I de måneder, jeg har været gæstelektor i Danmark, har jeg brugt en stor del af tiden på forsøge at svare på et tilsyneladende enkelt spørgsmål:
Hvordan kan Danmark levere sygesikring til alle og stadig have et bedre sundhedsmæssigt udfald for færre penge end USA?
Jeg kendte allerede til Danmarks relativt høje beskatning, men det kan ikke være forklaringen, da Danmark bruger færre penge på sundhedsvæsenet i procentdel af BNP per indbygger end USA.
Jeg forventede faktisk at finde en række helt unikke politiske arbejdsgange og procedurer for tilvejebringelsen af læger og specialister, eller måske en bestemt fordeling af hospitaler og klinikker, eller en meget lang ventetid for patienterne, eller meget begrænsede valgmuligheder.
Med andre ord troede jeg, at svaret på mit spørgsmål (‘Hvordan gør de det?’) ville være at finde i en meget teknisk, sundhedspolitisk løsningsmodel. Men jeg havde fat i den gale ende.
Det danske sundhedsvæsen er ikke unikt
Det danske sundhedsvæsen er hverken komplekst eller unikt. Finanseringen er faktisk forholdsvis ukompliceret. Lægerne tjener ikke meget i forhold til andre erhverv, der kræver en tilsvarende uddannelse.
Så vidt jeg kan se, står det danske sundhedvæsen over for tilsvarende udfordringer og problemer som det amerikanske:
Patienter, der ikke møder op til konsultationer, eller som ikke tager deres medicin, er problemer, som man støder på verden over.
Og Danmark har hverken bedre og hurtigere læger, computere eller lægeudstyr.
Det er altså ikke derfor, at det danske sundhedsvæsen fungerer bedre.
Tiøren faldt: Det er kulturelt!
Langt om længe faldt tiøren: Det er hele kulturen, der gør, at det danske sundhedsvæsen er så kompetent og effektivt.
Problemet var, at det ikke var let at se sammenhængen til at begynde med.
Forestil dig, at du er ved at lægge et puslespil, men at du ikke har et billede af, hvordan puslespillet skal se ud, når det engang er færdigt.
Hvis du havde et billede, kunne du jo lægge kanterne først for derefter at fylde midten af puslespillet, indtil du var færdig.
Da jeg endelig indså, at det danske sundhedsvæsen passer ind i det større puslespil, der udgør den danske kultur, var det let nok at finde de resterende 'brikker' og gøre puslespillet færdigt.
Flere cyklister = Færre biler, mindre forurening og færre trafikuheld
Ét eksempel er danskernes forhold til cykling. Rigtig mange danskere cykler.
\ Læs mere
Hvorfor har det betydning? Det har det blandt andet, fordi:
- Danmark er et forholdsvis fladt land med lidt højdevariation, hvilket gør det lettere for mennesker i alle aldre at cykle end i for eksempel de schweiziske alper.
- Danskerne anlægger cykelstier - masser af cykelstier! Her finder man endda trafiklys kun for cyklisterne.
- Cykling kan hjælpe med at holde vægten nede. Hvis man cykler til arbejde hver dag, har man ikke behov for en bil. Færre biler betyder færre motorveje, færre trafikulykker og selvfølgelig mindre forurening.
- Færre motorveje betyder formentlig flere skattepenge til at opbygge et bedre offentligt transportnetværk. Et bedre offentligt transportnetværk gør det lettere for patienterne at komme til lægen.
USA's våbenkultur adskiller sig fra Danmarks
Et mere dramatisk eksempel er en oplevelse, jeg for nyligt havde i forbindelse med en rundtur på et stort, dansk hospital.
Lederen af akutmodtagelsen viste mig rundt blandt alt det nyeste og avancerede udstyr, da jeg spurgte:
»Hvor lang tid siden er det, du behandlede et skudsår?«
Først var der en del nervøs latter, men til sidst blev det fastslået, at det var adskillige måneder siden.
Det er nok at konstatere, at svaret på det samme spørgsmål ville lyde meget anderledes, hvis det blev stillet i akutmodtagelse i en hvilken som helst større by i USA.
Den amerikanske våbenlovgivning er helt forskellig fra den danske. USA's Føderale Forfatning fra 1791 (Second Amendment) sikrer alle amerikanske borgere retten til at bære våben med kun ganske få begrænsninger og undtagelser.
