Ny undersøgelse giver bud på, hvorfor vaccinemodstandere tror, at de ved bedre end eksperter
Den dybt vaccineskeptiske bevægelse i USA har store konsekvenser for vaccine-politikken og mange forældres holdning. Hvorfor tror vaccineskeptikerne, at de ved bedst?
Vaccine skepsis anti-vax-bevægelse Dunning-Kruger-effekten forældre børnevaccinationsprogram kopper MMR stivkrampe kighoste skoldkopper eksperter viden

Børnevaccinationsprogrammerne har reddet utallige liv. Alligevel er mange forældre overbeviste om, at vaccinerne skader deres børn. (Foto: Shutterstock)

Der er ikke mange lægevidenskabelige emner, der i samme grad har sat sindene i kog i løbet af de seneste 20 år, som vacciner.

Vacciner har til formål at afværge udbrud af sygdomme som polio, der engang var hyppigt forekommende, og der er bred videnskabelig enighed om, at vacciner er sikre.

Men på trods af den videnskabelige konsensus nægter eller udskyder mange amerikanere at vaccinere deres børn, ud af frygt for at det kan føre til autisme.

Så vaccination som forklaring på autismediagnoser

Den negative holdning til vacciner skyldes i stor udstrækning det stigende antal autismediagnoser og den nu miskrediterede, kontroversielle artikel fra 1998, publiceret i tidsskriftet The Lancet, der påstod at vise en sammenhæng mellem MFR-vaccination (mod mæslinger, fåresyge og røde hunde), der fik mange forældre til at se vaccination som forklaringen på deres børns autismediagnoser.

Den stadigt voksende modstand mod vacciner har betydet, at mange forældre nægter at lade deres børn vaccinere som led i børnevaccinationsprogrammet, ligesom den har fået et stigende antal kendisser til at stille spørgsmål ved sikkerheden ved vacciner.

Adskillige hundeejere har endda afholdt sig fra at lade deres hund vaccinere, hvilket har tvunget den britiske dyrelægeforening til i april 2018 at udstede en udtalelse om, at hunde ikke kan udvikle autisme.

Historien kort
  • Vaccination er én af folkesundhedens største succeshistorier, og der er bred videnskabelig konsensus om vaccinernes sikkerhed.
  • Alligevel nægter eller udskyder mange forældre at lade deres børn vaccinere.
  • Hvad ligger til grund for den stigende skepsis? Nyt studie gransker årsagerne.

Overbeviste om, at de ved mere om autisme

Men hvorfor eksisterer denne skepsis, når det videnskabelige samfunds budskab konsekvent og samstemmende lyder, at vacciner er sikre, og evidens viser, at vacciner kan udrydde sygdomme?

En mulig årsag, der kan være med til at forklare antivaccinebevægelsen, er holdningen til medicinske eksperter.

grundlag af tidligere forskning mener vi, at amerikanske voksne til dels støtter antivaccinebevægelsens holdninger, fordi de er overbeviste om, at de ved mere om autisme og autismens årsager end de sundhedsfaglige eksperter.

Skepsis og viden

Vaccination er én af folkesundhedens største succeshistorier.

Vaccinationskampagner har ført til udryddelse af kopper og til udstrakt inddæmning af polio.

Udryddelse betyder, at en sygdom er tilintetgjort, og at intervention ikke længere er nødvendig; kopper er indtil videre den eneste sygdom, som er blevet udryddet.

Eliminering betyder en reduktion helt ned til nul forekomst i et specifikt geografisk område som resultat af en målrettet indsats.

Vaccinationsprogrammerne har beskyttet millioner af mennesker mod stivkrampe, kighoste og skoldkopper.

Alligevel er mange skeptiske overfor vaccinerne; en skepsis der strækker sig ind i den politiske verden, hvor mange politikere stiller spørgsmål ved vaccinernes sikkerhed; blandt andet har Donald Trump tidligere udtalt sig kritisk om vacciner

Han har forsøgt at sætte farten ned på børnevaccinationsprogrammet samt sat vaccineskeptikeren Robert F. Kennedy Jr. i spidsen for en amerikansk administrativ vaccinekommission.

Dunning-Kruger-effekten og antivaccinebevægelsen

Vi undrede os. Er det vaccineskeptikernes manglende evne til at vurdere deres egen viden og evner i forhold til det uddannede sundhedsfaglige personale, der former deres holdninger?

Manglende evne til at vurdere egne evner kaldes for Dunning-Kruger-effekten, der først blev identificeret i socialpsykologien.

Kort fortalt betyder det, at vores uvidenhed begrænser vores evne til at erkende vores egen uvidenhed.

Denne uvidenhed kan føre til, at man opfatter sig selv som 'større ekspert' end personer, der er forholdvist bedre informerede. 

