Forskere: Seksuelle krænkelser underrapporteres

2. bølge af #metoo raser i Danmark. I månedsvis har medierne bragt hundredvis af vidnesbyrd primært fra kvinder, som fortæller om alt fra krænkende kommentarer til seksuelle overgreb fra kollegaer og chefter.

Mediedækningen af #metoo har været massiv, men i virkeligheden er der ikke ret meget viden om, hvor udbredt chikane, uønsket seksuel opmærksomhed, overgreb og krænkelser på det danske arbejdsmarked er.

For i nationale undersøgelser undlader mange højst sandsynligt at fortælle om det, hvis de har været udsat for noget. Derfor er den viden, man har, præget af mørketal, vurderer Maj Britt Dahl Nielsen, der er seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.

»Fra vores interviews ved vi, at mange er udsat for noget uønsket og krænkende, som, de ikke tror, er alvorligt nok til at blive defineret som sexchikane,« siger Mai Britt Dahl Nielsen, som er forskningsleder på et projekt om uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdsmarkedet.

Har du været udsat for seksuel chikane?

Den viden, der findes om omfanget af seksuel chikane på arbejdsmarkedet, kommer primært fra den nationale arbejdsmiljøundersøgelse ‘Arbejdsmiljø og Helbred’, som bliver gennemført hvert andet år af Arbejdstilsynet.

I den senest offentliggjorte undersøgelse fra 2018 deltog omkring 38.000 tilfældigt udvalgte lønmodtagere, som blev stillet en lang række spørgsmål om fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Et spørgsmål handler om seksuel chikane. Det lyder:

»Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads?«

I undersøgelsen svarer 3,6 procent ja.

Men tallet er sandsynligvis markant højere, hvis man spørger på en anden måde, siger Maj Britt Dahl Nielsen, som i sin forskning laver interviews med kvinder, der har oplevet at blive krænket på jobbet.

»Mange fortæller, at de ikke selv ville kategorisere deres oplevelser som seksuel chikane,« siger forskeren.

»Nogle er måske tilbøjelige til at tænke, at det, de har været udsat for, ikke er alvorligt nok eller ikke er dækket af begrebet ‘seksuel chikane’. Derfor svarer de nej til, at de har været udsat for noget, når de bliver spurgt i den nationale arbejdsmiljøundersøgelse,« fortsætter hun.

Analyserne af interviewene er endnu ikke fagfællebedømte og publiceret.

\ Læs mere

Kampen om seksualiteten går langt forud for både rødstrømper og #MeToo

Folk skal selv definere begrebet

Professor Anette Borchorst, som ligeledes forsker i krænkelser og seksuel chikane på arbejdsmarkedet, bekræfter, at der meget vel kan være et mørketal i de nationale opgørelser over omfanget af sexchikane.

»Vi er mange, der har kritiseret den måde, der bliver spurgt på. Problemet er, at man lader det være op til folk selv at definere, hvad seksuel chikane er,« siger Anette Borchorst, der er professor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

Professoren vurderer ligesom Maj Britt Dahl Nielsen, at mange svarer nej i de nationale undersøgelser, selvom de har været udsat for noget.

»Det er svært at spørge ind til, fordi det er meget subjektivt, hvornår man føler, at ens grænse er blevet overskredet. Desuden er det omgærdet med ekstremt meget skyld og skam,« siger Anette Borchorst.

Seksuel chikane har mange facetter

Men hvad er seksuel chikane egentlig? I den internationale forskningslitteratur bliver begrebet inddelt i tre kategorier:

1. Chikane på baggrund af køn: Krænkende kommentarer eller fjendtlig adfærd rettet mod et køn. Det kan være, at man holdes uden for fællesskabet på grund af sit køn, eller at der konstant falder kommentarer om, at et af kønnene er mindre værd end det andet.
2. Uønsket seksuel opmærksomhed: En hånd på et lår, en tunge i et øre, lumre e-mails, dickpics og i den grelle ende overgreb og voldtægt er eksempler på uønsket seksuel opmærksomhed.
3. Seksuel tvang eller pres: Det var det, tv-værten Sofie Linde var udsat for, da »en stor tv-kanon« sagde til hende, at hvis hun ikke »sutter hans pik,« vil han ødelægge hendes karriere.

