Thor: Hvorfor er det ikke lykkedes Marvel at skabe en kvindelig superhelt?

Da det først kom frem, at Natalie Portman skulle spille en 'kvindelig Thor' i Marvel's seneste superheltefilm, 'Thor: Love and Thunder', kom mange fans hurtigt til tasterne for at fordømme beslutningen på de sociale medier.

Natalie Portman er angiveligt ikke 'swole' (muskuløs, maskulin, svulstig, red.)' nok, for lille og generelt ikke, hvordan folk forestillede sig karakteren.

Efter 10 måneder med intensiv træning og en kost med et højt indhold af protein, bliver Natalie Portman rost for arme, der 'faktisk kan kaste en kæmpe hammer i hovedet på de onde'.

Alligevel vidner den tidlige reaktion på castingen af Natalie Portmans om, hvordan repræsentationen af kvindelige superhelte kan være vanskelig for filmskabere, når publikum ofte formodes at være primært ung, hvid, cis-kønnet og af hankøn.

Nedtoner visse kønsstereotyper og fastholder andre

Det betyder tilsyneladende ikke noget, at antallet af kvindelige superheltefans er steget. Det er stadig et problem at levere feministiske skildringer af karakterer, der kan udfordre genrens definerende maskulinitet.

Hvad betyder det for Natalie Portman samt tidligere og fremtidige kvindelige superhelte?

Svaret ser ud til at være, at skaberne af superheltefilmene nedtoner visse kønsstereotyper, mens de fastholder andre.

Kort sagt leverer de en symbolsk kvindelig repræsentation for ikke at fremmedgøre publikum.

Bidrag i dialogen omkring #Timesup og #MeToo

Så selvom hun nu måske er mere muskuløs, rangerer Natalie Portman stadig under Chris Hemsworths Thor, for hun er først og fremmest et mål for hans romantiske følelser.

Indrømmet, Marvel Cinematic Universe-franchisen har i det mindste forsøgt sig med kvindelige hovedroller samt som fortalere i kvindeanliggender.

For eksempel var filmen 'Black Widow' til dels ment som et bidrag i dialogen omkring #Timesup og #MeToo-bevægelserne, og den seneste Thor-film udforsker kvindelige venskaber.

Tessa Thompson siger således, at hendes karakter Valkyrie er 'glad for at have fundet en ny søster'.

Skildrer kvinder som håndlangere

Der er ingen tvivl om, at kvinder kan identificere sig med disse stærke kvindelige karakterer og deres historier og som et resultat danne positive holdninger til superhelte-genren generelt.

Men det betyder også, at der skal laves flere superheltefilm med et kvindeligt publikum i tankerne.

Der er dog langt imellem, at det sker, og vi må ikke glemme, at det tog 10 år, før Marvel gav Black Widow sin egen film efter hendes originale introduktion til franchisen ('Iron Man 2' fra 2010).

På mange måder fortsætter Marvel-filmene med at skildre kvinder som håndlangere - piger i nød, potentielle romantiske partnere eller på en anden måde underordnet deres mandlige modstykker.

Hyperseksualisede stereotyper

Faktisk kritiserede skuespilleren Scarlett Johansson den tidligere 'hyperseksualisering' af sin Black Widow-karakter.

På samme måde er Scarlet Witch, én af de stærkeste Avengers-karakterer, ofte defineret af de mandlige forhold i hendes liv.

I den nylige 'Dr Strange: The Multiverse of Madness' er hun et typisk eksempel på mange ugunstige kvindelige troper, blandt andet den 'hysteriske kvinde' og den 'rædselsfulde mor'.

At behandle selv stærke kvindelige karakterer som lavere rangerende, underkastede eller afhængige kan forsikre mandlige fans om, at de kvindelige superhelte ikke er en trussel mod genrens maskuline undertoner, men det gør ikke ligefrem det kvindelige publikum en tjeneste.

Manipulerende og følelsesladet

Da de blev bedt om at vurdere grafic novels og film med superhelte, sagde de fleste kvinder i en undersøgelse, at de ikke brød sig om og gik en bue udenom DC Comics-karakteren Catwoman, fordi hun blev præsenteret som manipulerende og følelsesladet.

Anden forskning har fundet, at piger risikerer at føle sig demoraliserede og utilfredse med deres egen identitet gennem eksponering for budskaber om magtesløshed, og den alt for seksualiserede skildring af kvindelige superhelte kan resultere i lavere selvværd omkring egen krop hos kvinder.

På den anden side gør nogle også oprør mod stereotyperne.

The Hawkeye Initiative parodierer for eksempel tegneseriegenrens mandlige blik ved at skildre mænd i de samme absurde kostumer og unaturlige kropsstillinger, der almindeligvis er forbeholdt kvindelige karakterer.

Guys, please google "The Hawkeye Initiative" Hilarious pics to highlight the sexualisation of women in comic books pic.twitter.com/2eKjH8RT3u

— JumpCut Online (@JumpCut_Online) July 9, 2016

Mandlig modreaktion og billetindtægter

Det virkelige spørgsmål er dog, om kvinder overhovedet skal udfordre skildringerne.

Hvis flere film og tegneserier blev lavet af kvinder for kvinder, ville der måske være færre token skildringer til at begynde med.

Marvel har afvist kritikken af sine kvindelige karakterer, og den amerikanske filmproducer og formand for Marvel Studios, Kevin Feige, hævder, at Marvel altid har 'gået efter den stærke kvinde og ikke pigen i nød'.

Han peger på den nylige kvindeledede superheltefilm og TV-programmer som She-Hulk og Ms Marvel.

Problemet er, at det er svært at gøre alle glade.

Fremmedgør mange kvindelige fans

Marvel har mærket modreaktionen mod en angivelig feministisk dagsorden fra mandlige fans.

Captain Marvel fra 2019 blev for eksempel udråbt som at filmen, der endelig skulle bringe feminismen ind i Marvel-universet, men dårlige anmeldelser og negative publikumsreaktioner blev til dels tilskrevet formodet politisk korrekthed og en fortælling baseret på kvindelig mellemkomst.

Forskere som Stephanie Orme hævder, at mandlig dominans i superhelte-genren fremmedgør mange kvindelige fans, som føler sig ude af stand til at ændre kønsstereotyperne, netop fordi de ikke ses som målgruppen.

Det ser ud til, at uden flere og bedre kvindelige superhelte i film og tegneserier, der fortæller kvinders historier, vil disse mandscentrerede genrer fortsætte med at fremmedgøre det kvindelige publikum – og komme til kort med deres kreative og kommercielle potentiale.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.