1,83 kg guld. Eller med andre ord: Danmarks største guldskat.

Det var, hvad der i 1977 blev pløjet op på en mark ud for Tissø på Vestsjælland. Skatten gav anledning til, at Nationalmuseet så småt begyndte at snuse med metaldetektorer i området; men det var kun begyndelsen.

»Omkring 1990 begyndte amatørarkæologer at gå med metaldetektor på marken længere nordpå langs søbredden, og da de begyndte at finde smykker og våbendele hele vejen op langs bredden – så vågnede vi for alvor op,« siger Lars Jørgensen, forskningsprofessor ved Danmarks Oldtid på Nationalmuseet.

Smykkerne og våbnene og en del værktøj viste sige at være ofringer fra vikingetiden, og senere viste det sig, at der også havde fundet dyre- og menneskeofringer sted i området. Det var første gang nogensinde, at man fandt bevis for, at de skriftlige beretninger om ofringer af mennesker i vikingetiden havde hold i virkeligheden.

Alt i alt viste Tissø-udgravningen sig snart at dække over en af de største – og vigtigste – beboelser fra vikingetiden i hele Nordeuropa.

I den flotte animation herover viser Nationalmuseet dig rundt i hele det 50 hektar store område.

Den bedste vikingetidsbeboelse i Nordeuropa

Fra 1995 til 2003 blev der gravet hvert eneste år ved Tissø og et overvældende fundmateriale væltede frem fra jorden. I dag graves der stadig sporadisk.

»Det er den bedste vikingetidsbeboelse, vi har i Nordeuropa af flere årsager, men først og fremmest fordi den er nem at gå til og udgrave,« fortæller Lars Jørgensen, som har arbejdet intensivt med Tissø-fundene. Fundene dækker blandt andet over:

• Guld- og sølvskatte
• Smykker
• Våben
• Værktøj
• Mønter
• Modeller, forme og støbeaffald fra smykkeproduktion

Tilsammen fortæller de mere end 12.000 genstande en historie om en gruppe ekstremt velstående mænd og kvinder, der har beboet området i omkring 500 år fra 550 e.Kr til 1050 e.Kr.

Intet slår dog guldskatten, der startede det hele. Selv i dag ville halsringen på 30 centimeter i diameter – bedre kendt som ’Tissø-ringen’ – være forbeholdt temmelig velstående mennesker.

I vikingetiden har man med god sandsynlighed måttet være adelig for at være ejeren af den ekstraordinære guldring, og arkæologerne er da også efterhånden overbeviste om, at Tissø har dannet ramme om en kongelig residens. Bygningernes aristokratiske arkitektur spæder til denne formodning.

Bragte nyt lys over lignende fund

Det er især to ting, der gør Tissø-udgravningen til noget helt særligt. Det ene er, at den har givet arkæologerne muligheden for at følge en kongelig residens over 500 år, som ifølge Lars Jørgensen er »en virkelig lang tidsperiode.«

I 1977 blev denne 1,8 kg tunge halsring af guld fundet på en mark ved Kalmergården vest for Tissø. Den er fremstillet i det 10. årh. e.Kr. og er ca. 30 centimeter i diameter. For guldet kunne man købe 500 stykker kvæg i vikingetiden. (Foto: Den Store Danske)

»Det andet, der er interessant, er, at der er gevaldigt mange rituelle anlæg, dels inde på storgården (stormandens bolig, red.), hvor vi er sikre på, at der er rituelle bygninger og offersteder, dels i området som helhed, hvor der ligger flere andre rituelle pladser,« fortsætter han.

På områdets højeste punkt fandt arkæologerne i 2011 en religiøs plads. Her har beboerne spist rituelle måltider – og ofret smykker og menneskeknogler.

Det var første gang, arkæologerne mente med rimelig sikkerhed at kunne påvise, at de skriftlige overleveringer om menneskeofringer i vikingetiden holdt stik. Dén indsigt bragte flere med sig. Den kastede nemlig nyt lys over lignende fund andre steder i landet.

»Indtil da tvivlede man meget på de her ofringer af mennesker i vikingetiden – det styrker jo ikke ligefrem vikingernes identitet, at de gik og ofrede rigtige, levende mennesker. Men efter Tissø begyndte vi at tage et nyt kig på nogle af de gamle fund af menneskeknogler i vikingeanlæg,« fortæller Lars Jørgensen.

Vikingerne ofrede helt små børn

Det førte blandt andet til en genoplivelse af en gammel teori om nogle besynderlige anlæg – en form for brønde – på Trelleborg, en af Danmarks seks ringborge fra vikingetiden.

Da brøndene blev udgravet i 1930'erne foreslog arkæologen bag, at der kunne være tale om offerbrønde, men hans teori gik i glemmebogen - indtil fundene fra Tissø gjorde det aktuelt at overveje den igen.

I brøndene fandt man knoglerester fra fem mennesker. Fire var helt små børn i alderen 4-7 år.

Børneofringer har været 'det ultimative'

Lars Jørgensen fortæller, at vikingernes tro på de nordiske guder havde betydning for næsten alle aktiviteter i livet, både de meget hverdagsagtige og for krigere i kamp.

Derfor ofrede vikingerne ofte smykker, våben, værktøj og endda dyr til guderne for at opnå deres gunst. Men menneskeofringerne har nok alligevel været noget helt særligt, konstaterer professoren:

»Det er jo det ultimative offer, især når vi taler børn – det gør man jo kun, når man skal genetablere nogle forbindelser til guderne, som har været virkelig dårlige.«

Du kan lære meget mere om Tissø-gården og det kæmpe område, som har dannet ramme om datidens aristokrati, soldaterliv, pøbel og, ikke mindst, rituelle offerskikke, i animationsvideoen øverst i artiklen.