Forskere blokerer gaden foran Klimaministeriet: »Lyt til videnskaben!«

»Godmorgen, Dan«

Morgenhilsenen var rettet mod Danmarks klimaminister Dan Jørgensen (S), der mandag morgen blev mødt af en række forskere og aktivister, som havde valgt at blokere gaden foran et solbeskinnet Klimaministerie.

‘Forskere gør oprør’ og ‘Lyt til videnskaben’ lød det på de bannere, som af aktivister blev brugt til at blokere gaden med.

Videnskaben blev altså leveret lige til politikernes dørtrin, hvor en række forskere var inviteret til at holde et såkaldt ‘teach-in’.

Her underviste de i deres forskning og klimakrisen under åben himmel. Alt sammen i afmagt over den manglende handling på klimaområdet.

Blokaden kommer blot en uge før det store klimatopmøde COP26 finder sted i Glasgow, og budskabet var ikke til at tage fejl af:

Det går for langsomt med at handle på klimakrisen, og den nuværende klimalov er ikke nok, lød det fra initiativtager Fernando Racimo, der er lektor på Københavns Universitet og med i Scientist Rebellion.

»Der er scientist rebellion-demonstrationer verden over i forbindelse med COP26. Vi ved, der ikke har været meget fremskridt op til COP26, så vi har heller ikke de store forhåbninger, hvad angår udfaldet af mødet, og derfor er vi her for at råbe op,« siger Fernando Racimo, der er lektor ved Section for Geogenetics på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Scientist Rebellion er en mindre samling forskere, der ifølge deres hjemmeside kalder på klimahandling og er den organisation, der orkestrerede aktionen.

De er en del af klimabevægelsen Extinction Rebellion.

Bliver ikke lyttet til videnskaben

Flere af forskerne problematiserede blandt andet, at klimaborgetinget ikke har fået et bindende mandat, der mangler højere CO2-afgifter, og at politikerne i højere grad skal lytte til klimavidenskaben.

Og ifølge lektor Fernando Racimo er der brug for at forstå krisens alvor.»Vi gør det, fordi vi føler, at vores tålmodighed er ved at løbe ud. Vi har kommunikeret om de videnskabelige resultater i over 30 år, og CO2-udledningerne er stadig høje, og det økologiske tab sker også stadig,« påpeger Fernando Racimo til Videnskab.dk.Hvorfor er det nødvendigt at stå herude og blokere gaden; burde I ikke formidle jeres forskning i undervisningslokalet og via mere traditionelle kanaler som videnskabelige studier, oplæg og debatindlæg?»Det gør vi konstant, og det er åbenbart ikke nok. Vi føler, at det er vores ansvar som forskere at nå ud med forskningen, og det her, mener vi, er en måde at gøre det på. Vi kan ikke tie stille mere, når vi kender til omfanget af krisen, og hvor langsomt det går med at løse problemet,« svarer Fernando Racimo, der understreger, at deres opråb bygger på faglig ekspertise og videnskab. Men er det nødvendigt at blokere gaden og bruge metoder som ikke-voldelig civil ulydighed?»Jeg er forsker, så jeg ville selvfølgelig hellere undervise mine studerende eller forske lige nu. Men den videnskabelige konsensus er klar, og det er, hvad der har ført os til at stå her i dag, fordi der ikke bliver lyttet. Vi har prøvet andre traditionelle metoder, så nu er vi her på gaden.«

Undervisning foran Klimaministeriet

Selve aktionen forløb ganske stille og roligt, da Videnskab.dk lagde vejen forbi.

Vejen var blevet indrettet med klapstole, og demonstrationen havde karakter af en slags udendørs undervisning, hvor blandt andet lektor Laura Horn var inviteret til at tale om, hvordan man kan afkoble økonomisk vækst fra vores vækst i udledningen af drivhugasser.

Hun brugte flittigt asfalten til at tegne grafer og illustrere hendes pointer, og det er til trods for, at lektoren, som hun formulerer det, er »mere hjemmevant på universitet.«

»Det er meget grænseoverskridende. For som forskere plejer vi at være bag dørene på universiteterne, og det er der, vores komfortzone er,« siger Laura Horn, der er lektor i politisk økonomi på Roskilde Universitet.

»Men når politikerne ikke lytter, når vi formidler på mere traditionelle metoder - og videnskaben er klar - så må vi gøre det med ikke-voldelig civil ulydighed,« fortsætter hun.

I alt var der 11 talere til blokaden, der beskæftiger sig med alt fra økonomi til biodiversitet på en række danske og svenske universiteter.

Hvorfor er det så vigtigt, at der er en bred vifte af forskningsdiscipliner repræsenteret her?

