Det styrker integrationen at gå i skole med nogle, der 'ligner en selv'   

»Det er en succes, at flere unge med minoritetsbaggrund uddanner sig. Men nogle steder spænder systemet desværre ben for integrationen, fordi de unge havner i skole med andre unge, som ligner dem selv.«

Sådan lød det i et forslag til en ny aftale om elevfordelingen på de gymnasiale uddannelser tilbage i 2021.

Ideen om, at indvandrere og efterkommeres integration bliver svækket af at omgås andre, der »ligner dem selv«, går igen i flere integrationsforslag og -tiltag gennem de senere år.

Det gælder blandt andet også i debatten om nedrivning af belastede boligområder og tiltag, hvor minoritetsetniske danskere bliver sat på en bus og kørt til majoritetsetniske skoler. For blot at nævne et par eksempler.

Men er det rigtigt, at det hæmmer integrationen, hvis man går i skole med unge, der ligner én selv?

I et nyt studie sætter jeg spørgsmålstegn ved denne idé.

Etniske netværk i barndommen kan have en positiv effekt

I studiet undersøger jeg, hvorvidt og hvorfor den etniske sammensætning i skolen påvirker integration på længere sigt, og resultaterne peger i en anden retning:

At indvandrere og efterkommere, der har gået på skoleårgange med nogle med samme etniske baggrund, i gennemsnit bliver bedre integreret end dem, der ikke har gået på skoleårgange med andre med samme etniske baggrund.

Ordet ‘nogle’ er væsentligt i denne sammenhæng, for langt de fleste indvandrere og efterkommere går i skoler, hvor etniske danskere fortsat udgør majoriteten. Det vender jeg tilbage til.

Lad os først dvæle lidt ved studiets resultater. Helt konkret viser det, at indvandrere og efterkommere har større sandsynlighed for at få dansk statsborgerskab, hvis de har gået på en skoleårgang med elever med samme etniske baggrund som dem selv:

Jo større en andel af eleverne, der havde samme etniske baggrund, jo større var sandsynligheden for at få dansk statsborgerskab senere i livet.

Skaber et trygt (lærings)rum

Statsborgerskab bliver ofte anset som et nøglemål for vellykket integration. For dem, der får dansk statsborgerskab, vil det ofte have både symbolsk værdi og give flere muligheder i samfundet - såsom at kunne stemme til folketingsvalg.

En af de primære forklaringer på denne positive integrationseffekt er, at etniske netværk i barndommen ser ud til at styrke elevernes kompetencer.

Indvandrere og efterkommere, der gik i skole med nogle med samme etniske baggrund, fik således højere karakterer i de afsluttende eksamener i dansk og matematik, og de højere karakterer er med til at øge chancen for at få statsborgerskab senere hen.

De etniske netværk ser dermed ud til at skabe et mere trygt (lærings)rum, hvor eleverne har mulighed for at spejle sig selv i og lære med andre, der har samme kulturelle og sproglige baggrund.

Hvordan kan vi vide, at dét er årsagen?

Men hvordan kan vi være sikre på, at det er den etniske sammensætning i skolen, der er årsagen til bedre integration – og ikke alt muligt andet?

Det er et godt spørgsmål.

De skoler, som indvandrere og efterkommere går på, kan være meget forskellige. Nogle skoler har mange børn med minoritetsbaggrund, mens andre har færre eller slet ingen.

Hvis vi ser på skolevalg, og hvorfor man vælger en bestemt skole til sine børn, så hænger det også ofte sammen med en lang række forhold: Hvor skolen ligger, hvor mange ressourcer skolen har, forældres indkomst og uddannelsesbaggrund, og meget andet.

Det gør det i udgangspunktet vanskeligt at vurdere, om skolen, og i særdeleshed den etniske sammensætning i skolen, har en effekt (også kaldet kausal effekt) på integrationen.

For at mindske risikoen for at det er ‘alt muligt andet’, der forklarer den positive integrationseffekt, sammenligner jeg i studiet søskende, der har de samme forældre, og som går på de samme skoler.

Disse søskende er ens på en lang række parametre. Men de er tilfældigvis født i forskellige år, og derfor starter de i skolen på forskellige tidspunkter.

Nogle starter i skoleårgange, hvor der er flere med samme etniske baggrund, mens andre starter i skoleårgange, hvor der er færre med samme etniske baggrund.

De naturligt forekommende udsving gør det i højere grad muligt at undersøge, om den etniske sammensætning i skoleårgangen har en effekt på integrationen.

Lignende tendenser i andre danske studier

Selvom resultaterne fra studiet måske ved første øjekast kan virke kontraintuitive, finder andre danske studier lignende tendenser.

For eksempel har et studie fra 2009 vist, at det at bo i etniske enklaver kan have positive konsekvenser for flygtninges indkomst.

Et studie fra 2021 fandt, at det kan have negative konsekvenser for indvandrere og efterkommeres trivsel og akademiske præstation, hvis de bliver flyttet i bus fra én skole med mange minoritetsetniske danskere til en anden skole med mange majoritetsetniske danskere.

Et tredje dansk studie viser, at det har en række positive konsekvenser for indvandrere og efterkommeres skoleengagement og sprogkompetencer, hvis de får modersmålsundervisning.

Og et fjerde studie peger på, at en højere andel af elever med samme etniske baggrund i klassen øger elevernes trivslen.

Tilbage til ordet 'nogle' - og hvorfor det er vigtigt

Betyder resultaterne så, at der er grund til at stræbe efter mere adskillelse af børn med etnisk dansk baggrund og etnisk minoritetsbaggrund i skolen for at forbedre integrationen?

Det korte svar er nej.

Det mere nuancerede svar er, at det giver mit studie ikke anledning til at konkludere. Grunden til det er, at langt de fleste indvandrere og efterkommere går på skoleårgange, hvor størstedelen af eleverne fortsat har etnisk dansk baggrund.

Det er derudover kun i sjældne tilfælde, at antallet af minoritetselever med samme etniske baggrund overstiger 25 procent.

Studiet viser altså først og fremmest, at de positive integrationseffekter kommer af at være omgivet af nogle andre med samme etniske baggrund – ikke nødvendigvis af at gå på en skoleårgang, hvor der ikke er nogen elever med etnisk dansk baggrund.

Og netop dét er en vigtig nuancering.

Det peger i retningen af, at man vil kunne have mere blandede klasser i skolen - som aftalen om elevfordeling på gymnasierne også lægger op til - så længe man sikrer, at indvandrere og efterkommere ikke bliver afskåret fra at kunne omgås nogle andre med samme etniske baggrund.

Mere blandede klasser kan ifølge forskningen også være med til at reducere elevernes fordomme om hinanden.

Men det er en nuancering, som fortsat understreger, at etniske netværk kan styrke, snarere end forhindre, unge indvandrere og efterkommeres integration i det danske samfund.