Forskere: Gør Klimaborgertinget permanent – og spred ideen til kommunerne

Helt almindelige danske borgere bør fast og løbende give politikerne på Christiansborg deres syn på, hvordan vi bedst løser klimakrisen, lyder det fra en gruppe forskere med rødder på Københavns Universitet.

Et såkaldt permanent klimaborgerting kunne ifølge forskerne både:

• Give politikerne bedre ideer og inspirere dem til mere handling, der rækker ud over næste valgperiode.
• Knytte borgere og politikere tættere sammen til stor gavn for demokratiet.
• Sprede mere viden om klimakrisen og løsninger på den ude i befolkningen.

»Vi synes, der er rigtig meget at hente her, som gør, at borgerens rolle i den grønne omstilling er værd at satse på, hvis man vil løse klimakrisen og adressere demokratiets utilstrækkelighed,« konkluderede Lars Tønder, professor MSO på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, da forskerne for nylig præsenterede deres overvejelser i et såkaldt ’policy brief’, rettet mod beslutningstagere.

»Der er stadig nogle problemer, man skal løse, men som demokratisk indstillet forsker kan man ikke være imod klimaborgerting. Det er så livsbekræftende,« lød det fra Lars Tønder.

Får øje på løsninger på klimakrisen

Forskergruppen fra Københavns Universitet og IT-Universitetet har blandt andet set på erfaringerne med landets første Klimaborgerting, der i foråret afsluttede flere måneders intensivt arbejde ved at aflevere i alt 117 anbefalinger til Folketingets politikere.

Klimaborgertingets anbefalinger bygger på en række oplæg fra landets førende forskere og på bidrag fra andre kloge hoveder inden for emner som energi, transport og klimaets tilstand.

»Folk rapporterer bedre viden om klimaforandringer, og det er blevet lettere at forstå, hvad løsningerne på klimakrisen kan være,« forklarede en anden forsker i projektet, ph.d.-studerende Ingrid Brandt Jensen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

»De fortæller også, at de engagerer sig mere i deres lokalsamfund eller tager initiativ til noget, de måske ikke ville have gjort før. De lader til at få en form for medejerskab til hele processen med den grønne omstilling,« sagde hun.

Du kan selv få større indsigt i både klimakrisen og videnskabens bedste bud på løsninger på den i Videnskab.dk's store tema Red Verden.

Du kan også melde dig ind i Facebook-gruppen af samme navn og debattere løsningerne sammen med tusindvis af andre danskere.

Størst potentiale i kommunerne

Forskerne bygger deres konklusioner på:

• Interview med 11 af deltagerne i Klimaborgertinget
• Gennemgang af litteraturen om borgerting i andre lande, samt
• Aktindsigter i, hvordan borgertinget blev etableret, efter det blev besluttet af oprette det som en del af Klimaloven i 2019.

Samlet set peger pilen i så positiv retning for forskerne, at de anbefaler ikke bare at gøre det nationale Klimaborgerting permanent, men også at regioner og kommuner opretter deres egne, lokale klimaborgerting.

»Når det kommer til grøn omstilling og adfærdsændringer, så spiller kommunerne en gevaldig stor rolle. Det er nok dér, det største forandringspotentiale er, for det er dér, borgere og forvaltning er i tættest dialog. Så der er al mulig grund til, at kommunerne kigger denne vej. Det er især dér, den demokratiske innovation kan foregå på et meget mere intensivt niveau end tidligere,« mener Lars Tønder.

Kommuner som Aarhus, København, Rudersdal og Greve har ifølge rådgivningsvirksomheden We Do Democracy allerede gjort sig erfaringer med borgerting i én eller anden form.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening inden Videnskab.dk's deadline.

Hvor mange penge og hvor meget indflydelse skal de have?

Hvis et klimaborgerting skal op at stå som permanent, uanset om det er nationalt eller lokalt, er der dog en del overvejelser, man skal gøre sig, hvis man skeler til erfaringerne fra til det nationale klimaborgerting og fra lignende borgerting i udlandet.

Især to faktorer lader til at være afgørende:

1. Mængden af penge.
2. Størrelsen af indflydelse.

1. Sørg for at sætte nok penge af

Det nationale klimaborgerting har ifølge forskerne alt i alt fået op mod 500.000 kroner med i rygsækken til alle dele af den i alt fem måneder lange proces. Pengene dækker både den tekniske afvikling, oplæg, møder, aflønning, udbredelse af anbefalingerne til politikere og offentligheden og meget andet.

Ifølge forskernes oplysninger, som bygger på franske og engelske erfaringer, har ingen andre klimaborgerting kostet under 7.000.000 kroner.

»Vi har altså givet 14 gange mindre for Klimaborgertinget herhjemme. Det er rigtigt få penge,« lød det fra Lars Tønder.

Herhjemme har få mennesker overhovedet hørt om Klimaborgertinget og dets anbefalinger. Det kan du få et uvidenskabeligt indtryk af ved at se på en afstemning om kendskabet til borgertinget i en anden artikel på Videnskab.dk.

