‘Fisketur’ efter resultater: Forskere kritiserer 3 pressemeddelelser fra samme universitet og forskergruppe

En »farlig« tilgang til forskningsformidling, hvor man »fisker« og »promoverer usikre resultater«.

Det er nogle af de ord, som flere kilder uafhængigt af hinanden knytter til den samme forskergruppe og en række pressemeddelelser sendt fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet (SDU).

»Det ligner et mønster, hvor man systematisk misrepræsenterer forskningsresultater for at kunne promovere den rigtige fortælling,« siger Karsten Juhl Jørgensen, som selv er ansat som professor på Syddansk Universitet, og blandt andet forsker i videnskabelig bevisførelse.

Han har tidligere udpeget en enkelt pressemeddelelse fra sin egen arbejdsplads som et eksempel på »vildledning«. En kritik, som senere førte til, at universitetet ændrede pressemeddelelsen.

Nu fremhæver han sammen med andre forskere flere eksempler på problematisk formidling fra samme gruppe og universitet.

»Når vi laver en masse god forskning i Danmark, er det ærgerligt, at noget af det bliver drejet i forkert retning og blæst for meget op. Og det, mener jeg, er tilfældet her,« siger Claus Ekstrøm, professor i biostatistik ved Københavns Universitet, efter han har gennemgået eksemplerne.

Hos Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet kan man ikke genkende billedet. Du kan læse deres svar på kritikken senere i artiklen.

Her er de i alt tre pressemeddelelser fra SDU-fakultetet, som flere forskere har gennemgået for Videnskab.dk, og som de nu finder 'problematiske'.

Forsker: 3 'fisketure' i pressemeddelelser fra SDU

Forskergruppen, der er i fokus, er ledet af professorerne Jes Lindholt og Axel Diederichsen.

I deres arbejde ved Syddansk Universitet (SDU) og Odense Universitetshospital (OUH) undersøger de effekten af helbredstjek blandt ældre mænd. Og deres studier er både ‘solide’ og ‘vigtige’, understreger de andre forskere, som udtaler sig om dem til Videnskab.dk.

Som de ser det, er det ikke gruppens forskning, der er problemet, snarere omtalen af deres resultater i de pressemeddelelser, som bliver sendt fra universitetet og ud til alle landets største medier.

»Det her er eksempler på forskere, som har lavet et fint stykke forskningsarbejde, men hvor promoveringen i pressen desværre bygger på usikre resultater,« siger Mikkel Meyer Andersen.

Han er lektor i statistik ved Aalborg Universitet, hvor han blandt andet underviser i statistisk metode. De tre pressemeddelelser fra SDU er et resultat af ‘fisketure’, mener han.

»I første omgang undersøger man noget, som ikke viser sig at have en tydelig effekt. Det er fint nok, det er en vigtig del af forskning, at man undersøger og eventuelt afviser sine egne hypoteser.«

»Men når man så efterfølgende nedtoner de negative fund i pressemeddelelserne og i stedet fokuserer på de usikre resultater fra nye og mindre pålidelige analyser - så er det, at man begynder at fiske.«

Hverken Jes Lindholt eller Axel Diederichsen ønsker at forholde sig til formidlingen i de pressemeddelelser, som omtaler deres forskning. Men som svar på kritikken skriver Diederichsen i en mail til Videnskab.dk, at han »er så træt af«, at deres forskning »drukner i fnidder«.

Her gennemgår vi de tre eksempler ét efter ét.

1. ‘Farligt’ fokus på positiv effekt

I 2022 skriver forskergruppen fra SDU og OUH om deres forsøg med screening for hjerte-kar-sygdom i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine.

Spørgsmålet for undersøgelsen er, om invitationer til helbredstjek reducerer den samlede dødelighed blandt mænd i alderen 65 til 74 år.

Konklusionen: At forsøget »ikke signifikant« reducerede dødeligheden. Altså fandt forskerne ikke en tydelig positiv effekt.

