Undervisning i filosofi i fængslet lyder måske som en kontroversiel idé.
Min forskning viser imidlertid, at undervisningen ikke alene hjælper de indsatte igennem fængselsoplevelsen, men også at den reducerer omfanget af vold og intimidering.
Flere studier har afsløret, at de indsatte klarer sig igennem fængselsopholdet ved at skjule sig bag en macho facade eller 'fængselspersonlighed', der hjælper dem med at navigere livet bag tremmer.
Ved at drøfte filosofiske emner var jeg i stand til at levere et frirum, hvor de indsatte kunne sænke deres macho forsvarsparader og lære at tale med hinanden om livet, moral og identitet.
\ Læs mere
Selvskade, vold og selvmord
Mit arbejde fandt sted i to mandefængsler; steder, der ofte er kendetegnede ved vold, intimidering og en hypermaskulin macho-kultur. Og det er ikke uden grund.
Fra juni 2016 til marts 2017 fandt intet mindre end 26.000 overfald og to mord sted på tværs af voksenfængslerne.
Men som nylige rapporteringer om selvmord i Nottingham fængslet i Storbritannien belyser, kan et fængselsophold have en særlig ødelæggende effekt på de indsattes psykiske helbred.
Omfanget af selvskade og selvmord overgår volden mellem fangerne indbyrdes.
Fra 2016 til 2017 var der mere end 40.000 tilfælde af selvskade, og 97 tog deres eget liv.
Vold og slavearbejde
Udover risikoen for vold er fængselsoplevelsen kendetegnet ved kedsomhed og stilstand.
Jeg arbejdede med mænd, der afsonede lange – sommetider meget lange – straffe.
Deltagerne forklarede, at tiden går langsomt indenfor murene. Rutinepræget 'slavearbejde', dødkedelige arbejdsaktiviteter og manglen på muligheder for at udtrykke sig bidrog til følelsen af at være holdt til fange af tiden.
Mændene ønskede alle at være andet end bare en indsat, et nummer eller en lovovertrædelses-kategori. Sammen bidrog hele situationen til en identitetserosion.
Fængselssamfundet er gennemsyret af magt, autoritet og mistillid. Kampen for at 'overleve' i fængslet ansporer mændene til at skjule sig bag en macho facade, mens fængselsbetjentene ser på fra sidelinjen.
Kan det være rigtigt, at mændene skal tilbringe en stor del af deres liv et sted, som tilskynder til, at de skjuler sig bag sådanne facader?
Denne macho identitet er i sidste ende selvdestruktiv og fører til flere problemer; ikke bare for mændene når de atter vender tilbage til samfundet, men også indenfor fængselsmurerne.
Fængslet fremelsker en identitet rodfæstet i en projektering af fysisk styrke.
Det ville være bedre, hvis vi kunne udvikle et sted, hvor de indsatte kan være sig selv, hvor de tør drømme og tro på, at de kan forbedre sig.
\ Læs mere
Filosofisk tankegang
Vækst og udvikling er afgørende for den menneskelige oplevelse.
Uddannelse og undervisning kan være en livslinje for de indsatte; et frirum fra kedsomhed og stilstand med mulighed for selvudfoldelse.
I seks måneder underviste jeg i filosofi i to britiske fængsler. De indsatte, der deltog i mit studie, afsonede lange straffe; mange var idømt fængsel på livstid. Undervisningen tilskyndede de indsatte til at føre filosofiske samtaler og til at forholde sig til filosofiske spørgsmål.
I stedet for at undervise de indsatte i filosofiens historie, fik jeg dem til at se sig selv som filosoffer og til at arbejde sammen for at forbedre deres forståelse af de grundlæggende principper, som vi baserer vores livsvalg på.
I fællesskab forsøgte gruppen at finde svaret på spørgsmål som:
- Hvordan bør samfundet være opbygget?
- Hvad er et godt liv?
- Hvad er moral?
Over tid var gruppen i stand til at samarbejde i forbindelse med samtaler, der udforskede komplekse spørgsmål.
Derigennem udviklede gruppen en fælles oplevelse centreret omkring filosofisk opdagelse og personlig refleksion.
Deltagerne beskrev dialogen som 'en pause fra slavearbejde og kedsomhed', eller en form for 'frihed', som ikke fandtes andre steder i fængslet.
Fremmer fælles forståelse og empati
De påskønnede muligheden for at deltage i 'en kultiveret kreds' og i et intellektuelt klima.
Deltagerne kunne gennem undervisningen være 'filosoffer' i et stykke tid snarere end indsatte eller kriminelle. Med andre ord var de i stand til at udvise en mere positiv facade.
I løbet af undervisningen og forskningen fandt jeg, at de indsatte, som deltog, var store tænkere, og helt i stand til at føre samtaler, der både var intellektuelle og krævende samt fra et perspektiv, der ofte var indsigtsfuldt.
Mange var oprigtige i forsøget på at finde mening i fængselsmiljøet og deltog engageret i de filosofiske diskussioner med en lidenskabelig interesse i selvforbedring.
Mit studie viser, at vi gennem en åben, ikke-kontradiktorisk debat centreret omkring neutrale og abstrakte emner kan fremme en fælles forståelse, empati over for forskellige meninger samt en positiv interaktion mellem de indsatte.
Deltagerne blev roligere, udviklede et mere åbent sind og blev bedre i stand til at give udtryk for deres meninger uden aggression.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Indsatte befinder sig i en Catch-22 situation
Måske kan denne form for undervisning få en reel effekt på fængselskulturen?
Hvis formålet med et fængselsophold er at rehabilitere de indsatte, placerer vi en forventning om forvandling på de indsatte.
Men de indsatte befinder sig i en Catch-22 situation (en situation, der 'bider sig selv i halen', red.), hvor overlevelse afhænger af, at man projekterer en bestemt persona.
Vækst og transformation kræver derimod dyb og omfattende selvrefleksion i et miljø præget af frygt, vold og intimidering.
Min undervisning havde til formål at modvirke den overordnede atmosfære i fængslet, så de indsatte kunne være filosoffer – også selvom det kun var for en kort tid.
Kirstine Szifris modtager støtte fra Economic Social Research Council. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
