelser i forskningsverdenen frygtet beskæringer på omkring 1 milliard kroner.

Forskningsbudgettet er godt nok faldet med 700 millioner fra 24,2 milliarder kroner sidste år til 23,5 milliarder kroner i år, da forskningsbudgettet stadig er klistret fast til 1 procent i BNP.

Men 750 millioner kroner fra en såkaldt corona-pulje - også kaldet 'krigskassen' - på i alt 9,2 milliarder kroner er øremærket ‘grøn forskning’.

Dermed er der altså udsigt til cirka 24,2 milliarder kroner til forskningen i 2021, hvis finanslovsforslaget vedtages i sin nuværende form.

»Jeg synes, at det er en rigtig god nyhed. Den umiddelbare bekymring, vi så foran os, og som vi har været ude at advare imod, ser ud til at være blevet hørt af regeringen,« lyder det fra Frede Blaabjerg, som er formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR).

Bekymrede aktører: Vi føler os hørt

DFiR var ellers en af de aktører, som i sidste uge var på barrikaderne, da rådet i et notat advarede mod, at konsekvenserne kunne »blive alvorlige og uoprettelige«, hvis forskningsbudgettet blev skåret.

DFiR's formand, Frede Blaabjerg, som også er professor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet, understreger, at det er vigtigt at fastholde investeringer i forskning, når vi står i en krisetid som nu.

Den holdning deler Forskningsalliancen, som er en sammenslutning af Ingeniørforeningen IDA, fagforeningen Dansk Metal, erhvervsorganisationen Dansk Industri og ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber, og som i sidste uge også advarede mod at beskære forskningsbudgettet.

Dansk Industri (DI), som er en del af Forskningsalliancen fortæller, at man føler sig hørt i det nye finanslovsforslag.

»Det, vi bad om i Forskningsalliancen og selvstændigt i DI, var, at man som minimum fastholder ressourcerne til forskning, og man kan kun sige, at det er rigtig fedt, at de har lyttet til os,« konstaterer Mette Fjord Sørensen, underdirektør i Dansk Industri.

Professor: »Svarer til 2 piskeslag i stedet for 12«

Selvom flere aktører altså ånder lettet op er der ikke kun begejstring for det nye finanslovsforslag.

»Man kan sige, at det (forskningsbudgettet i finanslovsforslag, red.) er samme glædelige budskab som, hvis du var idømt 12 piskeslag, og så får du at vide, at straffen er nedsat til 2,« siger Peter Munk Christiansen, professor og institutleder ved Institut for Statskundskab, der fra 2013 til 2018 var bestyrelsesformand ved Danmarks Frie Forskningsfond.

Han indrømmer, at finanslovsforslaget kunne have været værre, men der er reelt set stadig tale om en udhuling af forskningsbudgettet, selvom det plastres til af de 750 millioner øremærket til grøn forskning, påpeger Peter Munk Christiansen:

»Det er svært at sige, at det er meget ambitiøst,« konstaterer professoren, der minder om, at forskningsbudgettet for få år siden, tilbage i 2015, udgjorde 1,09 procent af BNP. I 2016 blev bevillingerne til forskningen skåret ned til 1 procent af BNP.

»For mig at se skulle 1 procent BNP være en bund for forskningsbudgettet, og så skulle vi meget gerne længere op,« siger Peter Munk Christiansen, der ikke vil sætte et procenttal på, hvor langt vi så skal op. Men 1,5 procent af BNP, som interesseorganisationerne Dansk Industri og Danske Universiteter luftede i 2015, »ville være en hed drøm«, påpeger han.

Bekymring om fri forskning

Professor Peter Munk Christiansen noterer sig desuden, at det ud fra det nye finanslovsforslag er uklart, hvor mange midler der er afsat til den frie forskning.

»Det kan godt bekymre mig, for det er det, vi skal leve af i det lange løb,« siger han.

Støtten til Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) falder i udspillet fra 1,5 milliarder til lige omkring 950 millioner kroner. Resten af ressourcerne skal findes i forhandlingerne om forskningsreserven, der falder fra 1,9 til 1,5 milliarder kroner i år.

Også hos hovedaktøren på området, hos DFF selv, venter man i spænding på, hvor det ender med midlerne til den frie forskning:

»Der er fortsat behov for at investere i den frie forskning, der understøtter fremvæksten af excellente forskningsmiljøer i Danmark og er med til at skabe grundlaget for fremtidige strategiske prioriteringer på forskningsområdet. I Danmarks Frie Forskningsfond er vi derfor også spændte på at se det konkrete forslag til fordeling af forskningsreserven,« skriver bestyrelsesformand i DFF David Dreyer Lassen til Videnskab.dk.

\ Læs mere

Samfundet tjener fedt på offentligt betalt forskning

Fald i forskningsreserven er ærgerlig

Flere aktører er desuden bekymrede for, at forskningsreserven ser ud til at falde med udspillet.

Forskningsreserven er den del af finansloven, der dækker over, hvordan politikerne hvert år vælger at bruge penge på initiativer inden for dansk forskning, udvikling og innovation.

»Det (at forskningsreserven falder, red.) kan gå hårdt ud over de offentlige forskningsråd. Min forhåbning er, at forhandlingerne kan hæve ambitionsniveauet også for fondene. Det er her, mange forskeres gode idéer bliver undfanget og forløst. Dem kan vi ikke undvære - hverken nu eller i fremtiden,« vurderer Jesper Langergaard, som er direktør for interesseorganisationen Danske Universiteter.

Forskningsordfører hos De Radikale, Stinus Lindgreen, kalder det også for ærgerligt, at forskningsreserven ser ud til at falde fra 1,9 til 1,5 milliarder kroner.

»Det vil sige, at vi har lidt færre midler at forhandle om, og vi har lidt færre frihedsgrader,« konstaterer Stinus Lindgreen.

Forskningsordfører: Fint, men fedtet

Torsten Gejl, forskningsordfører for Alternativet, sagde til magasinet Forskerforum forud for finanslovsforslaget, at det ville være dumt at spare på forskningen.

Derfor kalder han det også »fint«, at man bevarer status quo, men han så gerne, at man brugte endnu flere ressourcer på grøn forskning. Han mener stadig, at regeringen fedter med ressourcerne, siger han til Videnskab.dk.

Stinus Lindgreen, var også én af dem, der råbte vagt i gevær til udsigten om beskæringer i forskningsmidlerne. Derfor er han overordnet set også tilfreds med forslaget:

»Det er positivt, at vi ikke kommer til at skære mere i forhold til 2020. Det er det vigtigste første skridt. Når det er sagt, så så jeg gerne, at vi investerer mere i forskning,« siger Stinus Lindgreen.

Vil gerne tage en grundlæggende snak

De Radikale så gerne, at forskningsbudgettet udgjorde 1,5 procent af BNP, men de forhandlinger er der lukket for, siger Stinus Lindgreen.

Derfor vil Stinus Lindgreen gerne drøfte, om man helt grundlæggende kunne strikke forskningsbudgettet sammen på en anden måde.

I dag modregnes det nationale forskningsbudget de ressourcer, der kommer til forskningen fra EU-midler og fra kommunale- og regionale forskningsbudgetter.

Det kunne være interessant at droppe den modregning, siger Stinus Lindgreen, der mener, at det ville kunne give mellem 500 til 700 millioner kroner ekstra til forskningen.

»Det glæder jeg mig til, at vi åbner diskussionen om,« slutter Stinus Lindgreen.

\ Læs mere

Hvad får man for en forskningsmillion?

\ Læs mere

Eksperter: Europa skal bruge dobbelt så mange penge på forskning