Danskere boykotter amerikanske varer – men har det overhovedet en effekt?

Bemærk, denne artikel er udgivet 26. februar 2025.

Drop Coca Cola, Colgate, McDonalds og Starbucks.

Sådan lyder det blandt andet fra medlemmer af Facebookgruppen Boykot USA, der er vokset eksplosivt.

Flere forfattere og meningsdannere melder sig desuden i koret af dem, der boykotter varer fra USA.

Deres købestop er blandt andet udtryk for en protest mod Donald Trumps trusler om øget told, køb af Grønland og den venligt stemte dialog med Rusland om krigen i Ukraine.

»De mange amerikanere, der valgte Trump i håb om en bedre økonomi, skal opleve, at vejen hertil ikke er at true resten af verden, stjæle andre lande og svine gamle allierede til,« skriver forfatter Claus Holm Thomsen eksempelvis i Politiken og fortæller, at han helt undgår amerikanske varer.

»Folk er vrede og derfor ser vi den her type boykots,« lyder det fra Niels Bo Poulsen, der er seniorforsker ved Institut for Forsvarsstudier i Olso.

Boykots handler typisk om, at man vil gøre en forskel og signalere til omverdenen, at man har nogle gode værdier, supplerer Alexander Josiassen, der er professor i blandt andet forbrugsmønstre fra CBS.

I et studie fra 2024 om boykot af russiske varer grundet krigen med Ukraine, konkluderer han og kolleger fra CBS, at solidarietsfølelse med et land er en afgørende faktor for boykots, sammen med en oplevelse af at være truet.

»Det er nogle af de samme elementer, der er i spil nu i forhold til USA. Nogle danskere forsøger at omsætte deres følelse af magtesløshed overfor USA's trusler til en reel handling, som de håber vil kunne gøre en forskel,« forklarer han.

Men nytter den her type forbrugerprotester overhovedet?

Ja, nogle gange, lyder det korte svar.

Men boykots kan være svære at måle effekten af, og nogle gange kan der gå flere årtier før den ønskede handling sker, lyder det fra begge forskere.

Fransk vin i afløbet bidrog til at stoppe atombombe-øvelser

Nutidens eksempel, hvor nogle danskere vælger at springe Starbucks over, når de køber kaffe, eller sætter Coca Cola ’på køl’, er langt fra enestående.

I 1990’erne boykottede mange danskere fransk vin som reaktion på, at Frankrig havde lavet atomprøvesprængninger siden 1960 - blandt andet i Algeriets ørken - selvom både USA, Sovjetunionen og England havde stoppet deres atombombeøvelser.

Sprængningerne spredte radioaktivt affald, der kunne give folk kræft og andre sygdomme.

Flere lande protesterede ved at boykotte franske varer. Her i Danmark i år 1995 hældte mange deres gamle vine ud i afløbet og stoppede helt med at købe nye.

Franske vineksporterer mistede 100 millioner af kroner på det danske marked alene, lød det i en artikel fra Jyllandsposten.

I 1996 havde Frankrig deres sidste prøvesprængning.

»Det viser jo, at de her forbrugerprotester batter en hel del,« lyder det fra CBS-professor Alexander Josiassen.

Selvom danskerne bidrog til, at Frankrig stoppede med at lave atom-prøve-sprængninger er det vigtigt at forstå, at der var andre forhold involveret, påpeger Niels Bo Poulsen fra Forsvarsakademiet.

»Der var flere lande, der boykottede franske varer, og derfor kom Frankrig til at stå meget alene. Og var det her samlede pres, der gav en effekt. Det er svært at rykke noget som et lille selvstændigt Danmark,« siger han.

Slut med forskellige pladser til sorte og hvide i bussen

Det er langtfra altid, at man kan se en effekt af forbrugeres indkøb så hurtigt som i tilfældet med Frankrig.

Fra cirka 1958 og frem til slutningen af 1980’erne boykottede Danmark varer som kul, olie og benzin fra Sydafrika på grund af apartheid og racisme.

Boykottet førte senere til et totalt handelsforbud af sydafrikanske varer i Danmark og blev altså dermed til reelle sanktioner, der er defineret ved, at en eller flere regeringer forbyder eller indfører ekstra told på bestemte varer for at undgå køb.

»Men det tog altså mere end 30 år, før apartheid sluttede i Sydafrika i 1994. Så man kan diskutere, hvor meget det hjalp med det boykot og de senere sanktioner,« lyder det fra Niels Bo Poulsen.

Andre kilder beskriver dog, at vores danske protest skabte ringe i vandet. Andre lande fulgte trop og stoppede handlen med Sydafrika, og det pressede regeringen til at slå hårdt ned på racisme.

»Man kan godt vælge at se det som et led i en flertrinsraket. Der er handelsprotester i ét land, der spreder sig til flere. Til sidst bliver Sydafrika isoleret, og det presser selvfølgelig landets ledere til at gøre noget andet,« mener Niels Bo Poulsen.

Boykot kan føre til krig og konflikt

Selvom boykots generelt er mere »harmløse« end reelle sanktioner, er der eksempler på, at boykots »kan bidrage til krig,« fortæller Niels Bo Poulsen.

Han henviser til 1760’erne, hvor Storbritannien havde koloniseret store dele af det nuværende nordlige USA. Amerikanerne var meget utilfredse med den måde, de blev behandlet på økonomisk.

»Og i 1768 besluttede købmænd i Boston at boykotte alle britiske varer. Den beslutning var med til at mobilisere folk og bane vejen til de uroligheder, man kender som Boston Tea Party 1773,« siger Niels Bo Poulsen og tilføjer:

»Boykottet var et vigtigt skridt mod en egentlig militær konflikt med briterne i form af den amerikanske uafhængighedskrig i 1775-1783«.

Batter den danske protest mod Trump?

Og nu tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt det at skifte sin Colgate-tandpasta ud med Zendium, kan hjælpe på verdenssituationen og spændingerne med USA.

»Vi er et lille land, og vores protester batter nok ikke det store i forhold til USA. Men hvis vi lavede fælles boykots i EU og havde Canada med, kunne det nok godt have en effekt,« lyder buddet fra Alexander Josiassen.

Og så er det pludselig ikke et boykot længere, men reelle sanktioner, påpeger Niels Bo Poulsen.

»Hvis Mette Frederiksen bad os alle køre Tesla’en i havnen, droppe ferien til New York og de amerikanske varer, vil det jo ikke længere være et boykot, men reelle sanktioner og regeringspolitik,« siger han og slutter:

»Og det kunne nok godt provokere amerikanerne og eskalere konflikten«.