I december 2024 faldt Bashar al-Assads undertrykkende regime i Syrien.
Oprørsgrupper, ledet af Hayat Tahrir al-Sham (HTS), overtog lynhurtigt kontrollen over flere byer. Natten til den 8. december indtog de Damaskus, og Assad flygtede til Rusland.
Glæden var stor. Den tidligere leder af HTS, Ahmed al‑Sharaa, blev præsident for det nye styre.
At Assad-regimet faldt så hurtigt, kom som en overraskelse – også for oprørsgrupperne, fortæller Kai Kverme, som er Syrien-ekspert hos Landinfo, den norske udlændingeforvaltnings enhed for landinformation.
»De regnede med at kunne tage Aleppo inden for et par måneder, men de troede ikke, at de ville kunne kontrollere resten af Syrien før i 2030,« siger Kai Kverme.
Den syriske hær gjorde minimal modstand, da oprørerne rykkede frem. Også politiet og statsapparatet brød hurtigt sammen.
»En stor del af forklaringen ligger i det gamle regime, som var så råddent og gennemkorrupt, at det ganske enkelt kollapsede.«
På daværende tidspunkt havde landet store økonomiske problemer med fattigdom, mangel på tjenester, strøm og vand samt enorme ødelæggelser på boliger og infrastruktur,« fortæller Kai Kverme.
Et land i ruiner
Kai Kverme rejste rundt i Syrien i efteråret 2025 og besøgte byer som Aleppo, Homs og Damaskus.
Det første, der slår én, er de massive ødelæggelser, fortæller han. Flygtninge er begyndt at vende tilbage, men der er langt fra boliger nok. Infrastruktur som vandrør og elnet er hårdt beskadiget.
Ifølge regeringen har over halvdelen af befolkningen brug for humanitær bistand, og de fleste mangler stabil adgang til elektricitet og vand.
Boligmanglen har ført til meget høje huslejer for boliger af meget dårlig kvalitet, siger Kai Kverme.
»Om folk reelt har fået så meget bedre levevilkår, er der god grund til at stille alvorlige spørgsmål ved.«
I Damaskus føles det som at være i en boble, hvor livet går videre og er blevet bedre, fortæller han.
»Men så snart man kommer uden for denne boble, ser det hele meget, meget anderledes ud.«
Flygtninge vender tilbage til ruinerne af deres huse i byer og landsbyer, hvor der hverken er kloakering, vand, skole eller noget som helst tilbage. Ueksploderede miner i landet er også et stort problem, fortæller Kai Kverme.
Fortsat interne konflikter
Det er gået lidt bedre for økonomien i perioder, men mange lever stadig i fattigdom, siger Truls Hallberg Tønnessen, chefforsker ved Forsvarets forskningsinstitut i Norge.
Efter 14 år med borgerkrig og 50 år med Assad‑familiens regime er udfordringerne enorme.
Alligevel mener mange, at situationen er bedre end frygtet, siger Truls Hallberg Tønnessen, ikke mindst set i lyset af, at præsident Ahmed al‑Sharaa har en baggrund i al‑Qaida.
Det seneste år har myndighederne fokuseret mere på at skabe sikkerhed i landet end på genopbygning, fortæller han.
Centralregeringen kontrollerer stadig ikke hele landet. En stor del af det nordøstlige Syrien er styret af kurderne. Tyrkiskstøttede militser kontrollerer et område langs grænsen til Tyrkiet. Islamisk Stat er heller ikke helt forsvundet.
»Syrien er jo et kludetæppe af mange minoriteter. Det nye regime ønsker et samlet Syrien, hvor så meget som muligt er underlagt den nye regering. Kurderne i øst og druserne i syd ønsker mere selvstyre, og der er flere militsgrupper knyttet til disse grupper.«
Sammenstød mellem regeringsstyrker og SDF
I januar har der været sammenstød mellem regeringsstyrker og den kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker (SDF) i Aleppo og omegn. Konflikten handler om, hvordan de kurdiske styrker skal integreres i regeringshæren, og om de kurdiskstyrede områder skal bevare en vis grad af selvstyre.
»Der forhandles, og det kan være, at det løser sig på sigt, men der kan komme mere vold fremover,« siger Truls Hallberg Tønnessen.
Syriens præsident, Ahmed al‑Sharaa, har ifølge det norske nyhedsbureau NTB for nylig erklæret kurdisk som et nationalsprog, og at kurdere skal have statsborgerskab.
Savner mere klare planer
Der er stadig ingen samlet plan for genopbygningen af landet, siger Kai Kverme. Generelt er der mangel på konkrete planer, mener han. Den nye regering omtales som en overgangsregering, men det sætter han spørgsmålstegn ved.
»Overgang til hvad? Til demokrati? Hvilke love skal gælde? Det er svært at sige, hvad fremtiden vil bringe, for der kommer meget lidt fra de nye myndigheder.«
Det nye styre har dog taget enkelte skridt mod at opbygge en ny stat.
I marts sidste år blev en midlertidig forfatning for en femårig overgangsperiode underskrevet. I oktober blev der afholdt et begrænset valg.
Har formået at berolige omverdenen
Der var spænding om, hvilken retning det nye styre ville føre landet i. Ahmad al‑Sharaa har baggrund i al‑Qaida, og HTS var tidligere en islamistisk militsgruppe.
Det har skabt bekymring for, hvordan myndighederne vil håndtere minoriteters og kvinders rettigheder.
Før HTS overtog landet, styrede de Idlib‑provinsen og dannede en slags protostat.
»Det var helt klart et islamistisk styre, med segregation og hvor sharia spillede en fremtrædende rolle,« siger Kai Kverme.
