Når du betaler skat, går en del af pengene til forskning.
I 2014 blev der således brugt over 22 milliarder kroner på offentlig forskning, især på universiteter og sygehuse. 80 procent af pengene kom fra staten.
Hidtil har ingen vidst, hvilken økonomisk værdi der helt konkret kommer tilbage til samfundet, når det offentlige punger så store summer ud til forskere.
Nu viser beregninger for første gang lidt om, hvad samfundet får for forskningsmidlerne.
Ved hjælp af økonomiske modeller har analytikere regnet sig frem til:
-
at det både på kort og lang sigt vil have en betydelig positiv effekt på Danmarks bruttonationalprodukt (BNP), hvis offentlig forskning får tilført flere ressourcer.
-
at private virksomheder, der arbejder med sundhed - for eksempel medicinalindustrien - investerer mere i forskning, når de får en økonomisk håndsrækning fra det offentlige. Finansieringen fra det offentlige kan blive tilført via samarbejder med forskningsinstitutioner og kan eksempelvis komme fra Danmarks Innovationsfond.
- at samfundet får stor økonomisk gevinst ud af at investere i at tiltrække højtuddannede forskere fra udlandet til at arbejde i den offentlige sektor.
Konklusionerne blev for nyligt offentliggjort i rapporten ‘Forskningsøkonomi: 3 samfundsøkonomiske effektanalyser af investeringer i forskning i Danmark’.
Fond vil undersøge forskningsøkonomi
Rapporten er bestilt og betalt af Novo Nordisk Fonden.
Samtidig med rapportens offentliggørelse lancerer fonden et nyt forskningsprogram, der i de kommende år skal finde mere evidens for, hvad samfundet helt konkret får ud af at investere i forskning.
\ Fakta
'Samfundsøkonomiske effekter af forskning i Danmark' hedder Novo Nordisk Fondens nye forskningsprogram, der skal give ny viden om effekterne ved investeringer i dansk forskning. Programmet kan støtte tre 4-årige projekter med op til 10 mio. kroner per projekt. Forskningsprogrammet giver blandt andet mulighed for at udforske: - hvordan forskning påvirker kvaliteten af uddannelserne, udbuddet af kvalificeret arbejdskraft og skabelsen af højere produktivitet i virksomhederne - betydningen for samfundsøkonomien af tilførsel af udenlandske forskere og studerende til Danmark - bioteknologisk og biomedicinsk forsknings betydning for innovation og produktivitet i samfundet og for samfundsøkonomien. Kilde: Novo Nordisk Fonden
»Der er brug for mere evidensbaseret viden om de økonomiske effekter af forskning, fordi det vil kunne gøre os klogere på, hvordan man bedst får nytte af vores fælles forskningsmæssige ressourcer,« siger Birgitte Nauntofte, CEO, Novo Nordisk Fonden.
»Vi har derfor besluttet at udbyde et nyt samfundsvidenskabeligt forskningsprogram på 30 millioner kroner i 2016, der skal kaste mere lys over de samfundsmæssige effekter af forskning.«
Ulla Tørnæs: Vi mangler viden om forskningens værdi
Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) er glad for, at Novo Nordisk Fonden nu går i gang med at undersøge, hvad samfundet får for de penge, staten bruger på forskning:
»Jeg er enig med Novo Nordisk Fonden i, at vi mangler viden om værdien af vores forskningsinvesteringer. Så det er meget positivt, at fonden nu investerer i at undersøge det,« sagde Ulla Tørnæs på den konference, hvor Novo Nordisk lancerede det nye program.
»Vi skal i endnu højere grad have vores forskning ud og skabe værdi i samfundet. (…) Jeg og regeringen ser frem til, at vi får endnu mere viden om vores investeringer, så vi kan blive bedre til at prioritere,« fortsatte hun.
Ministeren støtter regeringens prioriteter
Regeringen valgte tidligere i år at skære 1,3 milliarder kroner af Finanslovens budget til forskning. Det gik hårdt ud over forskningsrådene, som fik reduceret deres bevillinger med 21 procent.
Selv om de netop offentliggjorte beregninger viser, at offentlige bevillinger til forskning giver stor gevinst til samfundet både på kort og lang sigt, bakker Ulla Tørnæs op om regeringens besparelser.
»Jeg er overhovedet ikke uenig i, at forskning har en enorm betydning for samfundet. Men vi har ikke ubegrænsede ressourcer. Derfor traf regeringen beslutningen om at skære i budgetterne til forskning,« sagde Ulla Tørnæs på Novo Nordisk Fondens konference.
»Men Danmark er stadig det land i OECD, der har det højeste forskningsbudget, målt i forhold til BNP, så vi kan godt være stolte af vores niveau på trods af besparelserne. Jeg står fuldt ud på mål for regeringens prioriteter,« fortsatte hun.
Vil have mere offentligt-privat samarbejde
Ulla Tørnæs er netop kommet hjem fra en tur til Californien, hvor hun blandt andet indviede et dansk laboratorium på Stanford University.
Laboratoriet er blevet til gennem et samarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet og forskere fra Stanford University.
Under turen til USA blev ministeren inspireret af, at amerikanske virksomheder i høj grad samarbejder med universitetsforskere, fortalte hun på Novo Nordisk Fondens konference.
»Jeg tror, vi skal se på, hvordan vi kan gå videre med mere offentlig-privat samarbejde i Danmark. I USA findes den berøringsangst, vi har i Danmark, slet ikke,« sagde Ulla Tørnæs og fortsatte:
»Vi skal have fokus på entreprenørskab, risikovillighed, og at det er i orden at fejle. Vi bliver nødt til at have et paradigmeskifte, ellers kommer vi aldrig op i det gear, der skal til for, at vi kan være med globalt. Jeg ved godt, at I ikke kan lide formuleringen ‘fra forskning til faktura’, men vi skal videre af det spor.«
Novo Nordisk Fonden har for nyligt meldt ud, at fonden vil fordoble sine samlede udbetalinger til forskning samt humanitære og sociale formål fra en milliard kroner i 2015 til to milliarder kroner i 2016.
I 2014 kom 80 procent af danske forskningsmidler fra det offentlige. 8 procent kom fra EU’s rammebevillinger og andre internationale støtteordninger. 2 procent kom fra private virksomheder.
