Rar, Bolle, Kneppe.
Det er alle ord, der bruges på både dansk og norsk. Men de er falske venner, hvilket vil sige, at ordene har forskellige betydninger på de to sprog. Ordrækken ovenfor har altså en anden betydning i norsk sammenhæng; mærkelig, bagværk og knappe.
På trods af mange forskelle er det en fremherskende opfattelse blandt mange, at de to sprog er meget ens, men der er stor forskel på, hvor godt de nordiske naboer forstår hinanden.
En omfattende rapport fra 2005 afslørede for eksempel, at færingerne var bedst til at forstå nabosprogene, og at Norges ungdom lå på andenpladsen.
Nordmændene kan med lidt god vilje og opmærksomhed stort set forstå både svenskerne og danskerne.
Man skulle tro, at det også gjaldt den anden vej, men nordmænd oplever ofte, at danskerne ikke forstår dem.
Hvad er det egentlig, som danskerne har så svært ved at forstå, når nordmændene taler?
For at finde svaret har vi taget en snak med et par forskere.
\ Læs mere
Udtalen er det vanskeligste
Tore Kristiansen er sprogprofessor ved Københavns Universitet. Han er norsk, men har boet i Danmark i næsten 40 år.
Han mener, at der er mange træk ved det norske sprog, som er svære for danskerne at forstå, eksempelvis ordenes betydning, ordstillingen og måden, ordene er bygget op på.
For eksempel har dansk kun to køn, mens norsk har tre. Derfor kan det være forvirrende, når nordmændene sige ‘ei øy’ (en ø, red.), for det danske sprog mangler ikke bare hunkønsartiklen ‘ei’; ordet ‘øy’ er også ukendt.
\ Diftong
diftong, (af di- og gr. phthongos ‘lyd’, dvs. ‘dobbeltlyd’), forbindelse af to vokallyde i samme stavelse.
Hvis den første vokallyd danner toppen i stavelsen, kaldes diftongen faldende, for eksempel i dansk mig, engelsk low, tysk Sau; hvis anden vokallyd er stavelsestop, kaldes diftongen stigende, for eksempel dansk ja.
I tillæg har begge ordene diftonger, hvilket vil sige, at de to vokaler slås sammen og udtales som én lyd.
Det gør det endnu mere forvirrende, fordi denne slags diftonger ikke findes på dansk.
Sprogforskeren er overbevist om, at det er den norske udtale, som gør livet svært for danskerne, når de forsøger at forstå nordmændene.
»Udtalen er vigtigere end ordforrådet; det er jeg helt sikker på,« siger Tore Kristiansen til forskning.no.
Han fremhæver blandt andet sj- og kj-lydene, der ikke findes på dansk, men som er meget almindelige på norsk.
Ord som skjære, skinke, kjønn og kjenne udtales alle på norsk med disse lyde, mens det på dansk hedder skære, skinke, køn og kende uden sj- og kj-lyden.
»Sj- og kj-lydene er uden modsvar i det danske skriftbillede, så det er oplagt, at danskerne ikke genkender dem,« forklarer Tore Kristiansen.
Tykt ‘l’ og retroflekser
Derudover nævner han også nordmændenes hang til at udtale de såkaldte retroflekser, som udtales med bagoverbøjet tungespids.
\ Retrofleks
Retrofleks er en sprogvidenskabelig betegnelse for lyde dannet med bagoverbøjet tungespids.
Retroflekse konsonanter kendes ikke i dansk, men findes i mange indiske sprog samt norsk og svensk, hvor de opstår ved sammensmeltning af r og efterfølgende t, d, n, l, s, eksempelvis de svenske ord bort, bord, barn, karl, vers.
I amerikansk-engelsk er retroflekse vokaler opstået ved sammensmeltning mellem visse vokaler og følgende r, for eksempel i ordene her (hende) og far (fjern).
Retroflekser er især almindelige i de østnorske dialekter, eksempelvis i ordene ‘gult’ og ‘ert’.
På norsk udtales bogstaverne ‘lt’ og ‘rt’ ikke hver for sig, men slås sammen til én lyd, der lyder som en slags forvrænget ‘rt’; det er retrofleksen.
»Retroflekserne betyder, at norsk kan lyde højst mærkværdigt i danske ører. Ikke mindst fordi de også forekommer på tværs af ord, i ordsammensætninger,« fortæller Tore Kristiansen.
