Mange vil nok være enige i, at det er bittert, hvis vi i fremtiden skal undvære øl. Men noget tyder på, at vi i hvert fald risikerer at få mindre af det.
Et nyt studie lavet af fortrinsvis tjekkiske forskere viser, at produktionen af europæisk humle falder i fremtiden, og at kvaliteten bliver dårligere. Årsagen er klimaforandringer.
»Det er ikke gode nyheder,« lyder det fra den danske professor Jørgen E. Olesen, der er institutleder for Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og forsker i samspillet mellem landbrug og klima.
Jøren E. Olesen har ikke haft noget med den aktuelle forskning at gøre, men han genkender billedet. Han kalder studiet en tilføjelse til studier, der er kommet på andre afgrøder også. Tomater for eksempel: Forskning tyder på, at også ketchup-produktionen vil falde som følge af global opvarmning.
»Og nu er vi så havnet ved humle og øl, som heller ikke ser for godt ud. Det, der sker med humlen, sker generelt for rigtig mange af afgrøder, der indgår i vores fødevaresystemer,« lyder det fra Jørgen E. Olesen.
»Det er forsyningskæderne i det globale fødevaresystem, der er truet,« tilføjer han.
\ Læs også
Årsag: Stigende temperaturer og mere tørke
Det nye studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications, viser, at klimaforandringerne vil få følgende konsekvenser i Europa for aromahumle – en hovedtype af den urt, der bruges til at brygge øl på.
- Humleproducerende regioner i Europa kan forvente at opleve 4-18 procent fald i udbyttet af aromahumle
- Frem mod 2050 vil indholdet af bitterstoffer i aromahumlen falde med 20-31 procent.
Dermed er der tale om et dobbelt slag til europæisk øl, for ikke alene vil der være mindre humle til rådighed. Også de bitterstoffer – humlesyrer - som er nøglen til øllets smag, kan vi forvente bliver af dårligere kvalitet, viser studiet.
»Vi ser det også med proteinkvaliteten i vores kornafgrøder,« forklarer Jørgen E. Olesen.
Årsagen er stigende temperaturer og hyppigere og mere alvorlige tørkeperioder. Og konsekvenserne er målbare allerede nu. Sammenlignet med før år 1994 begynder humlemodningen i dag 20 dage tidligere, fremgår det af studiet.
»Det er formentlig den kortere vækstsæson, der giver humlen et lavere indhold af bitterstoffer,« lyder en mulig forklaring fra den danske professor.
\ Så slemt står det til
Studiet viser, at siden 1994 er humleproduktionen i Europa faldet med næsten 0,2 ton pr. hektar pr. år. Desuden er bitterstofindholdet i humle faldet med cirka 0,6 procent. Frem mod år 2050 vil faldet i henholdsvis humleudbytte og bitterstoffer være nået op på 4-18 procent og 20-31 procent.
Det største fald forventes at ske i de sydlige humledyrkningsområder i Europa, som blandt andet tæller Tettnang i Sydtyskland og Celje i Slovenien.
Ketchup, kaffe og kakao rammes også
Overordnet set er der ikke tale om ny viden. Billedet går som nævnt igen ved mange afgrøder. Det nye er snarere, forklarer Jørgen E. Olesen, at man i disse år får viden om klimaforandringernes konsekvenser for andet end korn, det vil sige vores basisfødevarer.
Også kaffe og kakao er truet på samme måde som humle til øl, tomater til ketchup, druer til vin, og som vi ser lige nu i Sydeuropa; oliven til olivenolie.
»Det er nyt, at vi ikke kun kender konsekvenserne af klimakrisen på basisfødevarer, men også de nydelsesmidler, som den almindelige velstående verdensborger er blevet vant til at have adgang til,« siger Jørgen E. Olesen.
\ Sådan er studiet lavet
De tjekkiske forskere bag det nye studie har kombineret tidligere data med modelfremskrivninger for at beregne udviklingen i udbyttet af humleproduktionen og indholdet af bitterstoffer i årene mellem 1970 og 2050. De har regnet med, at i årene 1970-2050 vil temperaturen stige med 1,4 grader, og nedbøren falde med 24 mm.
Den danske professor og forsker i klima og landbrug Jørgen E. Olesen fortæller, at forskerne har brugt de samme metoder, som man generelt bruger til at fremskrive effekterne af klimaforandringer på udbytte og kvalitet af afgrøder.
