Soldaten Michel Blödorn lå fastspændt på skafottet en juni-eftermiddag i 1739.
Han skulle henrettes for mord.
Fra hans mund lød en salme så højt og klart, at tonerne uden problemer kunne nå ørerne på de mange mennesker, der var samlet på Kongens Nytorv i København for at se henrettelsen.
Bødlen bar et stort, tungt vognhjul hen til Michel. Han svang det mod det ene skinneben, så knoglerne blev knust. Så kom turen til hans andet skinneben, til lårbenene og til over- og underarme.
Men Mikael Bloedorn sang videre uden at kny.
Heller ikke da bødlen stablede Michel op på vognhjulet, der var placeret på en høj stage ved galgen uden for Østerport, lod han sig mærke med det.
Timerne gik. På skift kravlede præster op til den forvredne mand ad en lang stige. De bad med ham. Og de holdt en salmebog op for ham, så han med klar stemme kunne synge sammen med den samlede menneskemængde. Men lige meget hvad, kunne den hårdt kvæstede mand ikke dø.
Da det blev aften, kom der bud fra kongen: Morderen Michel Blödorn skulle kvæles i stilhed.
Myrdede for selv at dø
Den tyske soldat Michel Blödorn havde begået den værste forbrydelse, man kunne begå i 1700-tallets Danmark. Han havde myrdet et andet menneske – for selv at blive henrettet.
»Jeg kalder det selvmords-mord. Fænomenet var meget udbredt i 1700-tallet,« fortæller dr. phil. Tyge Krogh, seniorforsker ved Statens Arkiver.
»Personer, som var kede af livet – selvmordskandidater – undlod at slå sig selv ihjel. I stedet myrdede de typisk et barn eller en tilfældig person. Formålet var at modtage en dødsstraf og efterfølgende blive henrettet.«
\ Reformationen ledte til selvmords-mord
I 1536 blev der gennemført en ’reformation’ af kirken i Danmark. Da gik landet fra at være et katolsk-kristent land til at være et evangelisk-luthersk land.
Det nye syn på kristendom fik stor indflydelse på dagliglivet i Danmark, blandt andet fordi landets love blev ændret, så de stemte overens med Luthers tanker.
Ændringerne i loven betød blandt andet, at grunden til selvmords-mord blev lagt.
Tyge Krogh har netop fået udgivet bogen ’A Lutheran Plague – Murdering to Die in the Eighteenth Century’, der handler om de hidtil oversete selvmords-mord.
Mordere blev frelst af tro på Gud
I 1700-tallet var borgerne i Danmark generelt meget mere religiøse, end de er i dag, og ifølge kirken kom man i Helvede, hvis man begik selvmord.
Derimod fik mennesker en direkte billet til himmerige-ekspressen, hvis de fortrød deres frygtelige gerninger lige før henrettelsen. Den opfattelse stammede fra kirke-reformatoren Martin Luthers (1483-1546) syn på kristendommen.
»Luther mente, at man blev frelst ved at erkende egen syndighed, af hjertet angre sine synder og tro på Gud,« fortæller Tyge Krogh, og fortsætter:
»Det sidste livsøjeblik var det vigtigste tidspunkt at angre sine synder og tro på Gud, for da kunne man ikke synde længere. Så hvis en dødsdømt på skafottet angrede af hjertet, så mente man, at sjælen måtte blive frelst.«
Luther var skyld i selvmords-mord
Bølgen af selvmords-mord skyllede ind over alle de evangelisk-lutherske lande i Nordeuropa.
I modsætning til den katolske kirke tog lutheranerne nemlig de love, der stod i Biblens Moselov meget bogstaveligt – og de love krævede dødsstraf for mord.
Når Gud krævede dødsstraf, var der ikke meget at rafle om for de gudfrygtige danske myndigheder. Det stillede Danmark – og de andre evangelisk-lutherske lande – i en meget speciel situation:
- På den ene side skulle mordere henrettes
- På den anden side kunne mordere i særlig grad slippe for Helvedes pinsler

Det gjorde det attraktivt for selvmordskandidater at blive mordere.
