For nylig gjorde norske forskere et sensationelt fund i byen Halden i det sydøstlige Norge:
En ekstremt sjælden grav fra vikingetiden, der blev udråbt som »et drømmefund« og »en verdenssensation«.
Nu vil danske og svenske forskere også være med på beatet.
Sammen med norske kollegaer søger de nu penge til at lave lignende, såkaldte ’geofysiske’ undersøgelser i Danmark og Sverige. Konkret drømmer forskerne om at lave målinger af undergrunden omkring vikingeborgene Aggersborg i Nordjylland og Borgeby i Skåne i Sydsverige.
\ Geofysiske undersøgelser
Geofysik er den videnskab, der beskæftiger sig med jordens, havets og atmosfærens fysiske forhold og bruges blandt andet til at kortlægge Jordens indre og lede efter mineraler og grundvand.
Der findes en lang række geofysiske metoder, som kan supplere hinanden. De to metoder – georadar og gradiometer – som er nævnt i denne artikel, er blandt de mest udbredte.
»Med de metoder, der er kommet til de senere år, vil vi kunne kortlægge meget store arealer og lave 3D-billeder, som nærmest kan give en fornemmelse af at flyve gennem jorden. Det vil give meget bedre mulighed for at forstå stederne arkæologisk,« fortæller lektor Søren Munch Kristiansen, som arbejder på Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet.
»Det vil overraske mange, hvor lidt vi ved«
I Danmark er vi meget stolte af vores vikingeborge, der for mange er indbegrebet af vikingetiden og stærkt associeret med Harald Blåtand, et af vores mest markante vikingetids-ikoner.
Men i virkeligheden er de i alt fem vikingeborge faktisk ret dårligt undersøgt.
Det fortæller professor Søren Sindbæk, som de seneste tre år har været involveret i udgravningerne af den senest tilkomne vikingeborg i rækken, Borgring. Den blev fundet i 2014.
»Det vil overraske mange, hvor lidt vi kender til borgene,« siger Søren Sindbæk, som arbejder på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. Han fortsætter:
»Hvis de geofysiske metoder virker lige så godt, som de gjorde med det fine eksempel i Norge, vil det kunne give os et unikt indblik i, hvordan borgene er opbygget, og hvilke skjulte strukturer de gemmer på.«
De konkrete geofysiske metoder kan du læse mere om lidt længere nede i artiklen.
Drømmefund: Brønde, bygninger og gravpladser
Borgeby er den mindst undersøgte af vikingeborgene, og forskerne ved eksempelvis ikke, om borgen er opbygget med fire porte og på samme symmetriske måde som de øvrige borge.
For Aggersborgs vedkommende mangler omkring 80 procent fortsat at blive udgravet.
»Da man i 1940’erne gravede på Aggersborg, var det ved håndkraft, så derfor gik man meget målrettet efter de ting, man kendte fra Trelleborg (den første borg, man lokaliserede, red.). Derfor er der en række ting, vi ikke ved,« siger Søren Sindbæk.
\ Læs mere
Hvis forskerne får mulighed for at udføre de målinger, de drømmer om, vil de måske kunne finde:
- Brønde og bygninger på pladserne inde i borgene.
Drømmescenariet er at finde brønde med vand i, fordi vand bevarer organisk materiale bedre end jord. Det vil sige, at hvis der for eksempel ligger træ i brønden, vil det formentlig kunne lade sig gøre at lave en ret præcis datering af træet – og dermed borgen. Du kan læse mere om såkaldt ’dendrodatering’ i denne artikel: Dendrodatering: Sådan måler man alderen på et stykke træ. - Knogler i brønde.
Hvis forskerne finder brønde med vand og er ekstraordinært heldige, kan de måske endda også finde knogler, som de kan trække DNA ud af. På Trelleborg ved Slagelse har arkæologerne eksempelvis fundet børneknogler i brønde. Det kan du læse mere om i artiklen 'Se flot animation af kæmpe vikingebeboelse'. - Gravpladser omkring vikingeborgene.
Og dermed formentlig nogle af de mennesker, der har huseret i og omkring borgene. - Ukendte vejforløb og vandveje.
Som har muliggjort transport til og fra borgene. - Vikingeskibe.
Og måske endda skibsbegravelser som den, der for nylig blev fundet i Norge. Sådanne fund er dog mest oplagt i forbindelse med undersøgelser omkring gravhøje, som det også var tilfældet i Norge - læs mere i artiklen »Drømmefund«: Arkæologer finder vikingeskibsbegravelse i Norge.
Geofysik kan målrette arkæologien
Den helt store fordel ved de geofysiske målemetoder er, at de ikke er destruktive.