»Så det er bestemt et studie, man skal lægge betydeligt vægt på,« understreger han og vurderer, at studiet er fuldt ud på højde med, hvad man som forsker på området kan ønske sig.
Produktionen er svær at omlægge
Klimaeffekten på afgrøder til nydelsesmidler er interessant at kigge på, fordi de modsat korn, der kan dyrkes mange steder, ofte er begrænset til specifikke regioner.
Dyrkningen af aromahumle er begrænset til relativt små regioner i Europa, hvor der er passende klima- og miljøforhold, nemlig områder i Tyskland, Slovenien og Tjekkiet.
Forskerne bag studiet er inde på mulige løsninger, såsom at forædle sig til andre sorter og flytte dyrkningen af humle andre steder hen geografisk. Men i virkelighedens verden er det svært, vurderer Jørgen E. Olesen, for så skal man bygge en ny kultur op hos dem, der dyrker og forarbejder humlen.
Ofte dyrkes afgrøder til netop nydelsesmidler efter lokale traditioner og arbejdsforhold som lønninger.
»Der er typisk specifikke forhold, der er tilknyttet industrien, og derfor er den ikke sådan lige til at flytte eller omlægge,« forklarer professor Jørgen E. Olesen.
Løsninger tæller også, at humlelandmændene vander mere, eller at bryggerierne importerer deres humle fra USA, som også har en stor produktion. Men ingen af delene er klimavenlige løsninger.
Bittert øl er populært
Noget skal der dog gøres, understreger forskerne bag studiet, hvis vi fortsat skal have humle og bitterstoffer nok til øllet, som er verdens mest populære alkoholholdige drik.
Den forestående humlekrise forværres kun af, at efterspørgslen på meget bitre øltyper som IPA og også alkoholfrie øl er kraftigt stigende. Begge typer øl har brug for mange bitterstoffer.
Derfor tænkes der i dag i alle mulige bioteknologiske løsninger på de fødevareproblemer, som venter verden i forbindelse med klimaforandringerne.
Yops i stedet for hops
En af dem, der arbejder med at løse problemet, er Sotirios Kampranis, der er professor ved Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Sammen med andre forskere er det lykkedes ham at dyrke gær, der producerer aromahumle-molekyler, og tilsætte dem til øl, så man får den samme aromatiske smag uden brug af humle.
Et arbejde, som forskerne kastede sig over, ikke kun fordi klimaforandringer truer humlen, men i lige så høj grad omvendt: Fordi produktionen af humle belaster klimaet. Det kræver nemlig store mængder vand at dyrke humle. Oveni kommer den CO2, der bruges ved processering af humle og transport.
»Der er behov for bæredygtige løsninger, baseret på nye teknologier, som ikke skader miljøet,« siger Sotirios Kampranis.
Sotirios Kampranis står i spidsen for et forskerhold, der har fundet et alternativ til den klimabelastende humle. Det hedder ’yops’, kommer fra surdej og er et mere klimavenligt alternativ til ’hops’, som er det engelske ord for humle. Læs om yops og klimafordelene i boksen herunder.
\ Fra forskning til virksomhed
Forskningen i yops startede på Københavns Universitet, men har siden resulteret i biotech-virksomheden EvodiaBio, der i dag producerer de såkaldte ’yops’.
Det sker på en fabrik i Rødovre, hvor yops forventes klar til levering til interesserede bryggerier i andet kvartal af 2024.
Ifølge professor og virksomhedsstifter Sotirios Kampranis er der store klimafordele ved yops.
Der går kun 11 liter vand til produktionen af 1 ton øl produceret på yops. Til sammenligning går der 27 tons vand til 1 ton humlebaseret øl.
Samtidig skønnes det, at der bliver udledt ca. 55 kg. CO2-ækvivalenter ved at producere 1 ton øl, mens det kun koster ca. et halv kilo CO2-ækvivalenter at producere øl på yops.
»Motivationen bag yops har hele tiden været de miljømæssige hensyn. Det faktum, at mange af de afgrøder og plantebaserede aromastoffer, vi producerer i dag, hverken er grønne eller bæredygtige og efterlader et kæmpe klimaaftryk,« lyder det fra professor Sotirios Kampranis.
