Forskere brygger øl efter opskrift fra det 16. århundrede og afliver en række myter

En gruppe irske forskere har brygget øl på gammeldags manér. De fandt en opskrift fra 1574 på Dublin Castle og gik så straks i gang med at brygge 100 liter øl.

Det var en kompliceret proces, for forskerne ville gøre det præcis, som det blev gjort for 450 år siden, forklarer de på projektets hjemmeside FoodCult.

I Skotland fandt de traditionel malt i form af korn, der er udblødt, spiret og derefter tørret.

De fik fat i maltet havre i det sydlige England og gær i den vestlige del af landet.

Tog tre år at få humle nok

Humle var et problem, for den kom ifølge opskriften fra Flandern i Belgien, og her dyrker man ikke længere den traditionelle humle.

Men forskerne opdagede, at der voksede fem humleplanter af en gammel sort hos en humleavler i England. Det tog tre år at dyrke humle nok til ølprojektet.

Så manglede kun vandet. Det skulle gerne ligne det vand, der flød i Dublin i det 16. århundrede. Valget faldt på en flod i det sydlige England, som har været uforstyrret siden middelalderen.

Men forskerne kunne stadig ikke bare gå i gang.

Lys, gylden og humlet

Forskerne skulle også skabe et bryggeri, der ligner det, de havde på Dublin Castle i gamle dage.

Så gjaldt det om at finde håndværkere, der kunne fremstille kedler, tønder, grydeskeer og øser, som man gjorde før i tiden. Forskerne fandt dem i Portugal, England og Irland.

Så endelig kunne øllet brygges færdigt.

Øllet var gyldent, men lidt uklart. Det skyldes havren og det faktum, at det var minimalt filtreret, mener forskerne.

Det smagte let humlet og mildt, som en moderne bitter ale. Havren gav fylde, mens byggen gav sødme og kompleksitet til øllet.

Ølbrygningen er en del af et større historisk projekt om kost og madkultur i Irland. Undervejs lærte forskerne meget, skriver de i en artikel hos The Conversation.

Myte 1: Drak øl, fordi vandet var snavset

En fremherskende myte er, at al øldrikning i gamle dage skyldtes, at vandet var forurenet.

Det er ikke rigtigt, mener de irske forskere. Når der skulle brygges øl, skulle man have adgang til frisk og rent vand. Ellers blev øllet ikke godt.

Dengang blev øl anset for at være sundere end vand. Det var ikke, fordi folk misforstod infektion og forurening, men fordi de troede, at varme drikke, som øl, var bedre for dem. Kolde drikke, som vand, var ikke så sunde.

I Norge drak man vand, men det kan have været beskidt af flere årsager, ifølge historikeren Ragnhild Hutchison.

»I byen gik vandledningerne ikke så langt under gaderne, hvor affaldet lå og rådnede. I landsbyen gik man ofte på toilettet i åen.«

Til dagligt drak man valle. Det er mælk blandet med vand, og som har stået et stykke tid, så det bliver syrnet.

Myte 2: Drak lyst øl

Det er også en udbredt myte, at øllet i 1500-tallet var svagt. Øllet, som almindelige mennesker drak, havde angiveligt en alkoholprocent på to procent. Men det er der ingen helt pålidelige kilder, der kan bekræfte, siger forskerne.

»Arbejderne ville ikke have denne 'letøl'. Lægerne mente også, at det svage øl var dårligt for helbredet,« skriver forskerne.

»Tidligere historikere er ret på det rene med, at øllet ikke havde så høj en alkoholprocent. Men det er muligvis en misforståelse. Jeg tror, de sammenlignede det med spiritus, som kom til Norge i 1500-tallet,« siger Ragnhild Hutchison.

De irske forskeres forsøg viser, at almindelig øl var omkring fem procent. Det svarer til de pilsnere, som vi drikker i dag.

Folk blev derfor temmelig fulde i løbet af arbejdsdagen, for øllet var en del af lønnen.

Litervis af øl hver dag

Den faste stab på Dublin Castle fik op til 10 pints øl (eller 10 halve liter) i løbet af en arbejdsdag. Hvis de havde hårdt fysisk arbejde, fik de endnu mere.

Sådan var det også i den dansk-norske flåde i 1500-tallet. Menige havde ret til fire liter øl om dagen, ifølge bogen 'Alkohol i Norge'.

I Danmark havde tugthusfanger og ældre skoleelever også ret til fire liter øl, mens børn på børnehjem kun fik to liter om dagen. Flere erhvervsgrupper fik øl af deres arbejdsgivere.

Så frit flød øllet ikke i det norske arbejdsliv dengang.

»Det var kun få personer i Norge, der modtog løn, som vi gør i dag. Tjenestefolk blev for eksempel betalt med kost og logi, og en smule penge oveni. Dem, der arbejdede i stenbruddene, fik mad og øl fra provianthuset på værket. Skatter og afgifter blev også betalt med mad og øl,« siger Ragnhild Hutchison.

I Irland og Danmark var øl en hverdagsdrik. Der blev drukket øl til morgenmaden, på arbejde og før og mellem måltiderne.

Sådan var det ikke i Norge.

Kun til fest

I det fattigere Norge var man i 1500-tallet nødt til at bruge kornet til brød og grød. Man havde ikke nok til hyppig ølbrygning.

Derfor blev øl en festdrik. Til gengæld drak man en masse stærk øl til bryllupper, begravelser, fester og til jul.

I 1586 blev det ved lov bestemt, at vielser ikke måtte begynde senere end klokken 11, for ellers ville gæsterne være alt for fulde i kirken.

I 1607 blev det forbudt at forlænge begravelser over flere dage. Der var for meget druk, og kistebærerne tabte ofte kisten. Det hjalp heller ikke, at mange præster drak ofte og meget.

Øl og revet hjortepenis

Øl er også blevet brugt til medicin, både i Norge og Irland.

I 1500-tallet kom tysk øl til Norge. Den var stærk, god og blev brugt mod galdesten.

I Irland troede man ifølge de irske forskere, at øllet havde en helbredende effekt.

Kuren mod sengevædning var for eksempel øl blandet med malet hov fra en gedekid eller revet hjortepenis.

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.