Cambridge Analytica: »Den ondeste sag i Facebooks historie«
50 millioner Facebook-brugeres data er blevet misbrugt. Sagen sætter hele Facebooks forretningsmodel under angreb, lyder det fra dansk forsker.
Facebook likes

 Unges trivsel på sociale medier afhænger i høj grad af, hvad de unge bruger de sociale medier til. (Foto: Shutterstock)

 Unges trivsel på sociale medier afhænger i høj grad af, hvad de unge bruger de sociale medier til. (Foto: Shutterstock)

En sag, der bør få konsekvenser.

Sådan lyder den danske forsker Mads Kæmsgaard Eberholsts dom over den gigantiske Facebook-skandale, som pt. ruller i de fleste nationale og internationale medier:

Et analyseselskab har angiveligt fået ulovlig adgang til data om 50 millioner amerikanske vælgere gennem deres personlige Facebook-profiler.

»Der er ingen tvivl om, at det her er den ondeste sag, Facebook har haft nogensinde,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst, som er lektor i journalistik, medier og kommunikation ved Roskilde Universitet. 

»Om det er lovlig eller ulovlig flytning af data er i princippet ligegyldigt, det sætter hele deres forretningsmodel under angreb, at det overhovedet kan ske.«

Curly fries sladrer om intelligens

Du tænker måske ikke over det, men de opslag, du liker på Facebook, fortæller rigtig meget om dig.

Hvilket køn du har, om dine forældre er skilt, og om du har tendens til stofmisbrug.

I 2013 fandt en forskergruppe sågar ud af, at det kunne sige noget om Facebookbrugernes intelligens, om de likede ’curly fries’ eller særlige typer kosmetik, og at Hello Kitty-likes kunne bruges til at sige noget om politisk ståsted.

Resultaterne blev publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, og i starten af 2014 havde analyseselskabet Cambridge Analytica underskrevet en kontrakt med forskerholdets kollega, som arbejdede videre med deres ideer.

Svært for brugerne at forstå konsekvenserne

Forskeren, Aleksandr Kogan, havde udviklet en app, som præsenterede folk for en personlighedstest, hvor de kunne teste sig selv og dele deres resultater med deres venner.

Ved at 'logge ind med Facebook', gav de samtidig adgang til data fra deres profil. Det var gennem denne app, at brugernes data blev opsamlet.

Formålet var, ifølge en tidligere Cambridge Analytica-ansat, at forudsige og påvirke amerikanske vælgeres kryds ved præsidentvalget i 2016. Cambridge Analytica, som nu er blevet ekskluderet fra Facebook, afviser dog selv anklagerne om datatyveri.

Hvordan kan data bruges i en valgkamp?

Cambridge Analytica stjal angiveligt oplysningerne om de 50 millioner Facebook-brugere for at kunne udarbejde et program til at forudsige og påvirke vælgernes valg.

Resultatet blev ifølge The New York Times solgt til Trumps kampagnestab.

En whistleblower og tidligere medarbejder i Cambridge Analytica, Christopher Wylie, har fortalt, at selskabet fandt frem til personer, som virkede påvirkelige og sendte data, som kunne ændre deres opfattelse af, hvad der reelt skete.

Cambridge Analytica afviser anklagerne.

»Det her er på mange måder en god case til at vise, hvor svært det er for brugerne at forstå, hvad det indebærer, når de for eksempel tager quizzer eller bruger apps,« lyder det fra lektor Anja Bechmann, som arbejder ved Aarhus Institute of Advanced Studies, Aarhus Universitet. 

»Det er meget svært at få oplysning ud om, hvordan man skal agere på sociale medier, og hvad det kan have af konsekvenser.«

Danskerne elsker Facebook

Det har længe været debatteret, at Facebook ikke påtager sig udgiveransvar over de informationer, som brugerne skriver, skaber og deler på mediet. På den måde kan firmaet undskylde sig med, at det blot stiller en platform til rådighed.

I Danmark er det dog tilsyneladende de færreste, der har forholdt sig kritisk til mediets omgang med vores private data.

Hele 67 procent af danskerne er på Facebook, og de fleste af os takker rask væk ’ja’ til, at vores data må deles, når vi logger ind på forskellige online-tjenester med det sociale medie.

»Vi har jo bare adopteret Facebook herhjemme, uden at vi på noget tidspunkt egentlig har forholdt os til, om vi gerne vil have, at de har alle de her informationer om os. De ved bare rigtig meget om os, og vi ved meget lidt om dem, der køber vores informationer,« fortæller Mads Kæmsgaard Eberholst.

Behov for mere regulering

Vi siger blindt ja til at dele vores informationer, når vi agerer på de sociale medier.

Med den voksende brug af eksempelvis apps, som beder om vores samtykke til at få adgang til data, er der behov for meget mere regulering, end hvad der er tilfældet i dag.

Sådan lød hovedkonklusionerne i et studie, som Anja Bechmann udgav i 2012.

Google bruger samme forretningsmodel

Det er principielt »fuldstændig vanvittigt«, at Facebook ikke bliver pålagt at tage et ansvar, når det kommer til håndteringen af brugernes data, mener Mads Kæmsgaard Eberholst.

Men det er svært for den enkelte bruger at stille noget op, medmindre man bruger halvdelen af døgnets vågne timer på at nærlæse samtlige privatlivsbetingelser samt holder sig opdateret på løbende ændringer – eller går til yderligheder og vælger at boykotte tjenesten helt.

I så fald kunne man i samme ombæring overveje at droppe andre online-tjenester, såsom Google, der ligesom Facebook lever af at sælge vores data.

»Hvis man for eksempel har Gmail, læser Google alle ens mails igennem, både det man selv sender, og det folk sender til en. Det er forretningsmodellen,« siger Mads Kæmsgaard Eberholst.

I dag er den enkelte borger på egen hånd

Ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst bør vores nationale politikere på baggrund af denne sag begynde at stille krav til teknologivirksomhederne.

»I dag anvender vores egne politikere jo bare Facebook som en platform for pressemeddelelser, som de kan bruge, fuldstændig som de har lyst og slette folks kommentarer, hvis de føler for det. Hvis man ville lægge noget pres på de her virksomheder, kunne Folketinget jo for eksempel sige: ’Vi anvender ikke Facebook, før der kommer bedre privatlivssikkerhed’,« siger han og slutter:

»I dag er den enkelte borger fuldstændig på egen hånd, og internettets infrastruktur flettet sammen på baggrund af en forretningsmodel, som vi aldrig har taget stilling til, om vi ønsker.«

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk