#HvordanVedDuDet? Det vigtigste spørgsmål, du kan stille i valgkampen
LEDER: Når en politiker kommer med en påstand, bør du altid spørge: Hvordan ved du det?
Hashtag HvordanVedDuDet Valg2019 Politik Videnskab.dk evidens fakta

Brug hashtagget #HvordanVedDuDet for at fremtvinge en klogere debat.

Valgkampen er skudt i gang, og hidsige debatter mellem kandidater bliver faste indslag i det, der risikerer at blive til et månedlangt cirkus.

Fikse idéer, følelsesudbrud og beskyldninger flyver rundt som popcorn i en ophedet gryde, og selvom det er underholdende at se på, er der en del tomme kalorier imellem.

Alt for sjældent bliver politikernes påstande dokumenteret, og de færreste forslag bakkes op med forskning.

Det er en skam, for videnskaben skaber nu engang den mest solide viden.

LÆS OGSÅ: Valgkamp: Videnskaben er vigtig for politik

Videnskab.dk mener

Denne artikel er en leder, og den er et udtryk for Videnskab.dk's holdning.

Videnskab.dk's lederartikler skrives på skift af vores faste journalister, og denne leder er skrevet af nyhedsredaktør Jonas Salomonsen.

Videnskab.dk lancerer valgkampagne

Videnskab.dk går derfor nu ind i valgkampen og inviterer alle til at deltage i kampagnen #HvordanVedDuDet?

Formålet er at opfordre politikerne til at bruge videnskaben i debatterne frem mod de kommende valg.

Svenskerne stillede spørgsmålet ’Hur vet du det?’ til deres politikere under den svenske valgkamp i 2018, og det er en simpel, men effektiv måde at få politikerne til at være åbne om, hvorvidt deres idéer bygger på solid evidens eller blot personlige betragtninger.

Svaret på spørgsmålet kan for eksempel afsløre, om en politiker vil hæve fartgrænserne, fordi undersøgelser viser, at det er sikkert, eller fordi politikeren har erfaret, at han selv sagtens har kunnet køre 90 km/t på landevejen, uden der er sket noget.

LÆS OGSÅ: Forskere trætte af debat om højere fartgrænser: Jo, flere vil dø!

Brug hashtagget #HvordanVedDuDet?

Politikerne bestemmer selvfølgelig suverænt, om de baserer deres holdninger på forskning, følelser eller værdier, og om de bliver vejledt af fagfolk, folkestemningen eller ånder.

Men det er vigtigt for dig at vide, hvad politikernes forslag bygger på, så du kan afgøre, hvem du tror mest på, når du snart skal sætte dit kryds ved valgene til Folketinget og Europa-Parlamentet.

Så hører du en politiker på gaden hævde noget, bør du stille spørgsmålet: Hvordan ved du det? Eller læser du påstanden på sociale medier, kan du bruge hashtagget #HvordanVedDuDet?

LÆS OGSÅ: Hvad er et #hashtag, og hvordan bruger man det rigtigt?

Spørg kritisk ind til politikernes begrundelser

Henviser politikeren til en undersøgelse, skal du huske, at forskning viser, at både venstreorienterede og højreorienterede politikere generelt tolker undersøgelsesresultater, så de understøtter netop deres ideologi.

Du kan derfor bruge Videnskab.dk’s manifest til at afkode, om undersøgelsen virkelig bakker op om politikerens påstand.

Tjek, om undersøgelsen er lavet af anerkendte forskere, og om den er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, for det indikerer, at det er et solidt studie.

Og spørg politikeren, om der er forbehold for konklusionen, og om andre undersøgelser på området også giver evidens for påstanden.

På den måde bliver politikeren tvunget til at bruge mere solid videnskab i sin argumentation.

LÆS OGSÅ: Hvorfor tror vi mest på fakta, der matcher vores holdninger?

Følg med på Videnskab.dk under valgkampen

Med afsæt i #HvordanVedDuDet?-kampagnen bringer Videnskab.dk en række artikler og videoer, der klæder dig på til at tænke kritisk frem mod europaparlamentsvalget 26. maj og folketingsvalget 5. juni.

Vi går både politikeres konkrete påstande efter i sømmene, og vi giver tips til at gennemskue, hvordan blandt andet sociale medier og spin påvirker valgkampen.

Forhåbentlig bliver det en vane altid at stille spørgsmålet: 'Hvordan ved du det?'

For det er naturligvis også aktuelt at stille efter valgene. Både til politikere, forskere, bekendte - og til dig selv. Så spørg løs!

LÆS OGSÅ: Videnskab.dk: Sådan undgår du at blive snydt af rapporter fra ministerier

LÆS OGSÅ: Forskere: Videnskab skal hurtigere blive til politik

Videnskab.dk's manifest

Videnskab.dk har eksisteret i 10 år. Vi er selv blevet meget klogere på forskning og videnskabsjournalistik undervejs, og nu deler vi vores viden i et manifest med fem artikler.

Hver artikel giver gode råd til, hvad du skal kaste et kritisk blik på, hvis du vil vurdere troværdigheden af en historie om forskning, som du er stødt på i medier eller på Facebook.

De fem artikler finder du her:

Du kan også læse manifestets intro, hvis du er i tvivl om, hvorfor de her artikler er lavet.

LÆS OGSÅ: 10 års erfaring har gjort Videnskab.dk's artikler særlige på 10 punkter

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.