Forskerstanden i USA står over for udfordringer, efter Trump har skåret i bevillinger til forskningsprojekter og antallet af medarbejdere i den akademiske verden.
Og nu søger flere forskere mod en karriere i udlandet, viser ny analyse fra tidsskriftet Nature.
Faktisk viser data fra Natures jobplatform, at amerikanske forskeres jobansøgninger til udlandet steg med 32 procent fra januar-marts 2024 sammenlignet med samme periode året efter.
Det skriver Nature på baggrund af en analyse.
Alene i marts i år steg det samlede antal af jobvisninger med 68 procent sammenlignet med marts 2024.
»At se så stort et fald i jobvisninger og ansøgninger til USA - og lignende stigninger i dem, der vil væk - er hidtil uset,« siger James Richards, der leder Global Talent Solutions ved Springer Nature, til Nature.
Det er i tråd med en tidligere spørgeskemaundersøgelse, også foretaget af Nature. Den viste at 75 procent af de adspurgte forskere i USA har overvejet at søge udenlands.
»Vi kan ikke ansøge om stipendier, fordi vi ikke ved, hvor længe de eksisterer,« siger kemiingeniør Valerie Niemann til Nature. I april i år overflyttede hun fra Stanford University i USA til University of Bern i Schweiz.
Den nylige forskerflugt kan dog blive gode nyheder for Europa, som vi tidligere har beskrevet på Videnskab.dk.
For nogle af topforskerne, der er taget til USA, vil nu måske vende hjem til Europa for at gøre karriere, lød det fra professor Derek Beach i artiklen.

