Mange nordmænd udtaler eksempelvis ord som ‘soltak’ (soltag, red.) og ‘ordtak’ (ordsprog, red.) med denne lyd, hvor ‘l’-et bliver slået sammen med ‘t’-et, og ‘r’-et slås sammen med ‘d’-et.
En del ord bliver også udtalt med en retrofleks i slutningen af ordet, som eksempelvis ‘dalen’ (udtales darn) og ‘haren’ (udtales harn/haarn).
»Disse endelser forekommer meget fremmede, og er ikke noget en dansker umiddelbart vil kunne forstå eller afkode,« mener Tore Kristiansen.
\ Læs mere
Ikke så stor forskel på danske dialekter
I Danmark er der langt fra så stor forskel på dialekterne.
De bruges heller ikke i offentlige sammenhænge, så de fleste danskere er ikke så vant til variationer i talesproget som nordmændene.
»Danskerne er generelt ikke så vant til at høre dialekter. De kan ikke nødvendigvis finde betydningen af et ord ved at sætte det i kontekst, som nordmændene er vant til at gøre,« forklarer Krister Vasshus, der arbejder ved Københavns Universitet, hvor han underviser studerende, som læser dansk på bachelor- eller masterniveau.
Danskerne er ikke så vant til dialekter
Krister Vasshus tror, at netop er denne variation er et af de største problemer, danskerne støder på, når de hører norsk.
»Danskerne er ikke vant til at høre så mange forskellige dialekter og heller ikke de andre skandinaviske sprog. Jo mindre man hører og bliver eksponeret for et sprog, desto mindre tryg føler man sig ved det,« siger Krister Vasshus.
Den danske sprogforsker Jørn Lund har for år tilbage skrevet en bog om sprogene i Norden.
Han mente, at Norge var den nordisk rekordholder i sprogforståelse.
»Udover de rent lingvistiske forklaringer vil jeg fremhæve en sprogpsykologisk forklaring. I Norge har man udviklet en højere grad af sproglig opmærksomhed. Nordmændene er mere vant til at høre forskellige varianter af talesprog, og de er vant til at se variantioner af skriftsproget – og det kan de takke Kongeriget Danmark for,« skrev Jørn Lund.
\ Læs mere
Norsk var et skiferiesprog
Men måske er det altsammen fortid nu.
De norske medier skriver spalte op og spalte ned om, hvordan tv-serien ‘Skam’ er blevet en kæmpe succes i Danmark, og det er ifølge Krister Vasshus bestemt ikke en overdrivelse.
»Serien er ekstremt populær blandt de unge. Danskerne er blevet mere interesserede i forskellige aspekter af den norske kultur. Der er helt vildt mange, som pludselig er meget interesserede i Norge,« siger han.
I kølvandet på populariteten er der blandt andet opstået en hel del danske parodier, hvor også det norske sprog gengives, som det lyder for en dansker?
For nylig blev ‘Skam’ tildelt Foreningen Nordens Sprogpris 2016, fordi serien skaber positive holdninger til nabosprogene i Norden, skrev den norske avis Aftenposten.
Mens norsk før blev betragtet som et sprog, der blev talt af folk på ski iført tophuer, ser det ud til, at ‘Skam’ kan rykke lidt ved lige dét billede af nordmændene.
Norsk var et skiferiesprog
»Norsk var skiferiesproget, indtil ‘Skam’ kom,« siger Krister Vasshus.
Nu bruger nogle danskere endda norske slangord i dagligdagssproget. De forsøger sig med udtryk som ‘ass’ (kort for altså) og ‘dritkult’ (Dritt/drit – Skid(e). Bruges ofte sammen med andre ord som kul, dritkul (cool/sejt) eller sekk, drittsekk (sæk, altså ment som en fornærmelse á la røvhul, red.).
Også andre slangudtryk fra ‘Skam’ spreder sig. For nylig hørte Krister Vasshus ordet ‘føkkboy’ i et dansk tog (føkke betyder at fucke og bruges ofte, når man driller andre, red.).
Han tror dog ikke, at ‘Skam’-effekten kommer til at vare evigt, men entusiasmen kan godt blive opretholdt, hvis der kommer mere interessant fra medie-Norge.
»Det kan jo være, at danskerne på lang sigt får større interesse for det norske sprog og kultur og derfor også kommer til at forstå norsk bedre,« slutter Krister Vasshus.
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark
