Eksperter: Europa skal bruge dobbelt så mange penge på forskning

120 milliarder euro – knap 900 milliarder kroner.

Så mange penge skal EU investere i forskning og innovation gennem syv år, for ellers vil Europa få svært ved at spille en rolle internationalt, og europæisk identitet vil komme under pres.

Det konkluderer en 12 personer stor ekspertgruppe, nedsat af EU-Kommissionen for at komme med bud på, hvordan Europa ruster sig til fremtiden.

»Forskning, innovation, og tag bare uddannelse med også, kommer i stigende grad til at definere Europas videre skæbne. Så dramatisk kan man godt udtrykke det,« konstaterer prorektor for uddannelse ved Københavns Universitet, Lykke Friis, én af de 12 eksperter.

Større konkurrence end tidligere

Problemet for Europa er, at konkurrencen fra lande i vækst – om det så er Kina, Indien eller andre – er blevet meget stærkere, end den har været før.

Samtidig står Europa lige nu mere isoleret end tidligere, fordi USA er ved at lægge en ny linje.

»Hvis Europa skal præge sin egen skæbne, kræver det, at vi står stærkere på forsknings- og innovationsområdet, da det i højere grad end tidligere definerer en regions udviklingsmuligheder. Eller som gruppens formand Pascal Lamy siger det: Det afhænger af, hvor meget ’brainjuice’, man har,« siger Lykke Friis.

\ Læs mere

Forsker: Afskaf kapitalismen i forskningen

Sådan skal forskningen blive stærkere

De 12 eksperter i gruppen mener, at forskningen kan udvikle sig ved blandt andet at:

• Sørge for, at det anerkendte og velfungerende europæiske forskningsråd, ERC, får penge nok til at holde fast i sin rolle som den helt store støtte af projekter inden for grundforskning.
• ERC skal sikres midler til at støtte de gode ideer fra grundforskningen, så de kan omsættes til praktik (innovation), helt konkret ved at udbygge det såkaldte 'proof of concept'-program, som er målrettet de gyldne popcorn, der hopper op af grundforskningsgryden.
• EU får et innovationsråd, som giver rygstøtte til risikofyldte projekter (»disruptive innovation«). De første tanker blev for nylig vendt på et møde i Danmark.
• Europa skal udvikle sig til at være et omdrejningspunkt for verdens topforskning. Det kræver, at EU får bremset faldet i forskere, der kommer til udefra. Tanken fra ekspertgruppen er at åbne sig mod andre regioner og lande og få dem til at være med til at investere, mod at de til gengæld får viden tilbage. Det kunne dreje sig om lande som Canada, Australien og selvfølgelig Storbritannien, der snart forlader EU.

»Den tanke synes jeg personligt, der er schwung i, for det kan styrke Europas indflydelse på den globale scene,« siger Lykke Friis og tilføjer, at ideen bygger på mere end ren lyst:

»Man kan helt skarpt sige, at lykkes det ikke at finde en ordning med Storbritannien, hvor de kan være med til at udvikle forskningen, så svarer det til at spille Wimbledon uden de 4-5 højest rangerende tennisspillere. Det går ud over hele turneringen – hele forskningskapaciteten i Europa. Blandt andet derfor er det vigtigt at finde en model med associerede medlemmer, og hvor samarbejdet er godt for begge parter,« forklarer Lykke Friis.

Skal pengene tages fra landbruget?

Det gode spørgsmål er altid, hvor pengene skal komme fra. Ekspertgruppen har en løsning, som nok vil møde en del modstand rundt omkring i Europa: Strukturfondene.

De fire strukturfonde i EU sidder på en stor del af EU’s budget og støtter for eksempel landbrug og fiskeri. Hvis nogle af de penge kunne bruges på forskning, ville EU allerede være godt på vej.

»Men det er nok noget af det mere kontroversielle i rapporten, for visse centraleuropæiske lande vil hellere bevare strukturfondene, som de er, og ramme forskningspolitikken i stedet,« bemærker Lykke Friis.

\ Læs mere

Forskere: Europa skal gå forrest i klimaforskningen - også uden USA

Vil forskningen virkelig få flere penge?

Meldingen om at bruge flere penge kommer i det hele taget på et tidspunkt, hvor pengene står til at fosse ud af EU-kassen. Når Storbritannien forlader EU, ryger 15 procent af budgettet. Andre lande nægter at betale mere til EU, end de allerede gør, og der er tale om at bruge flere penge på et militært forsvar af Europa.

Oven i hatten skal EU-Parlamentet og EU-Kommissionen skiftes ud i 2019. Måske bliver det først derefter, Kommissionen tager endelig stilling til, hvor mange penge forskningen skal begaves med fra 2020 og frem.

Af alle de årsager er det umuligt at sige, hvor meget indflydelse eksperternes forslag vil få på den endelige udformning af forskningens fremtid.

Kommissær: »Solidt grundlag« for fremtiden

Ifølge Lykke Friis er ekspertgruppen »fuldt bevidst« om alle udfordringerne.

»Ingen tvivl om, at det er et langt, sejt træk, og det er jo et meget ambitiøst udspil, vi kommer med. Men i gruppens optik er forskning, innovation og uddannelse gået fra at være lavpolitik til højpolitik.«

»Pascal Lamy har hele tiden talt om, at vi skal foretage et gearskifte, hvor forskning og innovation løftes op som et politikområde, som er definerende for Europas mulighed for at spille en rolle på den globale scene. Vi skal have stats- og regeringschefer i tale om det her, for hvis man ikke investerer i forskning, vil Europa komme under betydeligt pres,« mener Lykke Friis.

I en pressemeddelelse bliver gruppens arbejdet hyldet af kommissær for forskning, videnskab og innovation, Carlos Moedas:

»Dens anbefalinger er et solidt grundlag for vores overvejelser om finansieringsprogrammet, der skal efterfølge Horizon 2020,« lyder det.