Her er de mulige forklaringer på de unges klimaoprør

»Alle dem, der hopper, de vil ha' en fremtid!« lyder det lige nu fra danske unge over hele landet.

25. maj taler den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg for første gang i Danmark i forbindelse med klimamarchen i København.

Sidste sommer begyndte hun den internationale klimastrejke FridaysForFuture, der siden har fået tusindvis af yngre danskere, heribandt gymnasieelever, til at gå på gaden.

Hendes besøg i Danmark er en god anledning til at se nærmere på de unges klimakampgejst.

I klimastrejkernes kølvand har flere danske medier skrevet om, hvordan de protesterende unge er frustrerede over politikernes manglende klimafokus og selv er bevidste om at træffe klimavenlige valg.

Der har også været historier om, hvordan gymnasier har oprettet klimaudvalg, der blandt andet arbejder for at mindske skolernes madspild og forbrug af plastemballage.

Men betyder de mange håndplukkede eksempler, at der faktisk er en større klimainteresse blandt de unge end hos andre aldersgrupper?

Svaret er 'ja', lyder det fra forskerne. I hvert fald hvis vi taler om millennial-generationen (også kendt som Generation Y, født nogenlunde mellem midt 1980’erne og starten af 00’erne), der i dag er i slutningen af teenageårene op til 30’erne.

»Mange af dem er vokset op i et samfund, hvor klimaet altid har været på dagsordenen. Det gælder ikke andre generationer, for klimaet er først blevet en stabil del af vores mediebillede siden midt 2000’erne,« siger Anders Blok, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

I forbindelse med folketingsvalget 2019, hvor klimaet er et af de mest centrale valgtemaer, tager Videnskab.dk et kig på yngre danskeres klimaengagement.

Millennials er mest klimabevidste

Taler vi om millenials, der aldersmæssigt spænder fra gymnasieelever til unge voksne, skiller denne gruppe sig ganske markant ud fra alle øvrige aldersgrupper - også fra teenagere, der er født efter 00'erne, når det gælder interesse for klimaet, siger Anders Blok.

»De er mere klimabekymrede, går mere op i klimaforandringer, udtrykker mere vilje til at handle og har et større ønske om, at klimaet kommer på den politiske dagsorden,« siger lektoren, der beskæftiger sig med sociologiske perspektiver på globale klimaforandringer.

Han henviser blandt andet til den grønne tænketank Concitos klimabarometer, som har til formål at afdække danskernes viden om og holdninger til forskellige klimaspørgsmål.

Tænketankens resultat fra sidste år viser, at de 18-29-årige over det meste af linjen er markant mere klimabevidste end de ældre alderssegmenter.

71 procent af de 18-29-årige svarer eksempelvis, at de globale klimaforandringer er et ’meget alvorligt problem’.

Det samme gør sig kun gældende for 35-46 procent af de øvrige alderssegmenter. De markerer dog ofte, at klimaet ’i nogen grad’ er et alvorligt problem.

Du kan se flere resultater fra Concitos klimabarometer-undersøgelse fra 2018 her.

LÆS OGSÅ: Åbent brev fra tusindvis af forskere: Klimastrejkende unge har ret i deres krav

De unge går op i klimaet og er parate til handling

Selvom Concito er en tænketank, der arbejder for grøn omstilling i Danmark, er der grund til at stole på deres resultater, fordi de flugter med øvrige nyere undersøgelser, lyder det fra Anders Blok.

»Jeg mener godt, at vi kan fæstne lid til, at klimabarometeret siger noget validt om disse forskelle. Barometeret viser, at det er en generation i vores samfund, som går meget op i klimaet, ønsker mere handling og desuden selv er mere parat til at handle,« siger sociologen.

Millennials fra lande, der er sammenlignelige med Danmark, udviser generelt det samme store klimaengagement i forhold til øvrige aldersgrupper. Det underbygger Concitos danske resultater, fortsætter han.

Et oversigtsstudie fra 2015 publiceret i WIRE Climate Change bemærker eksempelvis, at europæere i aldersgruppen 18-25 i spørgeskemaundersøgelser typisk viser lige så meget eller i nogle tilfælde mere bekymring overfor klimaforandringer end ældre aldersgrupper.

I lande som Sverige og Tyskland er tendensen, at unge er den mest bekymrede aldersgruppe, fortæller Anders Blok.

Forældres holdninger og handlinger smitter af

Det er meget svært at forklare tendensen til de unges øgede klimainteresse med bare en enkel faktor.

Flere forskellige ting kan have påvirket millennial-generationens klimaengagement på kryds og tværs, og at vurdere, hvor meget individuelle faktorer hver især har spillet ind, er vanskeligt.

