Neandertalere bliver ofte fremstillet som en gruppe primitive fortidsmennesker med tungnemme blikke og en kølle i hånden.
Men de lavstammede, robuste mennesker, der dukkede op for omkring 500.000 år siden, var faktisk slet ikke så primitive, som du måske umiddelbart tror – og I har endda noget DNA til fælles.
Hvordan kan det være, at din 2.000 gange tipoldefar måske var neandertaler, og hvorfor har neandertalerne ikke fortjent deres rygte som dumme hulemænd og -kvinder?
Det kan du finde svar på i denne uges video fra Tjek – Videnskab.dk’s YouTube-kanal, som bringer videoer om videnskaben i din hverdag – der handler om dine forfædre.
DNA og knoglerester er forskernes tidsmaskiner
\ Om Tjek
Tjek er Videnskab.dk’s unge-magasin på YouTube.
Formålet med kanalen er at bringe forskningsbaseret viden ud til danske unge.
Læs mere i artiklen Videnskab.dk lancerer YouTube-kanal om sundhed.
Når vi skal blive klogere på neandertalerne, der også kendes under navnet Homo neanderthalensis, skal vi spole tiden flere hundrede tusinde år tilbage.
Det er ikke nemt at undersøge ting, der fandt sted for så længe siden, men til trods for, at der er nogle usikkerheder, kan forskerne bruge DNA og knoglerester til at blive klogere på fortidens mennesker.
Det hele startede med, at der gik nogle kloge, hårløse menneskeaber rundt i Afrika, hvilket førte til, at Homo Heidelbergensis dukkede op.
For 700.000 år siden delte arten sig i to grene, der siden blev til Homo sapiens – altså vores menneskeart – og neandertalerne.
Der gik mange hundrede tusinde år, hvor Homo sapiens og neandertalernes veje ikke krydsede hinanden. For cirka 500.000 år siden kom de, der blev til neandertalerne, nemlig til Europa og spredte sig fra Portugal til Sibirien.
Vi – Homo sapiens – blev derimod i Afrika.
Tiden gik, og først for 60.000 år siden bevægede Homo sapiens sig ud fra det afrikanske kontinent og nåede Mellemøsten, hvor en skelsættende udvikling begyndte.
Der var kærlighed i luften mellem arterne
I Mellemøsten finder vi de første 55.000 år gamle tegn på møder mellem os og neandertalerne; møder af romantisk karakter.
Vi, Homo sapiens, spreder os til resten af kloden, og må allerede på dette tidspunkt være begyndt at få børn med neandertalerne. Det ved vi, fordi vi har fundet neandertaler-DNA i mange verdensdele, heriblandt Beijing, Australien og Paris.
Én undtagelse er dog folk, der bor syd for Sahara i Afrika – deres forfædre er nemlig en gruppe Homo sapiens, der ikke forlod Afrika.
De moderne mennesker levede side om side med neandertalerne, som de også fik børn med, i Europa i 14.000 år. Så selvom en evolutionær biologi i dag opdeler vores forfædre i to mennesketyper, var det nok ikke noget, de tænkte synderligt over dengang.
For én ting var, at neandertalerne lignede vores forfædre en del, selvom de havde lysere hud og karakteristiske øjenbrynsbuer.
En anden var, at neandertalernes levevis mindede om Homo sapiens’ – og faktisk også har flere ting til fælles med din, end du måske umiddelbart tror.
Viden fra forskere og fagfolk
Hvis du vil finde ud af, hvilke fællestræk dit liv har med neandertalernes, og hvilke beviser, forskerne har fundet, der peger på at neandertalerne var meget mere end vores fjerne, primitive slægtninge, kan du se med i videoen øverst i artiklen.
Se også med, hvis du vil blive klogere på, hvad den største forskel på dig og neandertalerne er, og hvor meget DNA de fleste af os har til fælles med neandertalerne, selvom arten officielt uddøde for 40.000 år siden.
De informationer, vi bruger i videoen, kommer fra følgende forskere:
- Mikkel Heide Schierup, professor, Center for Bioinformatik (BiRC), Aarhus Universitet
- Trine Kellberg Nielsen, lektor, Institut for Kultur og Samfund – Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier, Aarhus Universitet
