I fodboldens verden er lederne konstant i søgelyset, hvad enten et hold spiller godt eller dårligt. Trænernes dispositioner bliver gennemanalyseret og vurderet både før, under og efter vigtige fodboldkampe.
32 af verdens bedste landshold kvalificerede sig til at være med i slutspillet ved fodbold-VM i Sydafrika. Det er ikke kun på banen, man ser forskelle mellem holdene.
På trænerbænken ser vi også mange forskellige typer ledelsesstil, fra autoritære franske fodboldledere til en krammende Maradona for Argentina.
Trænerrollen i forandring
Lederudfordringerne i international topfodbold viser mange lighedstræk med de øvrige dele af samfundet.
»Fodbolden er i færd med at forlade sin traditionelle autoritære lederstil. Trænerne er blevet mere inkluderende og lyttende i forhold til deres spillere,« hævder førsteamanuensis Øyvind Kvalnes fra Institut for ledelse og organisation ved Handelshøjskolen BI i Norge.
Kvalnes underviser norske toptrænere i ledelse, foranlediget af det Norske Fodboldforbund.
Mere end brikker på banen
Fodboldspillerne ser ikke længere på dem selv som robotter og brikker, som kun er til for at blive flyttet rundt på efter trænerens forgodtbefindende.
»Spillerne udfordrer autoriteten. De er optaget af at have et ord at skulle have sagt omkring, hvordan de bedst kan løse deres opgaver ude på banen. De ser mere på sig selv som 'agenter', end som brikker i et spil,« fremfører Kvalnes.
Ifølge Kvalnes vil spillerne også kunne sidde på en stor del af nøglen til, hvordan et hold skal vinde sin næste kamp.
»De fodboldledere og trænere, for hvem det lykkes at involvere spillerne i dialog og meningsudveksling, vil kunne høste en gevinst i form af bedre præstationer på banen.«
Både involvering og instruktion
Kvalnes understreger, at der på ingen måde er tale om at erstatte den traditionelle autoritære instruktion med spillerinvolvering i træning og coaching af topfodboldholdene. Det er snarere et 'både og'.
»Fremtiden tilhører de fodboldledere, for hvem det lykkes at kombinere instruktion og involvering. Det handler om at få det bedste ud af hver af de to indgangsvinkler,« siger ledelsesforskeren.
Ifølge Kvalnes vil øget involvering fra spillerne føre til øget ejerskab og dermed mere motiverede spillere. Spillerne vil både føle og opføre sig som agenter, og ikke viljeløse brikker på banen. De vil også udvise større fleksibilitet.
For megen involvering kan imidlertid have en bagside i form af ineffektive processer, uklarhed om retning, for lidt vægt på trænerens erfaring og usikkerhed omkring magt og autoritet.
Her kommer instruktionen ind som en vigtig korrigerende faktor for at sikre klarhed omkring retning, magt og autoritet, god udnyttelse af trænerens kompetencer og effektive processer.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