Vi kalder det 'overmodighed' eller 'for stor selvtillid'.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

 

Forkaster videnskabelig konsensus

For at teste vores hypotese bad vi i december 2017 flere end 1.300 amerikanere om at sammenligne deres egen opfattede viden om årsagerne til autisme med lægers og forskeres viden.

Efterfølgende bad vi forsøgsdeltagerne om at svare på en række faktuelle spørgsmål om autisme.

Vi bad dem fortælle, i hvor stor udstrækning de var enige i misinformation om en potentiel forbindelse mellem børnevacciner og autisme. Vi fandt, at: 

  • 34 procent af vores forsøgsdeltagere (der alle var voksne amerikanere) føler, at de ved lige så meget eller mere end forskerne om årsagerne til autisme.
  • 36 procent føler, at de ved lige så meget eller mere end lægerne om årsagerne til autisme.

Vi fandt også stærk evidens på Dunning-Kruger blandt vores forsøgsdeltagere.

  • 62 procent af de forsøgdeltagere, der klarede sig dårligst i forbindelse med en autisme-videntest, mener selv, at de ved lige så meget eller mere end både læger og forskere om årsagerne til autisme, sammenlignet med blot 15 procent, der klarede autisme-videntesten bedst.
  • 71 procent af forsøgsdeltagerne, der stærkt bakker op om misinformationer om en forbindelse mellem vaccine og autisme, føler, at de ved lige så meget eller mere end lægerne om årsagerne til autisme, sammenlignet med blot 28 procent af forsøgsdeltagerne, der forkaster de samme misinformationer.

Vores studie er publiceret i tidsskriftet Social Science and Medicine.

Hvilken effekt har det på vaccinepolitikken?

Vores forskning fandt, at Dunning-Kruger-effekten også har alvorlige konsekvenser for vaccinepolitikken.

Udover at måle viden om autisme bad vi også forsøgsdeltagerne om deres holdning til adskillige vaccinepolitiske spørgsmål.

Vi spurgte eksempelvis deltagerne, om de støttede forældrenes beslutning om ikke at lade deres børn vaccinere, før de startede i skole.

Forsøgsdeltagerne kunne svare, om de var meget enige, enige, hverken enige eller uenige, uenige eller stærkt uenige med holdningen. Vi fandt, at:

  • 30 procent af forsøgsdeltagerne, som mente, at de ved mere end lægefaglige eksperter om årsagerne til autisme, er meget enige i, at forældrene skal have lov til ikke at lade deres børn vaccinere.
  • Blot 16 procent af forsøgsdeltagerne, der ikke mente, at de ved mere end det sundhedsfaglige personale, var af den samme holdning.

Vores studie fandt desuden, at personer, der mener, at de ved mere en lægefaglige eksperter, er mere tilbøjelige till at stole på ikke-eksperter, som for eksempel kendte personer.

De er også mere tilbøjelige til at støtte, at ikke-eksperter spiller en stor rolle i beslutningsprocessen bag vaccinepolitikken.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Op ad bakke?

I sidste ende peger vores resultater på den kamp, som det videnskabelige samfund står overfor, når det konfronterer vaccine-skeptiske borgere og politikere: Op ad bakke med tungt læs.

På trods af et stadigt voksende bjerg af evidens, der viser, hvor sikre og nødvendige vaccinerne er, mener mange amerikanere alligevel, at de ved bedre end eksperterne.

Derfor bør nye måder at præsentere videnskabelig konsensus for et publikum, der er skeptiske over for lægefaglige eksperter, prioriteres.

Vores forskning indikerer, at et spændende område for fremtidig forskning vil være at undersøge, om vaccineinformation fra ikke-eksperter (som eksempelvis kendisser) kan overbevise vaccine-skeptikerne til at ændre holdning.

Matthew Motta, Steven Sylvester og Timothy Callaghan hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Overskriften i artiklen er blevet ændret fra 'Derfor tror vaccinemodstanderne, at de ved bedre end eksperterne' til den nuværende for at understrege, at der er tale om en enkelt undersøgelse og derfor ikke et endegyldigt svar. En lignende undersøgelse om klimaskeptikere kommer med en anden forklaringsmodel, læs artiklen 'Klimaskeptikere er ikke dumme, de har bare andre værdier'.

The Conversation
Videnskab.dk's manifest

Videnskab.dk har eksisteret i 10 år. Vi er selv blevet meget klogere på forskning og videnskabsjournalistik undervejs, og nu deler vi vores viden i et manifest med fem artikler.

Hver artikel giver gode råd til, hvad du skal kaste et kritisk blik på, hvis du vil vurdere troværdigheden af en historie om forskning, som du er stødt på i medier eller på Facebook.

De fem artikler finder du her:

Du kan også læse manifestets intro, hvis du er i tvivl om, hvorfor de her artikler er lavet.

LÆS OGSÅ: 10 års erfaring har gjort Videnskab.dk's artikler særlige på 10 punkter

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.