Forskere: Derfor skal du stemme os ind i Folketinget

Hvis du vil have mere fakta og evidens ind i beslutningerne på Christiansborg, skal du stemme på en forsker til folketingsvalget.

Sådan lyder det flere gange i en rundringning, som Videnskab.dk har lavet til forskere, der stiller op til Folketinget.

»Som forsker er man vant til at arbejde grundigt, ræsonnere, læse tunge tekster og meget andet, som vil gøre en kæmpeforskel også i det politiske univers. Det er vigtigt at gøre det, der rent faktisk gør godt i verden og ikke bare lyder godt, når man holder tale eller deltager i en debat,« mener Stinus Lindgreen (RV).

Politikere forstår ikke klima-substansen

Stinus Lindgreen var i sin tid som ph.d.-studerende ved Københavns Universitet med til at lave verdens første kortlægning af arvematerialet fra et fortidsmenneske under ledelse af professor Eske Willerslev – et studie, der ramte forsiden af det anerkendte tidsskrift Nature.

Siden har han blandt andet forsket i, hvilken rolle gener spiller for sygdomme. Men især tre år med klimaforskning i New Zealand var med til at gøde jorden for at springe ud som politiker.

»Klimaet er årsagen til, at jeg går ind i politik. Gennem mit arbejde læste jeg videnskab og rapporter og manglede politikere, der forstår substansen og alvoren i det her,« fortæller Stinus Lindgreen, som på Twitter fører valgkamp som kandidat for Radikale Venstre med hashtagget #EnForskerIFolketinget.

»I Folketinget sidder stort set ingen kandidater med en naturvidenskabelig baggrund, som jeg har. Jeg synes, det er et problem, for vi har brug for andre faggrupper end kun folk, som har læst jura, økonomi eller statskundskab,« tilføjer Stinus Lindgreen, der også peger på social ulighed og et evidensbaseret sundhedsvæsen som vigtige punkter.

»Jeg mener stadig, at det var forkert, at et næsten enigt folketing, inklusive mit eget parti, lavede en forsøgsordning med medicinsk cannabis og lavede nye regler for behandling af kronisk træthedssyndrom (ME).«

LÆS OGSÅ: Ny forskning udstiller tyndt grundlag for dansk forsøgsordning med medicinsk cannabis

»Det er forkert, at politikere træffer lægefaglige beslutninger, når man har et system for, hvordan den slags fungerer. Det kan man ikke bare sætte til side, fordi man har en populistisk idé om, at det trækker stemmer,« mener Stinus Lindgreen.

Du kan læse mere om Stinus Lindgreens politik på hans hjemmeside.

Mere tyngde ind i debatten

Jacob Rosenberg, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge på Herlev Hospital, stiller op for Liberal Alliance.

Han stiller op for blandt andet at bekæmpe hurtigere beslutninger baseret på historier i medierne om, hvad enkelte mennesker i samfundet er kommet ud for af ulykker eller sygdomme.

»Det gør jeg, fordi jeg er træt af, at alle mulige politikere udtaler sig, som om de taler om endegyldige sandheder, bare fordi de har hørt en historie eller en enkelt case. Det er irriterende, for alt er mere kompliceret end som så, og det ved man som forsker. Man skal have evidens for det, man siger, så der kan komme lidt mere tyngde i debatten,« mener Jacob Rosenberg, der forsker i blandt andet brok.

Jacob Rosenberg nævner klima som et eksempel.

»Alarmister kan godt lide at skræmme folk og sige, at vi skal holde op med at spise kød og flyve. Men går man lidt forskningsmæssigt til værks, er det sådan, at vi kun udleder en promille af verdens CO₂ i Danmark. Vi skal i stedet forske i bedre energiformer, og hvordan vi lagrer energi. Det er forskning, der er løsningen på alt det her, ikke at du og jeg spiser mindre kød.«

LÆS OGSÅ: Kæmpe udregning: Så meget ville det gavne Jorden, hvis vi spiste mindre kød

»Det er et eksempel på, at man bliver for ensporet og kigger på egen baghave i stedet for på resten af verden. Det kræver en forskerhjerne at gennemskue det,« siger Jacob Rosenberg og tilføjer på linje med Stinus Lindgreen, at forskere i Folketinget generelt kan søge bedre viden, så der kommer færre populistiske meldinger.

Men hvis du skal sidde og gennemtrævle ny forskning og videnskabelige artikler, mens en sag ruller, risikerer du så ikke at blive tromlet af andre politikere imens?

»Jo, men man kan organisere sig politisk, så man ret hurtigt kan blive briefet af eksperter på et område. Måske har man ikke selv som politiker hele den solide baggrund, men hvis man trækker på eksperter, så man ved, hvad man taler om, bliver man nok ikke så forsinket. Bare man kan få en enkelt dag til at se på noget, kan man godt sætte sig grundigt ind i tingene,« siger Jacob Rosenberg.

