En jyde har kun brug for at høre ét ord for at identificere en københavner - og omvendt.
Men helt så forskellige, som, vi selv synes, vi lyder, er vi alligevel ikke. For variationen i dialekter i det danske sprog er ifølge en dansk sprogforsker skrumpet ind.
Forskellene mellem dialekterne er blevet mindre over tid, og dialekterne er på den måde blevet meget mindre udprægede, forklarer Frans Gregersen, som forsker i dansk sprog, og er professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.
Om det er godt eller dårligt, at sproget så at sige har tabt sig lidt på sidebenene, kan man så diskutere.
Men ifølge Frans Gregersen har udviklingen i hvert fald sat sig mærkbare spor på vores sprogkundskaber.
»Vores 'sprog-kondi' med hensyn til at forstå andre måder at tale dansk er simpelthen blevet dårligere,« siger Frans Gregersen i ugens podcast fra Videnskab.dk.
\ Hør som podcast
Du kan også hvile øjnene lidt og læne dig tilbage til lyden af Videnskab.dk’s seneste podcast om dansk sproghistorie.
Her kan du blandt andet høre, om du ville kunne forstå Gorm den Gamle, Christian 4. og H.C. Andersen.
\ Læs mere
Det skrevne ord udjævnede talesproget
Men hvad skyldes denne udvikling, hvor dialekterne blev udjævnet?
Frans Gregersen peger på to historiske begivenheder, som har sat skub i det, man på fagsprog også kalder 'sproglig reduktion':
- 1814: Den almindelige uddannelse: Her begyndte alle danskere så småt at gå i skole og stifte bekendtskab med skriftsproget, som på den måde blev naturligt udbredt.
- 1970: Kommunalreformen: Reformen gjorde kommunerne større og dermed de lokale særpræg mindre. Desuden sendte man nu børnene i centralskoler, hvor det var (og stadig er) normalt at tale et fælles sprog, der tilnærmede sig én standard frem for at dyrke forskellene mellem dem.
Med andre ord skabte skriftsprogets udbredelse, sammen med skolernes standardisering af sproget, en større fælles forståelse for, hvad der bandt landet sammen. En forståelse, danskerne ikke i samme grad havde tidligere.
\ Test dit sprogøre!
Prøv, hvor godt du egentlig forstår forskellige danske dialekter, ved at klikke dig ind på dialekt-kortet fra Københavns Universitet.
'A'er er blevet flade
Et eksempel på, hvordan den danske udtale har forandret sig, kan tydeligt høres i a-lyde, som man, ifølge Frans Gregersen, ved, lød konsekvent anderledes engang, end de gør i dag.
Tænk for eksempel på, hvordan dronningen udtaler 'Danmark', og lyt til den første a-lyd. Den svarer til måden, man engang udtalte alle a’er i det danske sprog.
I moderne dansk talesprog er dronningens 'a' er med tiden blevet udjævnet til såkaldte 'flade a'er'. De lyder ligesom måden, flertallet i dag udtaler a'erne i 'Amerika'.
Det gamle 'a' ville ifølge Frans Gregersen volde den moderne dansker problemer med at forstå, hvad der blev sagt engang for længe siden, mens sprogforskeren omvendt mener, at fortidens danskere ville have nemt ved at forstå os.
Christian 4. var til at forstå
Vi skal dog ret langt tilbage i tiden, før det ville være helt umuligt for os moderne danskere at forstå gammelt dansk.
Præcis hvor langt tilbage er svært at sige, men ifølge Frans Gregersen ville de færreste kunne forstå, hvad Gorm Den Gamle sagde i 900-tallet, hvor man sandsynligvis talte noget, der mindede mere om islandsk end dansk.

Til gengæld mener man ifølge Frans Gregersen, at Christian 4. omkring 1600-tallet talte et sprog, som mindede meget om det, vi i dag kender som gammel sjællandsk dialekt.
\ Læs mere
Hopper vi længere frem i tiden, har en snak med H. C. Andersen i 1800-tallet »nok været som at tale med en gammel fynbo,« siger Frans Gregersen.
For eksempel har den fynske forfatter nok ikke udtalt de bløde d'er, vi i dag har i 'vemod', men i stedet sagt 'vemo', ligesom mange fynboer stadig siger det i dag.
Fortidens sprogører forstod meget mere
Det naturlige spørgsmål er nu: Ville de her tre historiske mastodonter med deres toptrænede sprogører i teorien kunne forstå hinanden på tværs af århundreder?
»Det er jo en fascinerende tanke at sætte de tre sammen og se, om ikke de ville have det rigtig sjovt sammen. Det tror jeg bestemt, de ville, og jeg tror også, at de ville have haft nemmere ved at forstå hinanden, simpelthen fordi deres sprogøre var bedre trænet end vores,« er Frans Gregersens svar i podcasten.

































