Doktor-Barbie går i høje hæle og har intet speciale

Har du nogensinde spurgt ekspedienten i en legetøjsbutik, hvilken hylde neurokirurg-Barbie eller radiolog-Barbie står på?

Hvis du havde, ville svaret nok skuffe dig. For i legetøjsproducenten Mattels berømte Barbie-sortiment findes der stort set ingen videnskabelige eller medicinske specialister.

Det viser et nyt studie, der har identificeret 92 Barbie- og Ken-dukker, som arbejder med forskning og i sundhedssektoren.

Studiet er udkommet i det videnskabelige tidsskrift The BMJ, der traditionen tro udgiver en juleudgave med lidt mere skæve, sjove og sære studier end normalt.

Forskeren bag studiet håber, at hendes undersøgelse kan føre til mere faglig diversitet og korrekt repræsentation på Barbie-markedet.

Hvem behandler den handicappede Barbie?

Det er Katherine Klamer, som normalt beskæftiger sig med netop medicinsk forskning ved Indiana University i USA, der står bag studiet.

Hun lægger ikke skjul på, at hun har en klar holdning til undersøgelsens fund.

»Jeg har mange grunde til at ønske, at Mattel skaber et større sortiment af Barbier med sundhedsfaglige og videnskabelige karrierer,« fortæller hun til Videnskab.dk.

»Det vil give børn en bedre forståelse af, at der er langt flere medicinske og videnskabelige karrierer end de arkivfoto-indtryk af laboratorieforskere og læger, der gennemtrænger vores kollektive bevidsthed. Videnskab og medicin er så meget mere end kitler, reagensglas og stetoskoper.«

Hun mener især, at det er vigtigt, at Barbierne ses med mandedominerede fagligheder såsom sportslæger, elektroingeniører og neurokirurger.

Og så ser hun et logisk hul i Barbie-markedet.

»Jeg elsker, at jeg let kan finde Barbie-dukker, der sidder i kørestol eller har handicap såsom down syndrom eller deformitet. Men hvem behandler de dukker? Hvorfor findes der ikke for eksempel en fysioterapeut-Barbie?«

Ifølge hende vil det være en fordel for både børn med handicap og børn uden.

»Børn med handicap kan vise deres ikke-handicappede venner, hvordan deres lægebesøg foregår eller rollespille kommende besøg hos lægen. Ikke-handicappede børn kan lære mere om den behandling, deres handicappede venner får.«

Repræsentation kan gøre en forskel

Sabrina Vitting-Seerup, adjunkt ved Københavns Universitet, er hverken medicinsk uddannet eller laboratorieforsker.

Til gengæld ved hun mere end de fleste om repræsentation og popkultur, som hun har forsket i gennem flere år.

»Folk leder efter og forventer en genkendelse af sig selv på en helt anden måde end i 90’erne. Der er virkelig sket en udvikling i repræsentationen. De seneste år har vi for eksempel set Barbie med cochlear-implants og downs syndrom,« fortæller hun til Videnskab.dk

Hun tror, at det vil kunne have en positiv effekt, hvis flere faggrupper bliver repræsenteret i Barbie-serien.

»En af Pierre Bourdieus (fransk sociolog, red.) pointer er, at vi vælger, hvad vi vil med vores liv, ud fra hvad, vi tror, en som os kan blive. Man skal jo vide, hvad en radiolog er for at drømme om at blive en. Men man skal også kunne forestille sig selv i det arbejde. Der kan det hjælpe at have leget med radiolog-Barbie som barn.«

Men hun tvivler på, at Mattel kommer til at gøre en større indsats for at skelne imellem forskellige videnskabelige og lægelige underkategorier.

»Der vil jo nok altid være tale om stereotypisering, hvor mange professioner koges ind til én. Det er ikke kun Barbies skyld. Det er måden, vi taler om og forestiller os ting i vores omverden og i vores populærkultur.«

Hvordan ville en repræsentationsforsker-Barbie se ud?

»Jeg tænker for det første, at hun har en eller anden form for sweater på. Og så har hun vel sin diktafon, en notesblok og rigtig mange bøger. Og forhåbentlig en masse studerende, der lytter til hende… Nå ja, og kort hår. Ikke fordi forskere generelt har kort hår, men jeg synes, der mangler korthårede Barbier.«

Har ikke udstyret i orden

Katherine Klamer er ikke kun kritisk over manglende specialist-Barbier. Hun påpeger også, at de sundhedsfaglige og videnskabelige Barbier på markedet ikke har det rigtige udstyr.

Mens der medfølger stetoskop til 51 af de 52 læge-Barbier, Katherine Klamer fandt på markedet, så er der kun 2 af dem, der bliver solgt med mundbind.

Af de 12 forsker-Barbier bliver 11 solgt med et mikroskop, mens blot en enkelt også havde en alkoholbrænder med i sin udstyrspakke.

Ingen af dem blev solgt med beskyttelseshandsker.

»Selvom det kan virke pedantisk for ikke-forskere, så mener jeg oprigtigt, at børn ville have godt af at se dukker, der følger kliniske laboratoriesikkerhedsregler,« fortæller Katherine Klamer.

»Det giver dem en bedre forståelse af de sikkerhedsregler, forskere og sundhedspersonale følger i den virkelige verden. Hvis de vokser op og bliver fremtidens laboratorieforskere og sundhedspersonale, så vil de være bedre forberedt på at følge sikkerhedsreglerne i deres studier og arbejde.«

Kan vi så forvente radiolog-Barbie på hylderne?

Det er ganske vist ikke inden for Sabrina Vitting-Seerups forskningsfelt, men beder man hende om at gætte på, om vi vil se flere forsker-faggrupper blandt Barbie fremover, er hun skeptisk.

»Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er Barbie et kapitalistisk produkt. Det kan godt være, at radiolog-Barbie måske vil betyde flere radiologer i fremtiden. Hvem ved? Men jeg ved, at hvis Mattel ikke tror, at nogen vil købe den, så kommer vi ikke til at se den på hylderne.«

Katherine Klamer forventer heller ikke nødvendigvis store forandringer oven på hendes forskningsartikel. Men hun er stadig forhåbningsfuld.

»Jeg håber i det mindste, at nogle legetøjsmærker, store eller små, tager mine forslag til sig og bruger dem, når de laver sundhedsfaglige eller videnskabelige karrieredukker. Jeg ville elske at kunne sige, at jeg spillede en lille rolle i et bringe audiolog-, lungespecialist- og onkologdukker - for blot at nævne et par stykker - på markedet.«

»Og selv hvis min forskningsartikel ikke ændrer på, hvordan dukkerne fremstilles, vil jeg stadig se det som en succes, hvis jeg har inspireret andre såsom børnebogsillustratorer eller tegneserietegnere til at portrættere sundhedspersonale og forskere mere specifikt, og som bruger det korrekte beskyttelsesudstyr.«