I juli 2010 blev der fundet en skat i Østersøen, ud for Ålands kyst.
168 intakte flasker champagne lå spredt rundt om et gammelt skibsvrag. Flaskerne havde overlevet mere end 170 år på havets bund.
Dykkerne, der gjorde dette fund, var meget overraskede, da de opdagede, at champagnen stadig kunne drikkes.
Nu har franske og tyske forskere analyseret den gamle champagne. Forskerne ville undersøge, hvordan den har ændret sig fra midten af 1800-tallet og ville samtidig prøve at finde ud af mere om disse mystiske flaskers baggrundshistorie.
Var flaskerne på vej til den russiske overklasse?
Etiketter og andre kendetegn på flaskerne var for længe siden blevet opløst i vandet. Vinen blev identificeret gennem mærker på den del af proppen, som var inde i flasken.
Det viste sig, at champagnen blev fremstillet af Veuve Clicquot Ponsardin, Heidsieck og Juglar (kendt som Jacquesson efter 1832). Alle selskaberne fremstiller fortsat champagne i dag.
Men hvor var disse flasker på vej hen?
Eftersom de blev fundet i Østersøen, er det naturligt at antage, at de skulle til den russiske overklasse i Sankt Petersborg.
... eller til tyskerne?
Analyserne viste noget andet. Russerne gik meget op i deres champagne og ville have ekstra meget sukker i blandingen, ifølge forskningsartiklen.
Vinen indeholdte omkring 150 gram sukker per liter, hvilket var for lidt for russerne. Veuve Clicquot-kunder i Sankt Petersborg havde tidligere specificeret, at de ville have næsten 300 gram sukker per liter.
Derfor tror forskerne, at den var på vej til en af de tyske forbundsstater. Boblevandet skulle være bedre tilpasset deres ganer.
Champagne fra en anden tid
Sukkermængden er også en af de ting, der adskiller champagnen på havbunden fra moderne bobler. Denne champagne var ekstremt sød sammenlignet med den champagne, vi kender i dag.
Champagne er ofte Brut eller Ekstra Brut. Brut betyder, at champagnen indeholder op til 15-20 gram sukker per liter. Ekstra Brut kan være helt uden tilsat sukker eller bare indeholde nogle få gram.
Vinforskeren Jean-Yves Lingner, som ikke selv har deltaget i det nye studie, fortæller, at vi i dag er vant til at drikke meget mere tør champagne, end man gjorde dengang
»De var mere vant til at drikke meget sød champagne på den tid, og den gamle champagne indeholder omtrent lige så meget sukker som en dessertvin. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at have smagt denne champagne,« siger ønologen, dvs. forsker i vindyrkning og vinfremstilling, til forskning.no.
Fremmedstoffer i champagnen
Analysen kunne også give nogle hints om, hvordan champagnen blev produceret dengang. Det viste sig, at champagnen indeholdte en del stoffer, som man næsten ikke finder i moderne champagne. Forskerne fandt blandt andet kobber, jern, klor og natrium.
»Meget af dette er et resultat af dårligere kontrol under produktionen,« siger Jean-Yves Lingner.
Han fortæller, at producenterne for eksempel brugte kobberkar. De forurenede vinen og efterlod små mængder kobber.
Forskerne fandt også meget lidt eddikesyre i vinen, hvilket betyder, at den har holdt sig utrolig godt.
Den perfekte lagring
»Det er helt unikt at finde flasker, som er blevet liggende så længe, og som fortsat kan drikkes,« siger fortsætter Jean-Yves Lingner.
Forskerne bag artiklen påpeger, at flaskerne blev lagret under næsten perfekte forhold. Flaskerne havde ligget på 50 meters dybde, hvor der var helt mørkt. Mange af flaskerne lå horisontalt på havbunden, og vandet holdt en temperatur på 4-5 grader.
»Virkelig gode vine lagres næsten under lignende forhold i dybe kældre på vingårde,« fortæller Jean-Yves Lingner.
»De vigtigste faktorer ved lagring er lys, temperatur og fugtighed.«
Hvad så med smagen?
»Selvom champagnen er meget sød, tror jeg, at den vil have en god balance mellem sødme og syre på grund af den optimale lagring, som det ser ud til fra analysen.
Den 170 år gamle champagne havde også lavere alkoholprocent, end det vi er vant til i dag. Østersø-champagnen havde et alkoholindhold på 9-10 procent, mens dagens champagne gerne indeholder 12-13 procent.
»Jeg tror ikke, den har så meget fylde på grund af den lave alkoholprocent,« mener Jean-Yves Lingner.
Det vand, flaskerne lå i, var også meget oxygenfattigt. Det betyder, at vinen heller ikke har gennemgået nogen oxideringsproces.
»Vinen indeholder formentlig ikke nogen af de tillægsaromaer som honning eller voks, der gerne kommer af så langvarig lagring.«
Gode propper har holdt længe
Lingner er overrasket over kvaliteten på vinpropperne, som har formået at holde havvandet ude fra mange af flaskerne i så mange år.
»Det er helt fantastisk, at de har holdt så længe. Det er jo naturkork, og det ville være interessant at vide, hvordan disse propper har kunnet holde sig over så lang tid.«
© forskning.no Oversat af Anna Bestle
