Facebook er en aflyttet dagligstue

»Skattelettelsernes natur: Først vil vi ikke have dem, når vi så får dem er de aldrig store nok, men hvis nogen truer med at tage dem fra os, så flejner vi på tværs! Danmark er et dejligt land at lege med politik i.«

Sådan skrev statsministerens spindoktor, Søs Marie Serup, på sin Facebook-profil 17. februar 2010. Hun blev efterfølgende ædt levende af landets kommunikationseksperter.

Kort efter gik det også galt for Mathias Grøning fra Dansk Folkeparti:

»Dette er kun et lille udsnit af danskere som er til salg. Der er en del værnemagere som uden tøven ville hjælpe muslimerne med deres gøren og laden…. men så må VI jo bare gøre som i 1944«, skrev han og endte dermed sin politiske karriere. Han er i dag ekskluderet af Dansk Folkeparti.

Spindoktorer og politikere er trænet i at omgås medierne, så hvad får de kendte personer til at lufte holdninger offentligt på Facebook, som de aldrig ville sige, hvis de sad i TV-Avisens studie?

De forstår ikke eller glemmer ganske enkelt, at hvad de skriver på Facebook er offentligt, mener flere medieforskere.

Skriv på Facebook, hvad du vil sige på torvet

Jakob Linaa er lektor ved Medievidenskab på Aarhus Universitet og har forsket i brugen af Facebook. Han mener, vi endnu ikke har lært, at Facebook er en hybrid af det private og det offentlige.

»De her eksempler viser jo, at vi til tider glemmer, at Facebook i høj grad er offentlig. Det vi skriver er privat, og vi tror, vi kun skriver til en eksklusiv kreds af venner, men jeg plejer at sige, at det, du skriver på Facebook, skal du også kunne sige på et torv,« forklarer han.

Gentager fejl fra email

Han peger på, at vi begik samme fejl, da email begyndte at blive normalt, og derfor forventer han, at vi også vil ændre adfærd på Facebook.

»Vi får ikke flere tåbelige sladder-email rundsendt på arbejdet mere. På samme måde tror jeg, Facebook vil modnes i fremtiden,« siger Jakob Linaa Jensen.

Flere offentlige personer har dog udtalt, at de ikke anerkender Facebook som et offentligt forum. En af dem er tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), der kom med denne kommentar, da hendes spindoktor, Christopher Arzrouni, blev kritiseret for sine Facebook-beskeder efter klimatopmødet i december 2009:

»Min særlige rådgiver, Christopher Arzrouni, sendte via Facebook en hilsen til sin kollega, Søs Marie Serup. Jeg finder ikke anledning til at kommentere private hilsener afgivet på et såkaldt ‘socialt medie’,« sagde hun dengang i et svar til Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, ifølge jp.dk.

Falsk anonymitet lokker

Når vi skriver på Facebook og andre sociale medier, har vi ikke ansigt på modtageren. Det er ifølge Jakob Linaa Jensen endnu en egenskab, som gør det let at ytre sætninger, der ellers normalt forbliver private.

»Vi bliver fristet af anonymiteten. Altså, at vi ikke har den nærhed og kropslighed, som normalt kendetegner privat kommunikation mellem mennesker. Det gør det nemt at reagere instinktivt og umiddelbart,« fortæller han.

Jakob Linaa Jensen har blandt andet undersøgt, hvorfor vi bruger sociale medier. Han konkluderer, at vi er gået fra at mødes om fælles interesser og aktiviteter til at mødes som venner. Facebook er med andre ord vores sociale livs forlængede arm.

Kommunikerer også med venners venner

Facebook-kommunikation adskiller sig også fra almindelig hverdagskommunikation ved at sprede sig som bølger i det virtuelle mediehav. Endnu en glemsel hos brugeren, mener lektor Lisbeth Klastrup, som forsker i internetkultur og kommunikationlektor på IT Universitetet i forskningsgruppen for Digital Kultur og Mobil Kommunikation.

Lisbeth Klastrup har tidligere forsket i brugen af sociale medier i valgkampe, og for øjeblikket arbejder hun blandt andet med undersøgelser af gruppekulturen på den danske del af Facebook.

»Dele af en samtale mellem to brugere kan hurtigt blive kopieret og videreformidlet til venners venner; det, vi kalder nettets virale funktion.«

Min særlige rådgiver, Christopher Arzrouni, sendte via Facebook en hilsen til sin kollega, Søs Marie Serup. Jeg finder ikke anledning til at kommentere private hilsener afgivet på et såkaldt ‘socialt medie’.

Eva Kjer Hansen efter kritik af hendes spindoktors ageren på Facebook i december 2009.

»Mange brugere har nok en tendens til at glemme alle de passive læsere, vedkommende har, eller kan nå ud til, på Facebook,« forklarer hun.

Facebook-besked kostede jobbet

Der er adskillige eksempler fra både indland og udland på, at folk endnu ikke mestrer Facebook-formidling.

I 2006 kostede det for eksempel senator Bill Frist sin politiske karriere i USA, da hans søn var lidt for hård ved jøderne på sin profil.

I 2008 gik det galt for en flok ansatte ved både Virgin Atlantic og British Airways i Storbritannien. Efter kommentarer om ‘ildelugtende passagerer’ og ‘kakerlakker på flyene’, blev et ukendt antal fyret.

I Danmark fik flere politibetjente en skideballe, da de morede sig på sitet over, at demonstranter fik tæsk under klimatopmødet i december 2009.

»Folk forstår ikke, at det er utroligt meget lettere at komme galt af sted på de sociale medier end så mange andre steder. I bund og grund handler det om at skulle kontrollere det, der før var backstage – altså det private – og det er en kunst. Nogle er dygtige til det som Anders Fogh eller Barack Obama, mens andre falder igennem,« siger Jakob Linaa Jensen.