»Vi taler meget om klimakrisen, men det er jo ikke udelukkende en klimakrise. Det er også en økologisk krise, og der er en kæmpe forskel på, hvem der bliver påvirket af krisen. Indigenous people - de indfødte - er for eksempel nogle af dem, som bliver hårdt ramt, og derfor er det vigtigt med flere perspektiver og bidrag i diskussionen.«

Ingen naturvidenskabere var repræsenteret til blokaden, men ifølge Laura Horn behøver man ikke forske i iskerneboringer for udelukkende at forstå alvorens karakter.

»Vi er uddannet til at læse videnskabelige udgivelser, og vi kan bidrage med forskellige videnskabelige perspektiver i klimadiskussionen, og vores viden kommer også fra de naturvidenskabelige forskningsområder.«

Laura Horn, der er lektor i politisk økonomi på Roskilde Universitet, holdt et oplæg om, hvordan man afkobler væksten i CO₂-udledninger fra økonomisk vækst. Her brugte hun asfalten til at understrege sin pointe. (Foto Videnskab.dk/Niklas Nielsen)

En måde at tale med videnskabens stemme

Blandt oplægsholderne stod også professor Jens Friis Lund, som tidligere har blandet sig i debatten om forskningsaktivisme.

Han har ikke været med til at planlægge blokaden, men var inviteret til at holde et oplæg og påpeger, at arrangementet er en måde at tale med »videnskabens stemme« på.

Og at det i øvrigt trækker på traditioner om universitet, der rækker ud til samfundet.

Hvorfor har du valgt at takke ja i dag? Der har tidligere kørt en debat om, at forskere skal holde sig til at formidle sin forskning og gøre det på mere traditionel vis.

»Universitet takker for eksempel også ja, hvis politikerne eller Dansk Industri inviterer, og på en eller anden måde er Extinction Rebellion en del af civilsamfundet, så der mener jeg også, at vi har en rolle at spille og dermed takke ja, når de inviterer,« siger Jens Friis Lund, som er professor ved Sektion for Global Udvikling på Københavns Universitet.

Det er jo en anderledes måde at gøre det, hvor man blokerer gaden og cykelstier. Hvorfor tror du, at det er nødvendigt?

»Ét er, at det jo selvfølgelig er en måde at skabe opmærksomhed på, hvilket opbuddet af blandt andet journalister vidner om. Men det reflekterer samtidig, at klimakrisen - i mit perspektiv - er alvorlig, og der skal handles i langt højere grad, end man ser lige nu. Så på den måde kan man sige, der er en klangbund i forhold til problemets karakter,« mener Jens Friis Lund.

»Derudover vil jeg sige, at universitet har tre kerneopgaver: Der er forskning, der er undervisning, og der er formidling. Og jeg mener, at det her er en del af formilingspligten,« svarer Jens Friis Lund med henvisning til de mange oplæg, som forskerne holder med afsæt i deres forskning.

Politiker: Forskernes demokratiske ret

Fremmødet var primært præget af forskere, aktivister, journalister og enkelte politikere.

En af dem var politisk leder for Frie Grønne, Sikandar Siddique, som var mødt op for at vise opbakning til forskernes blokalde.

»Mine kollegaer på Christiansborg leverer den ene aftale den anden, som man på en god dag kan kalde utilstrækkelig. Derfor er Frie Grønne her i dag for at bakke op om forskerne, og vores målestok for klimapolitik er, at vi lytter til videnskaben,« siger Sikandar Siddique til Videnskab.dk.

Mener du, der er et problem i, at forskerne ikke holder sig til den mere traditionelle metode at formidle forskningen på?

»Overhovedet ikke. Det er deres demokratiske ret at protestere med civil ulydighed, og derfor står jeg sammen med forskerne i dag og bakker op om deres ikke-voldelige civil ulydighed, for klimaforandringerne er den største krise, vi står over for,« fortsætter Sikandar Siddique.

Efter Videnskab.dk forlod blokaden har Stinus Lindgreen, forskningsordfører for Radikale Venstre, også være ude at bakke forskerne op. 

https://twitter.com/stinuslindgreen/status/1452567469428822019?

Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra klimaminister Dan Jørgensen, som har sendt følgende svar på mail:

»Jeg er glad for det store engagement, og jeg er enig i, at der globalt desværre slet ikke sker nok i forhold til, hvad klimavidenskaben tilsiger er nødvendigt. I Danmark er vi heller ikke i mål, men vi er kommet langt. Vi har verdens formentlig mest ambitiøse politik på området, og jeg er stolt over, at vi gør meget, som andre lande gerne vil lære af. Det gælder vores oliestop i Nordsøen, verdens første energiøer med mere,« lyder det i en mail.

»Jeg håber også, at forskerne vil byde ind med konkret forskning i løsninger på klimakrisen. Politiske demonstrationer som dem i dag er velkomne, men vi har virkelig også brug for deres faglighed i udviklingen af nye løsninger,« slutter mailen.