Våbenkulturen er omsiggribende i USA, og det er uden tvivl skyld i mere vold og flere drab.
Det nedenstående diagram illustrerer den dramatiske forskel i antallet af dræbte ved overfald de to lande imellem.
Politik og sundhedsydelser er indbyrdes forbundet
Det amerikanske politiske system skaber én vinder og én taber. Det danske flerpartisystem skaber koalitioner og konsensus, hvor løsningen på kontroversielle problemer som regel findes gennem et kompromis.
Kompromiser skaber flere vindere og færre tabere. Større koalitioner har en tendens til at være længerevarende, og forskellige planer bliver ført ud i livet, fordi flere personer har et ønske om, at de lykkes.
Mit indtryk af danskere er, at de ikke nødvendigvis ser livet som et nul-sum-spil, hvor en person kun kan opnå noget attraktivt, ved at andre mister noget tilsvarende.
I USA beskriver både demokrater og republikanere hinandens planer som henholdsvis 'vindere' eller 'tabere'.
I modsætning til i Danmark er et kompromis i USA pratisk talt uhørt.
Der skal mere end en lovændring til i USA
Kultur er allestedsnærværende og bestemt ikke en-dimensionel.
Desværre for alle de amerikanere, der er overbeviste om, at vi kan udbedre det amerikanske sundhedsvæsen gennem ny lovgivning, kan en ny lov, der tilbyder sundhedsydelser for alle borgere, ikke ændre den grundlæggende amerikanske kultur.
Min arbejdshypotese lyder, at den amerikanske kultur skal gennemgå en reorientering, før vi kan få et sundhedsvæsen som det danske.
\ Læs mere
Den hollandske forsker Geert Hofstedes kulturdimensioner en en klassisk måde at granske og sammenligne forskellige kulturer.
Geert Hofstede har formuleret seks dimensioner, der benyttes til at sammenligne forskelle og ligheder mellem værdierne i forskellige landes kulturer.
- Overbærenhed/selvbeherskelse
- Langtidsorientering/korttidsorientering
- Maskuline/feminine værdier
- Usikkerhedsundvigelse
- Kollektivistisk/individualistisk
- Magtdistance
Kulturdimensionerne er med til at bestemme borgernes adfærd og opfattelse af, hvordan verden fungerer.
Store kulturforskelle spiller rolle for forskelle på sundhedsvæsener
En sammenligning af USA og Danmark viser tydeligt, hvor utroligt forskellige de to lande er.
For eksempel scorer Danmark højere på 'langtidsorientering' i forhold til USA (35 mod USA's 26). Det betyder, at borgerne er mere tilbøjelige til at investere i fremtiden snarere end at leve nu og her.
Eksempelvis støtter danskerne initiativer som vindmøller, der ganske vist er dyrere på kort sigt, men som på længere sigt er bedre for miljøet og de kommende generationer.
USA scorer derimod meget højere på individualisme-dimensionen i forhold til Danmark (91 mod Danmarks 74), hvilket betyder, at amerikanerne har en tilbøjelighed til kun at tage vare på dem selv og deres nærmeste, hvorimod danskerne tænker langt mere kollektivistisk og i højere grad accepterer behovet for at passe på andre i samfundet, særligt de svage og ældre.
Jeg mener, at det naivt helt at forkaste disse forskelle, der uden tvivl spiller en afgørende rolle i henholdsvis det danske og det amerikanske sundhedsvæsen.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
\ Læs mere
Begge lande kan lære af hinanden
USA og Danmark kan lære meget af hinanden.
Et lands kultur er en kompleks størrelse, der konstant er under forandring.
Sundhedsvæsenet er lige så komplekst og foranderligt.
Den danske kultur og det danske sundhedsvæsen er modeller, som vi i USA kan udforske for bedre at opnå en forståelse af dens sammensætning, betydning og effekt.
Gennem omhyggelig granskning og objektiv analyse af både os selv og andre kan vi opnå en meningsfuld og vedvarende løsning, der kan hjælpe både os selv og vores medborgere.
Læs artiklen på engelsk hos ScienceNordic, Videnskab.dk's internationale søstersite.Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