Al‑Sharaa var dog hurtigt ude med at love retfærdighed og inklusion for Syriens minoriteter. Overgangsregeringen har haft succes med at berolige omverdenen og få ophævet sanktionerne.
\ Læs også
Truls Hallberg Tønnessen siger, at det fremstår som om, det nye styre forsøger at bevæge sig i en mere demokratisk retning og har beskyttelse af minoriteter som et udtalt mål.
»Der har været gennemført valg, som i hvert fald var mere demokratiske end tidligere.«
Valget bar præg af, at landet står i en overgangsperiode,« siger Truls Hallberg Tønnessen.
»Kvinder og minoriteter var ikke særlig godt repræsenteret. De forklarer det med sikkerhedssituationen, blandt andet at der ikke kunne afholdes valg i for eksempel kurdiske områder.«
Minoriteter føler sig ikke trygge
Der er delte meninger om det nye styre i Syrien.
»For det meste er landets sunnimuslimer positive; de synes ofte, det er helt fint, hvis islam får en større rolle. Men det skræmmer minoriteter som drusere, alawitter og kurdere,« fortæller Kai Kverme.
Frygten blandt minoriteterne blev forstærket af massakrer ved kysten og i Sweida i marts og juli sidste år.
I marts brød kampe ud mellem overgangsregeringens sikkerhedsstyrker og væbnede grupper, der støttede det tidligere Assad‑regime. I dagene efter blev flere hundrede civile alawitter skudt og dræbt. Overgrebene blev filmet og delt på sociale medier, ifølge en rapport fra Landinfo.
Alawitter er en religiøs minoritet i Syrien, som udgør 10–12 procent af befolkningen, og som tidligere diktator al-Assad tilhører. De var overrepræsenteret i magtpositioner under Assad‑regimet.
I Sweida i juli 2025 var der kampe mellem drusiske militser og beduiner (druserne er en religiøs minoritet med rødder i shiaislam, der tidligere har været loyale over for det tidligere Assad-regime, red.). Regeringen sendte styrker for at stoppe volden, og Israel blandede sig.
1.400 blev angiveligt dræbt efter kampe mellem drusiske krigere og rivaliserende grupper i Sweida-provinsen i Syrien, og mange tusinde blev fordrevet. Amnesty International dokumenterede 46 udenretslige drab på civile drusere udført af personer iført sikkerhedsstyrkernes uniformer ifølge Landinfo.
»Der er enorm bekymring blandt minoriteterne for, hvad fremtiden vil bringe. Her har myndighederne en vigtig opgave. Hvis man vil bygge et inkluderende Syrien, må man tage nogle skridt,« siger Kai Kverme.
En udfordring for centralmagten er også at have kontrol over sine egne, fortæller Truls Hallberg Tønnessen.
»Der har været overgreb og vold begået af personer, der formelt er underlagt al‑Sharaa, men som ikke nødvendigvis handlede på statens initiativ,« siger han.
Vigtigt med et retsopgør
Der er dog også lyspunkter.
»Folk er meget glade for at være sluppet af med det gamle regime, som var fuldstændigt forfærdeligt,« siger Kai Kverme.
Noget andet positivt er, at omverdenen er velvilligt indstillet over for at hjælpe.
Ytringsfriheden er også langt større end tidligere.
»Assad‑regimet havde gennem 50 år opbygget et rædsels- og overvågningsregime, hvor efterretningstjenesten blev brugt til at styre og terrorisere befolkningen. Vi er et helt andet sted nu,« siger Kai Kverme.
Når det gælder retssystemet, er der store udfordringer, ifølge en rapport fra Landinfo. Al‑Sharaa har lovet, at torturbødler og krigsforbrydere skal straffes. Retsopgøret er dog endnu ikke i gang. To kommissioner er nedsat for at undersøge overgreb begået af det gamle regime.
»Et retsopgør er noget, man forventer,« siger Kai Kverme.
»Hvis det ikke kommer, tager folk loven i egne hænder. Der sker også drab og kriminalitet under dække af, at det er et opgør med folk fra Assad‑regimet.«
Ting tager tid
Hvad skal der til for, at situationen for Syriens befolkning kan blive bedre og tryggere?
»Man må få konkrete planer på plads og få eksperthjælp ind. Syrien har kompetente folk både i eksil og i landet, som kan bidrage. Der er brug for en plan for genopbygning, et retsopgør og en politisk retning,« siger Kai Kverme.
Alle, der har rejst rundt i landet og set de enorme ødelæggelser, forstår, at ting vil tage tid, tilføjer han.
»Det kan man måske lettere leve med, hvis man kan se, at der er en plan, og at det går i den rigtige retning.«
Truls Hallberg Tønnessen er forsigtigt optimistisk omkring Syriens fremtid og mener, at det er vigtigt at give de nye myndigheder noget tid.
»Der kommer en del negative nyheder fra Syrien, som kampene i Aleppo for nylig og i Sweida sidste år. Men sammenligner man med, hvordan det var før, er det på mange måder bedre.«
Skrøbelig situation
Situationen er dog stadig skrøbelig, hvor flere aktører har deres egne dagsordener, og fremtiden er langt fra givet, siger Truls Hallberg Tønnessen.
Fremover bliver det vigtigt for myndighederne at få sikkerheden på plads og sikre, at minoriteterne bliver integreret på en måde, de kan acceptere, siger han.
Derudover bliver det afgørende at opbygge legitimitet gennem den demokratiske proces og arbejdet med den nye forfatning.
»Det har de egentlig klaret ganske godt. Det virker som om, de lægger vægt på, at ting foregår ordentligt,« slutter Truls Hallberg Tønnessen.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