\ Læs mere

#MeToo-studie: Folk tror mere på sexchikanerede kvinder, hvis de er klassisk feminine

Nye spørgsmål fik 18 procent til at svare ja

Forskning tyder på, at flere svarer ja til at have været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, hvis de bliver spurgt ind til alle tre kategorier, siger Maj Britt Dahl Nielsen. Hun nævner en norsk undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Aggression, Maltreatment & Trauma.

I undersøgelsen blev 2.349 norske lønmodtagere spurgt, om de har været udsat for seksuel chikane i løbet af de seneste seks måneder.

• 1,1 procent af dem svarede ja, da de kun fik et enkelt spørgsmål formuleret nogenlunde som i den danske undersøgelse om arbejdsmiljø.
• 18 procent svarede ja, når de fik flere spørgsmål om krænkelser og chikane formuleret med udgangspunkt i de 3 ovenstående kategorier.

Flere spørgsmål kan måle mere præcist

På samme måde som i Norge er det plausibelt, at mange danske lønmodtagere svarer nej til, at de har været udsat for seksuel chikane, fordi de bliver spurgt forkert, siger Maj Britt Dahl Nielsen.

Hun og kollegerne har en løsning på vej: De har udviklet et spørgeskema, der kan bruges til mere præcist at måle omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed på det danske arbejdsmarked.

Skemaet indeholder flere spørgsmål om krænkelser, uønsket opmærksomhed og andre former for seksuel chikane. En kort beskrivelse er bragt i det videnskabelige tidsskrift European Journal of Public Health.

Forskerne afprøver i øjeblikket skemaet på danske arbejdspladser, der har meldt sig frivilligt. Men de har endnu ikke gjort resultatet op eller publiceret det.

Virksomheder forsøger at lave spilleregler

Anette Borchorst bifalder, at et mere præcist spørgeskema kan være på vej. Udover mere nøjagtige målinger af omfanget af seksuel chikane, er der brug for forskningsbaseret viden om, hvordan arbejdspladser kan håndtere sager og grænseoverskridende kultur, siger hun.

»Før #Metoos første bølge var det en udbredt opfattelse i Danmark, at der slet ikke er noget problem. Men efter #Metoo og især 2. bølge er der kommet fokus på seksuel chikane i en grad, der slet ikke har været før,« siger Anette Borchorst og tilføjer:

»Nu er det ikke længere et spørgsmål, om der er et problem, men hvordan man løser det. Rigtig mange virksomheder er i gang med at prøve at lave spilleregler.«

\ Læs mere

Lektor: Danske medier underminerer #MeToo i jagten på hurtige klik

Åbenhed og dialog er vejen frem

Anette Borchorst og hendes kollega Lise Rolandsen Agustin udgav i 2017 bogen ‘Seksuel chikane på arbejdspladsen: Faglige, politiske og retlige spor’ med analyser af den politiske debat og af sager, hvor seksuel chikane er blevet behandlet enten i retten, ved nævn eller som en arbejdsskadesag.

Dengang var der ikke meget snak i Danmark om problemets omfang og løsning, men meget er sket siden, fortæller professoren, som i øjeblikket er i gang med en undersøgelse af, hvilke politikker danske virksomheder har på området.

Åbenhed og dialog er vejen frem, hvis en arbejdsplads vil gøre op med grænseoverskridende og krænkende kultur, vurderer hun.

»Ifølge arbejdsmiljølovgivningen er det et ledelsesansvar at få gjort noget ved problemer med seksuel chikane, og det tages langt mere seriøst i dag, end det gjorde tidligere,« siger Anette Borchorst og fortsætter:

»Men det er ikke nok, at ledelsen laver spilleregler. Det skal også diskuteres i forum med medarbejderne. Hvis kulturen skal ændres, er det vigtigt at få en debat på arbejdspladsen.«

\ Læs mere

#Metoo på universiteterne: 689 forskere har oplevet sexistisk adfærd

\ Læs mere

Vi tager mandlige ofre for sexchikane mindre alvorligt, viser forskning