Forskningen rummer derfor ikke noget entydigt svar på, hvorfor netop millennial-generationen skiller sig ud som den aldersgruppe, der går mest op i klimaet.

Men når det så er sagt, har forskerne nogle foreløbige bud, baseret på den viden, der er til rådighed.

En mulig faktor, der kan spille ind på de unges klimaengagement, er forældrene.

Det mener John Thøgersen, der er professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, hvor han blandt andet forsker i miljøansvarlig adfærd og overførslen af denne mellem generationer.

Det er veldokumenteret i forskning, at forældres gøren og laden generelt har stor indvirkning på børns handlinger, siger professoren.

I flere studier har han og Alice Grønhøj undersøgt, hvordan forskellige såkaldte pro-miljø-vaner i husholdningen, såsom at spare el og købe grønt, videregives fra forældre til børn. Resultaterne peger alle i samme retning:

»Forældrene har en meget stor betydning, og vores forskning viser stærk sammenhæng mellem forældres vaner og holdninger, og hvad de unge gør. Forældrenes eksempel og holdningspåvirkning smitter i høj grad af på børnene,« siger John Thøgersen til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du hjælpe klimaet derhjemme og på arbejde

Forældrenes værdier, handlinger og opdragelse har betydning

Tre faktorer fremmer miljøbevidstheden hos børn, viser John Thøgersens forskning. Det er:

1. Forældres miljøholdninger
2. Forældres miljøhandlinger
3. En opdragelsesstil, som lægger vægt på selvstændighed og respekterer barnets ret til at træffe sine egne beslutninger

Det, de unge har fået med hjemmefra, kan være en del af forklaringen på millennium-generationens klimabevidsthed, mener John Thøgersen.

Millenials kan altså være mere åbne overfor ny viden om klimaforandringerne og tager mere stilling, fordi forældrene har opdraget dem i den ånd.

Der er dog endnu ikke forsket i, om den selvstændighedsfordrende opdragelsesstil faktisk var mere udbredt blandt forældre til millennial-generationen end tidligere, understreger John Thøgersen.

Men med vores nuværende viden om forældrepåvirkning ville det kunne være med at forklare, hvorfor de unge i 20’erne lige nu udviser så stor interesse for klimaet.

\ Valget på Videnskab.dk

Frem mod de kommende valg sætter Videnskab.dk fokus på politikeres påstande og deres forhold til forskning.

Vi bringer artikler og videoer, der går politikernes udtalelser efter i sømmene og giver værktøjer til at sortere i spin, fup og fakta.

For at få politikere til at inddrage videnskab i debatten og være åbne med, hvad deres påstande bygger på, opfordrer vi samtidig alle til at stille politikerne spørgsmålet: 'Hvordan ved du det?'

Brug hashtagget #HvordanVedDuDet?

Et produkt af samfundsforandringer

Anders Blok er enig med John Thøgersen i, at man ikke kan pege på en enkelt faktor, der har betydning for de unges klimaengagement. Der ligger en større samfundsmæssig forklaring og forandring bag, mener han.

»De unges politiske dannelsesproces er sket, i en tid hvor den politiske interesse for klimaet er blevet markant større. Samtidig har der været en bevægelse ude på skolerne, hvor klimaet er kommet på skoleskemaet,« siger lektoren.

Når man ser på udviklingen på klimaområdet i Danmark, i den periode hvor millennial-generationen er vokset op, er der ingen tvivl om, at der er sket store ændringer.

Klimaet gjorde først sin entre i dansk politik, da Folketinget i 1992 ratificerede FN’s rammekonvention om klimaændringer – de indgik altså en bindende aftale om at holde atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer menneskeskabte klimaændringer.

I 2007 blev der for første gang etableret et ministerium med ansvar for klimaspørgsmål, og i 2015 blev det uafhængige Klimaråd, der skal rådgive den danske regering på klimaområdet, oprettet.

Senest er klimaet i flere meningsmålinger blevet spået til at blive et helt centralt valgtema ved folketingsvalget 2019.

Som det dog også fremgår af meningsmålingerne, er det ikke kun de unge, som den politiske og samfundsmæssige udvikling på klimaområdet er smittet af på.

Tendensen til klimabevidsthed blandt de unge skal ses som en del af en generel stigning i danskernes interesse for klimaet, mener Anders Blok:

»Hvis du ser på eksempelvis Concitos målinger af hele populationen, er det ret tydeligt, at flere udtrykker en højere grad af klimabekymring,« siger han.

LÆS OGSÅ: Overblik: Det ved vi om klimaets tilstand

LÆS OGSÅ: Forskere: Lad ikke dystre dommedagsprofetier gøre dig handlingslammet