Brug epistemisk kontekstualisme, hvis du havner i en debat med en ‘flat earther’

Fladjordsbevægelsens popularitet er steget de seneste år.

Faktisk har bevægelsen nu så mange tilhængere, at de i 2018 kunne afholde en tre-dages event i Birmingham i Storbritannien.

Men Jorden er ikke flad, og det er overraskende let at bevise.

Den overvældende evidensmængde er alligevel ikke nok til at overbevise alle, som de mange YouTube videoer demonstrerer.

Et kig på kommentarerne viser, at uenigheden stadig er stærk blandt nogle.

Slår alle argumenter tilbage

Filosofien forklarer hvorfor. Lad os tage et standard fladjordsbevægelse-argument: »Kan du bevise, at Jorden er rund?«

Måske henviser du til de (ofte kunstigt sammensatte) fotografier af Jorden fra rummet. Eller måske astronauternes vidnesbyrd.

Tilhængerne af teorien om den flade jord slår alle argumenterne tilbage.

Modbeviserne vejer tungere, siger de. DU har ikke været i rummet. DU har ikke set den runde klode.

Måske begynder du så at finde de videnskabelige argumenter frem, men du kender højst sandsynligvis ikke alle detaljer vedrørende den videnskabelige evidensmængde – er det ikke noget med skibe og horisonten? Eller måneformørkelse?

Og selvom du kender alle detaljerne, er det usandsynligt – medmindre du har gransket fladjordsbevægelsens litteratur – at du på stående fod kan svare overbevisende, kortfattet og uddybende på alle de tilbagevisninger og indsigelser, tilhængerne af teorien om den flade jord gør mod hvert eneste stykke videnskabelig evidens.

Du kan fordoble din indsats og vade ud i ‘vloggersfæren’, hvor du kan lære alle detaljer om alle videnskabelige beviser og omhyggeligt påpege hver fejl i flad jord-teoretikernes ‘modbeviser’.

LÆS OGSÅ: Video: Se Neil deGrasse Tyson bevise, at Jorden er rund

Epistemisk kontekstualisme

Det anbefaler jeg IKKE, at du gør. Jeg anbefaler derimod at lade filosofien gøre arbejdet for dig.

Jeg anbefaler ‘epistemisk kontekstualisme’, hvor sandheden er betinget af konteksten.

Lad os tage et eksempel: ‘Jeg er høj’. Hvis jeg står midt i Blommestuen i børnehaven omgivet af femårige børn, er udsagnet sandt.

Men hvis jeg står mellem alle Harlem Globetrotters-spillerne, kommer jeg ikke særlig langt med mine 178 centimeter. Så i denne kontekst er udsagnet usandt.

Højden er kontekstuelt betinget. Det giver ikke mening at spørge, om jeg virkelig er høj eller lav. Det giver kun mening i en bestemt sammenhæng.

Ifølge epistemisk kontekstualisme gælder det samme for viden.

Forestil dig, at du overfører 100 kroner til din datter. Du kender hendes kontonummer. Du taster tallene ind. Du overfører pengene.

Forestil dig nu, at du skal overføre 500.000 kroner. Nu er du pludselig i tvivl. Er du helt sikker på kontonummeret? Er du sikker?

For en sikkerheds skyld tjekker du lige kontonummeret med din datter.

Ifølge epistemisk kontekstualisme kender du kontonummeret, når du skal overføre 100 kroner.

Når du derimod skal overføre 500.000, har intet i forhold til dig ændret sig, men konteksten har. I dette tilfælde kender du ikke kontonummeret.

Flat earthers laver en ‘Phoebe’

Når det er sagt, så vil jeg snarere hævde, at tilhængerne af teorien om den flade jord laver en ‘Phoebe’.

I en episode af ‘Friends’ skændes Phoebe og Ross om evolution.

Ross overdænger Phoebe med evidens, indtil hun mister besindelsen.

Er han så arrogant, spørger hun, at han ikke kan indrømme, at der den midste smule risiko for, at han tager fejl? Lidt fåret indrømmer Ross, at der måske er en risiko, og så sidder han i saksen.

Ross’ indrømmelse smadrer hans verdensbillede. Han er palæontolog, og nu har han indrømmet, at han ikke kan være sikker på, at evolutionen har fundet sted; hvordan kan han så se de andre forsker-gutter i øjnene?

Phoebe har (humoristisk) ændret konteksten. Ross’ bevisførelse er baseret på fossiler i museer, bøger og artikler om evolutionærbiologi og så videre, men Phoebe flytter diskussion til en ‘skepsis koncept’, hvor hvis der er bare den mindste tvivl – den allermindste mulighed – for, at du tager fejl – så ved du det overhovedet ikke.

Ændrer spillereglerne

Filosofferne kender skepsis-koncepterne godt. Et eksempel: Måske lever vi i en simuleret ‘Matrix’-agtig verden, og så er alle vores overbevisninger forkerte.

Ved at flytte fokus sætter jeg dig i en skepsis kontekst, hvor vi ikke ved, hvad der er op eller ned.

LÆS OGSÅ: Lever vi i The Matrix?

De fleste af os ignorerer dog denne mulighed – de fleste af os går ud fra, at vi ikke befinder os i en skepsis-kontekst.

Nu er det let at se, hvordan Ross kan se de andre forsker-gutter i øjnene. Han ved, at evolutionen er virkelig i de fleste dagligdags kontekster.

Det er kun i Phoebes mærkværdige kontekst, at Ross ikke ved, om evolutionen er virkelig.

Tilhængerne af teorien om den flade jord tager fejl

Tilhængerne af teorien om den flade jord laver nøjagtig det samme nummer.

De har ret; du ved ikke, at Jorden er rund.

Men de har kun ret i en kontekst, hvor flere hundrede menneskers vidnesbyrd bliver forkastet, hvor konsensus i det videnskabelige samfunds ikke tæller, hvor fotografisk evidens er utilladelig og så videre.

Tilhængerne af teorien om den flade jords argumenter forholder sig til en kontekst, hvor vi ikke kan benægte, at der er en global konspiration – omend en konspiration, der på en eller anden måde er så fejlbehæftet, at vi kan se lige igennem den.

I denne kontekst ved vi ikke, at Jorden er rund, men i denne kontekst ved ingen noget som helst, så det er egentlig ikke en overraskende konklusion.

Vi ved, at Jorden er rund

I de mere dagligdags kontekster, som betyder noget for os, kan vi godt stole på vidnesbyrd.

Vi kan stole på det faktum, at enhver fysiker, kartograf og geograf ikke er i tvivl om, at Jorden er rund, og vi gør det rigtige ved at stole på dem.

Hvis det ikke passede, ville vi aldrig blive behandlet på hospitaler – for i en kontekst hvor vi ikke kan stole på fysikkens love, hvordan kan vi så stole på lægevidenskabens vurderinger og dømmekraft?

Så ved vi, om Jorden er rund? Det afhænger af konteksten.

Men i langt de fleste kontekster, så ved vi det, også selv om de fleste af os ville have svært ved at bevise det på stående fod.

Nikk Effingham​ hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Jeg besøgte en Flat Earth-konference: Her er, hvad jeg lærte

LÆS OGSÅ: Troede man virkelig, Jorden var flad?