Alligevel har pressemeddelelsen fra SDU følgende overskrift:

'Hjertekar-screening nedsætter markant risikoen for død'

Hvorfor?

Fordi man fokuserer på en anden analyse end den, som ligger til grund for studiets hovedkonklusion. Det er en såkaldt ‘subgruppe-analyse’, hvor man deler forsøgsgruppen på midten og udelukkende fokuserer på de yngste deltagere.

Som det lyder i pressemeddelelsen, kommer man på den måde frem til »en 11 procent nedsat risiko for dødsfald for mænd i aldersgruppen 65-69 år«.

Men netop dét fokus er problematisk, mener Claus Ekstrøm.

»Det er en lidt farlig vej at gå, når man tillægger en subgruppeanalyse så stor værdi, som man gør her,« siger han.

Problemet er, at når man deler en stor gruppe op i to mindre, går man fra et stabilt gennemsnit til et mere tilfældigt og udvandet resultat.

Effekten vil næsten altid se lidt større ud i den ene gruppe i forhold til den anden, men det nye gennemsnit bliver statistisk set mere usikkert, fordi hver gruppe nu er mindre end den samlede gruppe, som studiet oprindeligt var designet til, forklarer professoren.

»Problemet er ikke, at man laver en subgruppe-analyse. Det er meget normalt at gøre, fordi det kan give et praj om, hvor der muligvis kan være et potentiale for en stærkere effekt, end den, man finder i sin hovedgruppe,« siger Claus Ekstrøm.

»Problemet her er, at man promoverer resultatet af subgruppe-analysen som det oprindelige formål med sin forskning.«

2. Et usikkert studie, som bliver ‘vinklet for skarpt’

I juli 2025 udkommer SDU-pressemeddelelsen:

‘Medicin mod forhøjet kolesterol kan i fremtiden redde endnu flere liv’

Artiklen handler om et forsøg, som har vist sig at bremse potentielt livsfarlige udposninger på legemspulsåren hos ældre mænd.

»Vi har i vores nye studie fundet, at kolesterolsænkede medicin - såkaldte statiner - giver en tydelig og sikker reduktion af, hvor hurtigt udposningerne vokser,« udtaler Jes Lindholt i pressemeddelelsen.

Lindholt er professor i karkirurgi ved SDU og OUH og er en af forskerne bag studiet. Men hans konklusion er ‘alt for hård’, mener Karsten Juhl Jørgensen fra SDU.

»Der er tale om et studie uden nogen kontrolgruppe, og derfor kan man altså ikke konkludere noget sikkert om årsagssammenhængen mellem statiner og en reduktion af sygdom.«

»Det er en grov fejltolkning,« siger Juhl Jørgensen.

Claus Ekstrøm mener, at pressemeddelsen er »vinklet for skarpt«.

Han fremhæver også fraværet af en kontrolgruppe, som kan sandsynliggøre, at den målte effekt virkelig stammer fra behandlingen, ikke fra alle mulige andre faktorer.

En anden mulig forklaring på det positive resultat kan også være, at de deltagere, som får mange statiner, i forvejen er mere syge end andre, som får færre, siger han.

»Som forsker kan man gardere ved at sige: ‘I fremtiden kan det her betyde noget’. Så har man hverken sagt for meget eller for lidt. Men det er jo ikke den historie, som modtageren får ud af den overskrift eller den kommentar, som står i artiklen.«

Så der er ikke dækning for at sige, at statiner giver ‘en tydelig og sikker reduktion af, hvor hurtigt udposningerne vokser’, sådan som Jes Lindholt siger i pressemeddelelsen?

»Nej, og slet ikke, når han bruger ord som ‘tydelig’ og ‘sikker’.«

3. Fokus på gevinst blandt de sundeste

Til sidst kommer det seneste eksempel: endnu en pressemeddelelse om et forsøg med screening for hjerte-kar-sygdom, denne gang fra 1. september 2025.

‘Mænds liv bliver forlænget med helbredstjek’, lyder overskriften.