Flere penge kunne blandt andet være med til at øge både kendskabet til og interessen for arbejdet, mener forskerne.

»Man kunne forestille sig, at hvis det fik et større sekretariat og flere økonomiske midler, kunne det sætte en dagsorden og præge debatten på en anden måde,« sagde Lars Tønder.

En repræsentant for regionerne bemærkede, at selvom både regioner og kommuner leder efter gode løsninger på både at forbedre demokratiet og løse klimakrisen - og selvom klimaborgerting kan være en interessant vej at gå - løber de fleste ind i problemer, når de skal finde penge.

Til det svarede Lars Tønder, at udgifter på et sted mellem en halv og syv millioner »ikke lyder af meget i forhold til, hvad man bruger generelt. Det er en meget lille del, og man ville få en stor gevinst ved den investering,« lød det.

2. Hvor stor indflydelse skal et klimaborgerting have?

En frustration blandt visse medlemmer af Klimaborgertinget var oplevelsen af, at selvom politikerne selv havde bedt om tingets anbefalinger, virkede de nærmest ligeglade, da de endelig blev præsenteret.

Den oplevelse kan du læse mere om i artiklen »Indfør afgifter på CO2 og kød«: Klimaborgertingets anbefalinger burde tages langt mere alvorligt, lyder kritik.

Blot syv politikere mødte op, da Klimaborgertinget i april præsenterede de 117 anbefalinger til Folketinget. Og ingen på Christiansborg er forpligtet til at tage anbefalingerne alvorligt eller bare forholde sig til dem. Kritikere har peget på, at politikerne både kan ignorere anbefalingerne eller blot ’cherry-picke’ et enkelt punkt eller to, som passer ind i deres egen dagsorden.

Som en kritisk tilhører fra Ungeklimarådet bemærkede til forskernes præsentation:

»Hvad bliver det brugt til? Er det ikke tydeligt, at det blev nedsat af regeringen for at greenwashe sig selv? Klimaborgertinget har arbejdet hårdt i fem måneder, og hvad har man nogensinde hørt om anbefalingerne siden?«

Forskerne understreger i deres forarbejde til det såkaldte ’policy brief’ til politikere landet over, at det er vigtigt at have en tydelig samtale med borgerne om, hvor meget indflydelse de skal forvente at få gennem arbejdet i et klimaborgerting, så forventningerne er tydeligt afstemt mellem politikere og borgere.

Kritiske røster i salen mente dog, at det er for vag en anbefaling.

Samtale skal bane vejen

Én af kritikerne var lektor Anders Blok, der som sociologiforsker ved Københavns Universitet har været med til at stifte Klima- og Omstillingsrådet.

Klima- og Omstillingsrådet har tidligere anbefalet, at Klimaborgertinget får magt nok til at sætte en dagsorden, som politikerne er tvunget til at forholde sig til. Det kunne for eksempel være ved, at et klimaborgerting løbende giver input til politiske debatter eller endda får lov at stemme i sager med relevans for klimaet.

»Det skuffer mig en lille smule, at I ikke klart tager stilling til det her dagsordensættende spørgsmål,« lød det fra Anders Blok.

»Måske blokerer det eksisterende rådgivende mandat så meget for nogle af de andre gavnlige effekter, I peger på, at vi er nødt til at insistere på, at der som minimum skal være et dagsordensættende mandat,« uddybede han.

Lars Tønder holdt dog fast på, at en grundlæggende dialog må være første skridt frem, blandt andet fordi tanken om at forny demokratiet og inddrage borgerne mere i beslutningerne kan være lidt skræmmende for magthavere:

»Vil man gerne det her klimaborgerting, skal man gøre noget, der er meget i strid med magtens interne struktur: Politikere og forvaltningsfolk skal sætte den indflydelse, de har, på pause. Det får du ikke gjort uden en forudgående samtale,« sagde Lars Tønder.

»Vi tænker, man kan komme om det ved at fokusere på de positive effekter og finde ud af, hvordan vi kan nå frem til dem - uden at sætte Folketinget eller hele det politiske system ud af spil, men få dem til at indse, at de har brug for noget energi og input, som de ellers ikke ville få. Det er nok der, den står for os,« uddybede Lars Tønder.

Politikere styrer uden om dagsordensættende mandat

Klimaminister Dan Jørgensen (S) har tidligere afvist over for Videnskab.dk, at det nationale klimaborgerting bør have et dagsordensættende mandat.

Samme holdning har folketingsmedlem Rasmus Nordqvist (SF), der som tidligere medlem af Alternativet pressede på for at få etableret Klimaborgertinget som en del af Klimaloven.

»Jeg tror, det handler mere om en afklaring af, hvad et klimaborgerting skal kunne, end at det skal have et dagsordensættende mandat. Vi skal bruge tinget til at befrugte de politiske diskussioner, og jeg oplever også, at anbefalingerne bliver nævnt i flere og flere diskussioner.«

»Så den politiske samtale går i den rigtige retning, og jeg er faktisk meget positiv. Jeg tror også, det ender med, at Klimaborgertinget bliver permanent,« lød en kommentar til forskernes oplæg fra Rasmus Nordqvist.