Historiker: Corona-hamstring minder om situationen ved udbruddet af 2. Verdenskrig

»Her vil jeg understrege: Vi er ikke i en fødevarekrise. Der er ingen grund til at hamstre rugbrød og toiletpapir. Heller ikke i morgen.«

Sådan lød det, da statsminister Mette Frederiksen var på talerstolen i går og opfordrede danskerne til at udvise »samfundssind« – blandt andet ved at undgå at hamstre på grund af coronakrisen.

Retorikken vakte straks genkendelse hos historiker Claus Bundgård Christensen, som i sin forskning har gransket en hamstringsbølge, der ramte Danmark ved udbruddet af Anden Verdenskrig i september 1939.

»Hamstringen, vi ser i øjeblikket, hvor folk slæber store poser ud af Netto, minder utrolig meget om situationen i 1939,« fortæller Claus Bundgård Christensen, som er lektor i historie ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet.

»Allerede dagen efter krigens udbrud – 2. september 1939 – holdt Stauning en radiotale, hvor han ligesom Mette Frederiksen opfordrede til at udvise samfundssind og undgå hamstring.«

Stauning: Hamstring er ikke ærefuldt

I radiotalen til folket gjorde den daværende socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning det klart, at det var et brud på fællesskabet at købe flere varer ind end normalt.

»De forsøg, der i dag er set på hamstring af varer, er meningsløse. At hele familier går rundt og opkøber konserves, sukker, te og andre varer er sygelige udslag af nervøsitet og lidet ærefuldt for de pågældende,« sagde Stauning blandt andet i radiotalen.

Krisen ved udbruddet af Anden Verdenskrig var »i en helt anden liga end den nuværende krise,« understreger Claus Bundgård Christensen. Men han ser klare paralleller til nutiden, hvor myndigheder og supermarkeder opfordrer befolkningen til at tænke på andre og undgå egoistiske storindkøb.

»I 1939 blev hamstrere udskammet både fra myndighedernes og pressens side, og det forplantede sig ud i samfundet. Det blev opfattet som uværdigt og asocialt at hamstre. Sådan vil det formodentlig også gå nu,« siger han og tilføjer:

»Ud fra hvad jeg læser i pressen og på sociale medier, er der allerede sket en udvikling, hvor folk bliver udskammet, når de hamstrer. Man bliver i hvert fald ikke udråbt til nationalhelt, når man står foran et varehus i Odense med en trailer fuld af varer.«

\ Læs mere

Corona-hysteri eller rettidig omhu? Derfor er karantæner og aflyste begivenheder nødvendige

Hamstring vil hurtigt slutte

Professor Michael Bang Petersen er enig i, at social kontrol og udskamning af hamstrer-adfærd kan være med til at stoppe den overreaktion, folk udviser, i supermarkederne i øjeblikket.

»Social kontrol og normer kan have enorm betydning for, hvordan folk navigerer. Spørgsmålet om, hvorvidt man skal hamstre, er i virkeligheden et klassisk dilemma, hvor jeg måske egentlig gerne selv vil udvise samfundssind og godt kan se fornuften i at lade være med at hamstre. Men jeg gør det måske alligevel, fordi jeg ikke stoler på, at andre udviser det samme samfundssind,« siger Michael Bang Petersen, der forsker i evolutionspsykologi og menneskers adfærd ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Heldigvis tyder kriseforskning på, at det nuværende storindkøb af toiletpapir og fødevarer formentlig hurtigt vil klinge af, fortæller Michael Bang Petersen. Den slags overreaktioner optræder nemlig oftest kun lige i starten af en krise, påpeger han.

»Den hamstring, vi ser i supermarkeder, er ikke et udtryk for panik, men det er en forventelig overreaktion på en usædvanlig situation. Forskningen viser, at den slags overreaktioner hurtigt ebber ud og går i sig selv igen,« siger han og henviser blandt andet til sin egen forskning i overreaktioner oven på terrorangreb.

»Jeg er ret overbevist om, at hamstringen, som vi har oplevet i disse dage, meget hurtigt vil slutte. Når folk kommer i supermarkedet i morgen og kan se, at der er varer på hylderne igen, så falder de til ro.«

\ Læs mere

Professor om coronavirus: 10 grunde til ikke at gå i panik

Rationering og forbud

Hamstringsbølgen i 1939 stoppede også hurtigt. Ifølge Claus Bundgård Christensen holdt borgerne op med at slæbe konserves, sukker, te og andre varer hjem allerede efter cirka 10 dage.

»Det lykkedes myndighederne at få hamstringen under kontrol ganske hurtigt. Det skyldtes for det første, at man indførte en lov, som forbød hamstring, men også at det var lykkedes at koble hamstringen sammen med en unational og usolidarisk adfærd. De færreste vil stemples med den slags uheldige karaktertræk,« siger Claus Bundgård Christensen.

Loven, som forbød folk at lave indkøb i »større kvanta end normalt forbrug«, gik under navnet »ekstraordinære Foranstaltninger til Sikring af Landets Forsyning med nødvendige Varer« og blev hasteindført 2. september 1939 – dagen efter at Tyskland havde invaderet Polen og dermed igangsat en blodig verdenskrig.

»Den danske regering var godt forberedt. Rammeloven, som forbød folk at hamstre, blev udrullet allerede dagen efter krigsudbruddet. Det blev første skridt på vejen til en gennemregulering af det danske civilsamfund,« fortæller Claus Bundgård Christensen.

Tillid er væsentligt

Under Anden Verdenskrig endte det med en omfattende rationering af fødevarer, benzin, kaffe, tekstiler og lignende, som for visse varer var gældende helt ind til 1950’erne.

»Grunden til, at man kunne gennemføre så indgribende en regulering af folks civile liv, var blandt andet, at det danske samfund er præget af en høj grad af tillid. Både tillid til myndighederne og borgerne imellem. Man stolede på myndighederne, når de sagde, at varelagrene ikke var store nok, og man måtte indføre rationering,« fortæller han.

Den samme tillid mellem danskere og danske myndigheder kan være afgørende i den nuværende situation, hvor regeringen skal have befolkningen til at lave drastiske ændringer af deres liv af hensyn til samfundets bedste, siger Claus Bundgård Christensen.

I statsminister Mette Frederiksens tale 11. marts 2020 opfordrede hun blandt andet danskerne til at udvise »tålmodighed«, »hjælpsomhed« og at »vise, hvad vi kan, når det gælder«.

»Det er interessant, at hun bruger nogenlunde de samme begreber, som Stauning gjorde i sin radiotale i 1939. Hun appellerer til samfundssind i forhold til at undgå at udsætte andre for smitterisiko, og hun bruger i det hele taget en retorik, som minder om Staunings. Jeg gad godt vide, om de er klar over det ovre i Statsministeriet,« slutter Claus Bundgård Christensen.

\ Læs mere

»Ligene flød i gaderne«: Pestudbrud i København minder forsker om coronavirus