Læs mere om Jacob Rosenbergs politik på hans hjemmeside.

Praktisk erfaring med løsninger er vigtig

Som forsker ved Danmarks Tekniske Universitet har Marianne Bigum lavet ph.d.-afhandling om behandling og genanvendelse af affald.

Hun har siden arbejdet i Miljøstyrelsen og Københavns Kommune og nu som rådgivende ingeniør i Rambøll med at finde løsninger på problemer inden for miljø og klima.

De erfaringer er der brug for i Folketinget, mener hun.

»Med mit indblik i området ved jeg, at politikere har svært ved at finde de rigtige skruer til at sætte de bedste løsninger sammen. Vi skal for eksempel lave en anden type afgifter end i dag, så det bliver dyrere at lave produkter, der kun kan bruges én gang, og så det ikke kan betale sig at træffe ’sorte’ valg. Vi skal have mere cirkulær økonomi,« mener Marianne Bigum, der stiller op for SF.

LÆS OGSÅ: Cirkulær økonomi: Vejen til et bæredygtigt forbrug?

»Vi har allerede de gode løsninger derude, men jeg tror, politikere nogle gange for alvor er bange for at implementere dem. Men den grønne omstilling betyder altså, at vi skal i gang med noget helt andet, end vi er vant til, og det skal vi turde. Vi kan ikke blive ved med bare at kaste penge efter ny forskning. Det er nu, den grønne omstilling skal ske,« mener Marianne Bigum.

Hun mener, at hun som tidligere forsker er god til at sætte sig ind i stoffet, læse de digre værker og se objektivt på sagerne, også selvom det indebærer en risiko for at blive tromlet af andre politikere i medierne.

»Jeg er en atypisk politiker. Hvis folk siger, ’sådan hænger det ikke sammen’, så læser jeg op på det og overvejer det. Det betyder også, at jeg ikke er den hurtigste til at være ude i medierne, men grundigheden er vigtig, og jeg tror, der er brug for sådan én som mig,« siger Marianne Bigum.

Læs mere om Marianne Bigums politik på hendes hjemmeside.

Respekten for viden skal tilbage i Folketinget

Samme holdning har Alternativets Theresa Scavenius.

Hun har forsket i blandt andet det moralske ansvar for klimaforandringer og i, hvordan man bedst handler politisk for at få klimaproblemer løst.

»Jeg stiller op, fordi jeg synes, at vi som forskere har et ansvar for at handle på den viden, vi er med til at generere på universiteterne.«

»Jeg var i en forskningspolitisk debat forleden, hvor det var tydeligt, at mange politikere simpelthen ikke ved, hvad viden er,« siger Theresa Scavenius til Videnskab.dk.

LÆS OGSÅ: Sådan kan videnskab komme til at fylde mere i dansk politik

Forskeren fra Aalborg Universitet mener i bund og grund, at der er brug for en bevægelse, som går i stik modsat retning af, hvad statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) satte i gang, da han for snart et par årtier siden overtog styringen og gjorde op med »smagsdommerne« og »ekspertvældet«: Vi skal have respekten for eksperterne tilbage.

»Jeg er grundlæggende bekymret for, at vi har en politisk kultur, der ikke ved, hvad universiteterne gør, skal og kan. Det er én af forklaringerne på, at vi har for lidt klimapolitik. Man forstår ikke længere, når der er lang række rapporter, der viser det samme, at den videnstyngde skal tages alvorligt.«

»Netop i en tid, hvor videnskab, forskning og uddannelse bliver udfordret globalt af fake news og populisme, er det vigtigt, at vi er nogen, der holder fanen højt i forhold til viden og videnskab og kæmper for at få en fagligt baseret politik,« mener Theresa Scavenius.

Du kan læse mere om Theresa Scavenius' politik på hendes hjemmeside.

Stram Kurs vil have mere objektivitet ind

Det nystiftede parti Stram Kurs har også en tidligere forsker med på stemmesedlen; den omdiskuterede professor emeritus Helmuth Nyborg fra Aarhus Universitet.

Helmuth Nyborg stiller med egne ord ikke op til Folketinget for at blive politiker, men for at spille faktuelle tal ind i den offentlige debat.

»Det er et forsøg på at tilføre debatten en tilstræbt objektiv tone. Det gælder i alle forhold, men vi ser især på indvandrerområdet, fordi vi anser det for at være det vigtigste problem i øjeblikket,« siger Helmuth Nyborg og uddyber:

»En politiker har først og fremmest pligt til at informere om, hvordan tingene hænger sammen. Dernæst at overlade til folket, hvad de vil stille op med den information. Mine egne holdninger holder jeg for mig selv, når jeg oplyser tal,« siger Helmuth Nyborg til Videnskab.dk.

Men er det ikke en central del af det at være politiker, at man præsenterer sin holdning?

»Det vil jeg nok gerne være med til, men først og fremmest har vi en pligt til at få orden på tingene, og derefter kan vi tage en beslutning,« siger Helmuth Nyborg.

