Fra dna i en 4.000 år gammel hårtot har forskere fra Københavns Universitet for første gang nogensinde kortlagt arvematerialet fra et uddødt fortidsmenneske.

Der er tale om en mand, 'Inuk', som levede ved Diskobugten i det vestlige Grønland og tilhørte den første kultur, som koloniserede landet.

Med den enestående komplette kortlægning af arvematerialet kan forskerne både rekonstruere mandens fysiske udseende i detaljer og afsløre, at han kom fra en hidtil ukendt indvandringsbølge af mennesker helt fra Sibirien til Grønland for ca. 5.500 år siden.

»Det her åbner op for, at vi kan kigge ind i alle de ind- og udvandringer, som ikke resulterede i levende mennesker i dag. Ved at kigge på nulevende menneskers dna får vi jo kun vores egne forfædres historie, men overser historien om de uddøde folkeslag,« siger professor Eske Willerslev fra Grundforskningscenter for GeoGenetik ved Københavns Universitet, der har ledet arbejdet.

Studiet offentliggøres torsdag i det højt ansete videnskabelige tidsskrift Nature.

Hårtot lå i skuffen

Arbejdet er baseret på nogle hårtotter, som har ligget gemt væk i en skuffe på Nationalmuseet i mere end 20 år.

Eske Willerslev kom på sporet af hårtotterne ved en tilfældighed, efter at han forgæves havde udforsket bopladser i Grønland på jagt efter rester af mennesker fra Saqqaq-kulturen.

»Vi rendte rundt i 1½ måned i rumdragter og ledte efter knogler - uden held,« fortæller Willerslev.

Under en samtale med den nuværende direktør for Statens Naturhistoriske Museum, Morten Meldgaard, blev han klar over, at der lå 4 hårtotter fra en ekspedition i 1986 i museets kælder. Sammen med fire små knoglestumper er håret det eneste menneskelige levn fra saqqaq-kulturen.

Forskere i Willerslevs gruppe har de seneste år afsløret, at hår er en af de bedste kilder til oldgammelt dna, fordi hårets yderside er en tæt skal - nærmest som plastic - der stort set er uigennemtrængelig for bakterier og svampe.

Og ganske rigtigt viste det sig, at hele 84 pct. af dna'et i hårene er menneskeligt.

Revolution bag opdagelsen

Eske Willerslev og hans kollegaer kastede sig over håret med de nyeste dna-teknikker, der både er langt billigere og hurtigere end tidligere.

»Der er sket en revolution inden for genom-teknologierne de seneste år,« siger Willerslev

Derfor kunne de på kun 1 år kortlægge Inuks genom hele tyve gange.

»Det er imponerende i betragtning af, at den gyldne standard fra det menneskelige genomprojekt var 10 gange,« skriver Dr. David Lambert og Leon Huygen fra Griffith University i Australien, som ikke har deltaget i forskningen, i en perspektivartikel i Nature.

Portræt af et fortidsmenneske

Derfor får forskerne et genom af utrolig høj kvalitet, der giver et meget præcist billede af, hvem Inuk var:

Han havde brune øjne og brunt hår.

»Det kunne vi jo se direkte på hårtotten,« konstaterer Willerslev tørt.

Inuk havde også en øget tendens til at blive skaldet, hvilket får forskerne til at tro, at manden døde ung, da man har fundet meget hår fra ham.

Hans blod var blodtype A+ (rhesus positiv - en udbredt blodtype i den nordøstlige del af Asien), hans fortænder havde en typisk asiatisk 'skovlform' så de buede på bagsiden, ørevoksen var tør og hans krop var tæt med korte lemmer, fingre og tæer tilpasset et koldt klima.

Hele historien om Inuk og indvandring er da skide interessant, men det er jo det principielle i, at du viser, at det her kan lade sig gøre

Analyser af hundrede tusinder små markører i genomet kaldet SNP's afslører desuden, at Inuk er mere beslægtet med tre nulevende sibiriske folk (chukchi'er, koryakker og nganasanner) end eskimoer (inuiter) og amerikanske indianere, og på den baggrund konkluderer forskerne, at Inuks forfædre er kommet til Grønland med en hidtil ukendt indvandringsbølge fra Sibirien over Amerika for ca. 5.500 år siden.

»Senere uddøde Saqqaq-kulturen. Det var måske klimaet eller konkurrence fra det senere Dorset-folk. Vi ved det ikke,« siger Eske Willerslev.

Kan rejse tilbage i tiden

Arbejdet åbner helt nye muligheder, hvor man groft sagt kan rejse tilbage i tiden og stirre direkte ind i øjnene på mennesker fra fortidens store kulturer og f.eks. sammenligne mumiers dna med nulevende mennesker.

Med de seneste års ekstreme udvikling i genomteknologierne spår forskerne, at vi vil se mange flere genomer fra fortidsmennesker i de kommende år.

»Det her jo startskuddet for, at man går ud bruger det i alle mulige sammenhænge. Hele historien om Inuk og indvandring er da skide interessant, men det er jo det principielle i, at du viser, at det her kan lade sig gøre,« siger Eske Willerslev.

Han fortæller, at de allerede har indsamlet prøver fra 150 sydamerikanske mumier, som de skal teste metoden på. Det kan formentlig give et meget mere detaljeret billede af hvem, der egentlig koloniserede Amerika.

»Det er jo velkendt, at efter europæernes ankomst forsvandt en meget stor del af de oprindelige indianeres diversitet,« siger Eske Willerslev.

Med hår og de banebrydende genom-teknologier er der nu åbnet et vindue direkte ind til, hvem de nu uddøde indianske folk var, hvordan de så ud, hvor de kom fra, og om de evt. er beslægtet med nogen nulevende mennesker.

Det samme gælder i princippet for alle mulige andre menneskelige levn gemt på museer rundt om i verden fra Ægyptens faraoer til aboriginere på Tasmanien.