Verden over – og stik mod al videnskabelig evidens – mener et segment af befolkningen, at Jordens runde facon enten er en ubevist teori eller et stort fupnummer.
Opinionsundersøgelser fra 2022 for YouGov America i 2018 og Fairleigh Dickinson University viser, at så mange som 11 procent af amerikanerne tror, at Jorden muligvis er flad.
Selvom det er fristende at affærdige ‘fladjords-tilhængerne’ som en dårlig joke, gør vi klogt i ikke helt at ignorere deres argumenter.
Undersøgelser viser, at der er et overlap mellem forskellige konspirationsteorier, og at nogle af dem kan fungere som et første skridt mod radikalisering.
Dødelige konsekvenser
QAnon og teorien om den store udskiftning har for eksempel vist sig mere end én gang at have dødelige konsekvenser.
Ved at studere, hvordan fladjords-tilhængerne taler om deres overbevisninger, kan vi lære, hvordan de former deres argumenter til at engagere deres publikum, samt hvad der får misinformation til at spredes online.
I et nyligt studie analyserede min kollega Tomas Nilsson ved Linnaeus University og jeg hundredvis af YouTube-videoer, hvor folk hævder, at Jorden er flad.
Vi var opmærksomme på deres debatteknikker for at forstå strukturen af deres argumenter, og hvordan de får disse argumenter til at fremstå rationelle.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Tager parti i en eksisterende debat
Én af de strategier, de bruger, er at tage parti i en eksisterende debat.
Folk, der er dybt knyttet til den ene side af en kulturkløft, vil sandsynligvis bruge alle argumenter (både sandheder, halve sandheder og meninger), hvis det hjælper dem med at vinde.
Folk investerer deres identitet i gruppen og er mere villige til at tro andre allierede frem for opfattede modstandere – et fænomen, som sociologer kalder neotribalisme.
Problemet opstår, når folk internaliserer misinformation som en del af deres identitet. Mens nyhedsartikler kan faktatjekkes, kan personlige overbevisninger ikke.
Når konspirationsteorier er en del af en persons værdisystem eller verdenssyn, er det svært at udfordre dem.
De tre temaer i fladjords-teorien
Ved at analysere videoerne observerede vi, at fladjords-tilhængerne drager fordel af igangværende kulturkampe ved at indsætte deres egne argumenter i logikken i primært tre hoveddebatter.
Disse debatter, som står på gennem længere tid, kan være meget personlige og dybtfølte for deltagerne på begge sider.
Først kommer debatten om Guds eksistens, som går tilbage til antikken og er bygget på fornuft i højere grad end på observation.
Diskussion om ateisme versus tro, evolution versus kreationisme og Big Bang versus intelligent design er allerede i fuld gang.
Fladjordstilhængerne sætter deres argument op inden for de højreorienterede kristnes mangeårige kamp ved at argumentere for, at ateister bruger pseudovidenskab – evolution, Big Bang og den runde klode – til at lokke folk væk fra Gud.
Et almindeligt fladjords-refræn, der benytter sig af religiøs overbevisning, er, at Gud kun kan bebo himlene over os fysisk i et fladt plan, ikke en sfære.
Som en fladjordstilhænger udtrykte det:
De opfandt Big Bang for at benægte, at Gud skabte alt, og de opfandt evolutionen for at overbevise os om, at han bekymrer sig mere om aber end om os … de opfandt den runde klode, fordi Gud ikke kan være over os, hvis han også er under os, og de opfandt et uendeligt univers, for at få os til at tro, at Gud er langt væk fra dig.
Fladjordstilhænger
Almindelige mennesker versus en herskende elite
Det andet tema er en konspirationsteori, der ser almindelige mennesker stå i modsætning til en herskende elite af korrupte politikere og berømtheder.
Viden er magt, og denne teori hævder, at magthaverne konspirerer for at beholde viden for sig selv ved at fordreje virkelighedens grundlæggende natur.
Budskabet er, at folk let kan kontrolleres, hvis de tror på, hvad de får at vide, frem for deres egne øjne. Jorden ser jo faktisk flad ud med det blotte øje.
Fladjords-tilhængerne ser sig selv som en del af et fællesskab af ubesungne helte, der kæmper mod tyranniet fra en elite, der får offentligheden til at ikke at tro, hvad de ser.
Fritænkning
Det tredje tema er baseret på ‘fritænkning‘-argumentet, som går tilbage til den livlige debat om tilstedeværelsen eller fraværet af Gud i den amerikanske forfatnings tekst.
Denne sekularistiske opfattelse argumenterer for, at rationelle mennesker ikke bør tro på autoritet eller dogmer.
De bør i stedet kun stole på deres egen fornuft og erfaring. Fritænkere har mistillid til eksperter, der bruger ‘bogviden’ eller ‘nonsens matematik’, som lægfolk ikke kan kopiere.
Fladjordstilhængerne bruger ofte personlige observationer til at teste, om Jorden er rund, især gennem hjemmelavede eksperimenter.
De ser sig selv som tidligere tiders visionærer og videnskabsmænd – en moderne Galileo.
Mulige modargumenter
Det er svært imødegå misinformation på sociale medier, når folk internaliserer det som en personlig overbevisning.
Faktatjek kan være ineffektivt og give bagslag, fordi misinformation bliver en personlig mening eller værdi.
Svar og respons på fladjordstilhængerne (eller andre konspirationsteoretikere) kræver forståelse af den logik, der gør deres argumenter overbevisende.
Hvis du eksempelvis ved, at de ikke finder argumenter fra autoriteter overbevisende, så kan det være ineffektivt at vælge en regeringsforsker som talsmand for et modargument.
I stedet kan man med større succes foreslå et hjemmelavet eksperiment, som alle kan replikere.
Hvis du kan identificere rationaliteten bag deres specifikke overbevisninger, så kan et modargument engagere den logik.
Synspunkter, der ikke kan faktatjekkes
Insidere i gruppen er ofte nøglen til dette – kun en talsmand med upåklagelig akkreditiver som en troende kristen kan sige, at du ikke behøver at være fladjordstilhænger for at forblive tro mod din overbevisning.
Overordnet set vokser overbevisninger som fladjords-teorien, QAnon og den store udskiftningsteori, fordi de appellerer til en følelse af gruppeidentitet under angreb.
Selv misinformation og konspirationer, som er helt langt ude, kan virke rationelle, hvis de passer ind i eksisterende klagepunkter.
Fordi debatterne på de sociale medier kun kræver opslag af indhold, skaber deltagerne et feedback-loop, der fastholder misinformation som synspunkter, der ikke kan faktatjekkes.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
\ Læs mere
\ Kilder
- Carlos Diaz Ruiz’ hjemmeside
- “Disinformation and Echo Chambers: How Disinformation Circulates on Social Media Through Identity-Driven Controversies”, Journal of Public Policy & Marketing (2022). DOI: 10.1177/07439156221103852
- “Assembling tribes: An assemblage thinking approach to the dynamics of ephemerality within consumer tribes”, European Journal of Marketing (2020). DOI: 10.1108/EJM-08-2018-0565
- “Freethinkers: A history of American secularism”, New York: Metropolitan Books (2004)