Helmuth Nyborg nævner skoledebatten som et andet område, der trænger til at få tilført fakta. Gerne i form af pilotundersøgelser, som bliver grundigt evalueret, så man undgår at give penge ud til »hovedløse tiltag«, som ikke har nogen effekt, og som ifølge Helmuth Nyborg bygger på forfejlet forskning, der viser, at folk har forskellige typer intelligens.

Han nævner som eksempel Skanderborg Kommune, som ifølge Helmuth Nyborg har brugt 17 millioner kroner på at indføre såkaldt ’visual learning’ eller 'synlig læring', som, den tidligere forsker mener, bygger på dårlig forskning.

»Den slags meningsløsheder grunder i holdninger og værdier i stedet for videnskab. Hele uddannelsesområdet trænger til objektive bedømmelser af berettigelse og resultater, og det vil jeg gerne være med til. Videnskab i stedet for lidenskab,« siger Helmuth Nyborg.

Du kan læse mere om Helmuth Nyborg på hans hjemmeside.

Vi kunne bruge 160 milliarder kroner mere

Hvis du er gerne vil have flere økonomer i Folketinget, har du mulighed for at vælge én med solid forskningsbaggrund.

Christen Sørensen er tidligere professor i økonomi ved Syddansk Universitet. Han var i 1980’erne også overvismand og har været formand for blandt andre Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Jeg mener konkret, at jeg kan bidrage med større viden,« siger Christen Sørensen til Videnskab.dk.

Christen Sørensen stiller op for Socialdemokratiet, blandt andet fordi han vil åbne både omverdenens øjne for, at vi i Danmark har masser af penge, som vi potentielt kunne bruge til at skabe bedre sundhed, skoler og ældrepleje.

Problemet er ifølge Christen Sørensen, at vi sidder fast i regler skabt i EU (mere teknisk: via Stabilitets- og Vækstpagten, samt Finanspagten). Det forarger den tidligere overvismand, der ellers kalder sig selv »en varm fortaler for et ambitiøst EU-samarbejde – endog føderalist«.

»Jeg vil gerne bidrage til at sige, at de økonomiske spilleregler i EU er ødelæggende. Det er lidt et tabuområde. Man er blevet så indoktrineret, at man ikke kan tænke ud over de grænser, EU sætter,« siger Christen Sørensen og fortsætter:

»Vi må ikke have et offentligt underskud af en vis størrelse, og det har vi noget af i Danmark. Men til gengæld har vi så stort privat overskud, at det giver et plus på i alt 160 milliarder kroner. Det er vanvittigt. Man kunne bare flytte rundt på pengene og få dem i spil.«

»Det er det, jeg mener, jeg som forsker og økonom kan bidrage til at fortælle folketingsmedlemmer, også internt i Socialdemokratiet,« siger Christen Sørensen til Videnskab.dk.

Du kan læse om andre af Christens Sørensens mærkesager på hans hjemmeside.

Stem af andre årsager end forsker-erfaring

Faktisk er det kun én forsker, Videnskab.dk har fået fat, som mener, at forskere ikke kan bidrage med noget specielt i folketingssalen, bare fordi de er forskere.

David Munk-Bogballe er selv i gang med at lave en afhandling ved Freie Universität Berlin, hvor han gennem politisk teori forsøger at nå ind til selve kernen i konservatisme, som man kan bruge som afsæt for kritik af blandt andet politiske handlinger.

Men hvis du vil sætte dit kryds ud for hans navn på listen over kandidater til Det Konservative Folkeparti, skal du gøre det, fordi du kan lide hans synspunkter, ikke fordi han er forsker.

Al læsning og fordybelse skærper ganske vist sanserne, siger han, og måske gør hans timer i læsekammeret, at han ved mere om konservatisme end en gennemsnitlig dansker – men:

»Det nytter ikke noget, at alle laver lange forskningsrapporter. Det er ikke det, det handler om. Det handler om at have nogle holdninger til, hvordan samfundet skal indrettes, og at løse problemerne og debattere det sagligt og redeligt og rationelt forhåbentlig komme frem til gode løsninger.«

»Det kan man som forsker, men også som bager, kvalitetschef, tømrer eller meget andet,« siger David Munk-Bogballe og tilføjer, at artiklen her meget godt viser, at bare fordi man er forsker, er det ikke ensbetydende med, at man deler sin måde at se verden på med alle andre forskere.

Det vigtige for David Munk-Bogballe er i stedet at skabe »et rigt og oplyst Danmark, vi kan give videre til de næste generationer«. Han har fokus på skat, skole, sundhed og udlændinge.

Du kan læse mere om politikken på hans hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Teknokrati: Kan vi klare os uden politikere?

LÆS OGSÅ: Forskere: 5 grunde til, at ny teknologi næppe vil løse klimaproblemerne

LÆS OGSÅ: Snydt af din egen hjerne: Du tror mest på fakta, der passer til dine holdninger