Videnskab.dk har tidligere omtalt pressemeddelelsen, som er blevet kaldt både ‘vildledning’ og ‘vrøvl’.

I første omgang nævner pressemeddelelsen fra SDU ikke studiets hovedkonklusion: at forsøget ikke viste nogen tydelig positiv effekt.

I stedet fremhæver man resultaterne af en såkaldt ‘per protokol-analyse’. En analyse, som sorterer de deltagere fra, der aldrig mødte op til deres helbredstjek - og af den årsag finder man frem til et mere optimistisk resultat.

Som Jes Lindholt udtaler i artiklen:

»For den gruppe, som tog imod tilbuddet om et tjek, så vi en markant lavere dødelighed på 17 procent sammenlignet med kontrolgruppen - altså dem, som ikke fik tilbudt tjekket.«

Problemet er, at de, som tager imod et helbredstjek, som regel er mere raske end dem, som bliver hjemme - også i SDU-studiet. Per protokol-analysen er derfor forbundet med en større usikkerhed end den primære analyse - og blandt andet derfor kalder Karsten Juhl Jørgensen pressemeddelelsen for ‘vildledende’.

SDU har sidenhen tilføjet en præcisering om hovedresultatet. Men overskriften og indholdet er fortsat problematisk, mener de forskere, Videnskab.dk har talt med.

»Man skal være yderst varsom med at gå på fisketur og fremhæve noget, der ikke følger studiets primære formål og analyseplan på den måde, som man gør her,« siger Meyer Andersen fra Aalborg Universitet.

SDU ser ikke problemer i pressemeddelelser

Hos SDU ser man derimod ingen problemer med de pågældende pressemeddelelser.

»Når vi skriver pressemeddelelser til en bred målgruppe, kræver det en vis grad af forenkling,« skriver Sigurd Kristoffersen i et mailsvar til Videnskab.dk.

Han er områdeleder for kommunikation på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, og han understreger, at man lever op til universiteternes fælles principper for god forskningskommunikation.

»Formidlingen skal altid være loyal over for, hvad forskningen faktisk viser,« fortsætter han, inden han konkluderer:

»Dette er også tilfældet i de nævnte sager.«

Behov for uvildig kontrol med pressemeddelelser?

Karsten Juhl Jørgensen håber, at de tre eksempler kan rejse en større debat om den offentlige formidling af videnskab.

De tre pressemeddelelser fra SDU er nemlig ikke enestående tilfælde, siger han. Han fremhæver et studie fra 2012, som viser ‘spin’ som et udbredt problem i forskningsverdenen.

En tendens, som Karsten Juhl Jørgensen mener, er blevet værre, og som kan forklares med en stigende konkurrence om gennemslagskraft.

»’Impact’ er blevet et væsentligt mål for videnskabeligt arbejde. Både for den enkelte forsker, for universiteterne og for tidsskrifterne,« siger han.

»Derfor bør vi nøje overveje, om der skal indføres en uvildig, kvalificeret kontrol med pressemeddelelser om forskning på universiteterne.«

Hos kommunikationsafdelingen bag sundhedsforskningen på SDU kan man ikke genkende behovet.

»Vi oplever ikke udfordringer med hverken strukturer eller internt pres. Vi bliver ikke bedømt på 'impact', klik eller antallet af medier, vi når ud til, eller lignende,« skriver områdeleder Sigurd Kristoffersen.

Men, understreger han, de arbejder altid med at forbedre kommunikationen:

»Vi tilpasser i forvejen løbende vores arbejds- og samarbejdsprocesser med forskerne på fakultetet. Dette kigger vi nu grundigt på, om vi kan gøre endnu bedre.«

Opdatering 26. september 2025: Efter udgivelsen af denne artikel har Syddansk Universitet erkendt, at pressemeddelelserne ikke korrekte. Læs mere i denne opfølgende nyhed: Syddansk Universitet sletter pressemeddelelser efter kritik: »Et alvorligt problem«.