Det betyder, at man ikke behøver at gå i gang med at grave, og dermed ødelægge, på må og få. I stedet kan man grave meget fokuseret i områder, som de geofysiske undersøgelser på forhånd har afsløret som ekstra spændende.
»Ideen er, at vi skal komme med helt nye kort og en 3D-forståelse af undergrunden, så arkæologerne kan målrette deres undersøgelser. Det giver os mulighed for at sige: ’Lige hér er et interessant punkt’, i stedet for at de skal lave kæmpe undersøgelser og grave store områder op,« fortæller Søren Munch Kristiansen, som selv er geolog.
»Patienten overlever så at sige, og man kan bedre målrette de arkæologiske undersøgelser og måske finde noget helt nyt,« tilføjer han.
Der findes en lang række geofysiske metoder, som kan supplere hinanden. I dette projekt drømmer forskerne om at sammenligne Aggersborg og Borgeby ved at bruge to forskellige metoder: Georadar og gradiometer.
\ Læs mere
1. Georadar
Et jordradar-system, som sender elektromagnetiske bølger gennem jorden og giver detaljerede oplysninger om jordens lag og inddeling. Georadar kan bruges til at skabe rumlige, 3D-billeder af undergrunden.
Målingerne foretages med en antenne, som trækkes hen over jordoverfladen og sender elektromagnetiske bølger ned i jorden.
Antennen kan aflæse, hvor hurtigt bølgerne vender tilbage – hvis de bevæger sig langsomt, ved man, at de har ramt noget mere kompakt, hvilket kan dække over et arkæologisk fund.
Metoden kan også vise, om jorden er trampet hårdere sammen nogle steder end andre, eksempelvis i fundamentet til et hus.
Det var med 3D-georadar, at den sjældne grav i Norge blev fundet for nylig, som du kan se i denne video:
(Video: Norsk institutt for kulturminneforskning (NIKU))
2. Gradiometer
En slags avanceret metaldetektorsystem, som kan lave magnetiske målinger meget dybere i jorden og over langt større arealer end en almindelig metaldetektor.
I det konkrete projekt vil forskerne bruge en ’fluxgate gradiometer’, som kan kortlægge omkring 40-50 hektar om dagen med punkter på omkring 40-50 centimeters mellemrum. Der går lige i underkanten af tre fodboldbaner på én hektar.
Gradiometeret, også kaldet et magnetometer, måler variationer i jordens naturlige magnetfelt, som eksempelvis kan opstå, hvis jordlagene, både i og under pløjelaget, rummer jord eller genstande med magnetiske egenskaber.
Magnetiske egenskaber i jorden forstærkes ved varmepåvirkning, og derfor kan man for eksempel let lokalisere gamle ildsteder.
Instrumentet kan i nogle tilfælde også ’se’ nedgravninger til stolper, grave og grøfter, mens jerngenstande – nye og gamle – altid kan ’ses’.
\ Om projektet
Forskere fra Aarhus Universitet, Vesthimmerlands Museum, NTNU Vitenskapsmuseet og Lund Universitet er gået sammen om at søge penge hos Nordisk Kulturfond til geofysiske undersøgelser af to ringborge: Aggersborg i Danmark og Borgeby i Sverige.
Forskerne drømmer om at lave sammenlignelige, højopløselige 3D-kort for områderne omkring de to borge og formidle borgenes landskab og opbygning gennem video og augmented reality.
Det vil måske give nye muligheder for at sammenligne arkitekturerne og for eksempel finde uopdagede bygninger.
Bør ikke ses som erstatning for udgravning
Det helt nye er dog, at forskerne vil lave såkaldt ’big data’ og vise deres resultater i tre dimensioner, fortæller Søren Munch Kristiansen.
Ved hjælp af computerkraft kan forskerne bearbejde de enorme mængder data, som man kan få ud de geofysiske metoder.
»Derefter kan vi sætte os sammen med arkæologerne og sammen opnå en meget bedre forståelse af, hvad det er, vi kigger på. Arkæologisk giver de her metoder os mulighed for at få svar på nogle kæmpestore spørgsmål,« siger han.
Det er vigtigt, at arkæologer vælger ikke-destruktive metoder, før de går i gang med de mere traditionelle udgravninger, mener den norske arkæolog Knut Paasche. Han er ikke involveret i det nye projekt, men synes, at det lyder spændende.
»Geofysiske undersøgelser bør ikke ses som en erstatning for traditionel udgravning. Men de kan hjælpe med at prioritere, hvad og hvor der skal graves,« siger Knut Paasche, som er afdelingsleder ved Norsk institutt for kulturminneforskning (NIKU). NIKU stod for georadar-undersøgelserne, som for nylig afslørede den flotte grav fra vikingetiden i Norge.