Staten indfører historiens hårdeste straffe
Da selvmords-mordene havde hærget i flere år, gik det op for det danske retsvæsen, at noget var helt galt.
Embedsmændene indså, at landets straffe ikke fungerede, men tvært imod var årsagen til, at tilfældige uskyldige blev slået ihjel af selvmords-morderne.
»I Staten bliver man dybt bekymret. Så man reagerer ved at lovgive om, at selvmords-mordere skulle havde de hårdeste kendte dødsstraffe i danmarkshistorien,« fortæller Tyge Krogh.
Selvmords-mordere skulle piskes, knibes og smadres
Soldaten Michel Blödorn modtog en af de skærpede straffe i 1739. Da han var soldat, blev straffen særlig hård.
- I militærretten – som dømte soldater – blev straffen for selvmords-mord…
- Pisk en gang om ugen i 9 uger op til henrettelsen.
- Derefter skulle soldaten radbrækkes og endnu levende lægges på stejlen – det store vognhjul – for at dø af sine kvæstelser.
- I den civile ret – som dømte almindelige borgere – skulle selvmords-morderne…
- Knibes med gloende tænger fem gange på vejen fra arresten til skafottet.
- Derefter skulle deres hånd hugges af, hvorefter hovedet røg.
- Til sidst skulle det døde legeme udstilles på et stort hjul til hån, skræk og advarsel – hjul og stejle.
Folk troede, at henrettelse var sikker vej til frelse
Selvom straffene for selvmords-mord blev sindssygt hårde, hjalp de lige lidt.
»I befolkningen mente man, at henrettelse var den sikreste vej til sjæles frelse. Der blev skrevet skillingsviser (den tids pophits, red.), der fortalte om, hvordan morderne glædede sig til at blive henrettet. De så frem til at komme op til Himlen og i hvide klæder sidde foran Guds trone,« fortæller Tyge Krogh.
\ Hvor mange selvmords-mord?
Tyge Krogh har især undersøgt de juridiske skrifter, teologiske tekster, skillingsviser og retsbøger, der omhandler selvmords-mord i København, men ud fra retsbøger i andre dele af det lutheranske Nordeuropa har han udarbejdet statistikker på forbrydelsens omfang.
I 1700-tallet dræbte selvmords-mordere i gennemsnit hvert år:
- 1,5 menneske pr 100.000 indbyggere i København
- 0,6 – 0,8 menneske pr 100.000 indbyggere i Stockholm
- 0,5 menneske pr 100.000 indbyggere på Sjælland
- 0,4 – 0,5 menneske pr 100.000 indbyggere i Hamburg
- 0,6 menneske pr. 100.000 indbyggere i Nürnberg
- 0,4 – 0,7 menneske pr. 100.000 indbyggere i Augsburg
Antallet var også stort i Slesvig-Holsten, men oplysningerne derfra er for tilfældige til, at man kan bearbejde dem statistisk.
Opfattelsen blev, at jo større pinsler, man gennemlevede i forbindelsen med henrettelsen, desto mere sikker var man på en plads i Himlen.
Den opfattelse var gift for Statens bestræbelser på at finde en straf så hård, at den kunne afskrække selvmords-morderne.
Danmark afskaffede dødsstraffen
Da de hårde straffe ikke hjalp, foreslog en af 1700-tallets mest respekterede jurister, Henrik Stampe, at man skulle komme det store problem til livs ved at afskaffe dødsstraffen for selvmords-mord.
Det stred imidlertid imod den Gudsbestemte dødsstraf, som de lutherske lande havde håndhævet i over 200 år. Derfor blev forslaget i første omgang afvist af både teologer, jurister og regeringen.
\ Læs også
»Men antallet af selvmords-mord fortsatte med at vokse, og ti år senere i 1767 blev Stampes forslag til lov. Nu blev morderne i stedet pisket en gang om året og sat til det hårdeste og mest vanærende straffearbejde. Det fik endelig bremset selvmords-mordene,« fortæller Tyge Krogh.
»På den måde blev Danmark et foregangsland, når det kom til at afskaffe dødsstraffen. Men det var nu ikke noget, man var stolt af. Beslutningen var et voldsomt brud på den religiøse forståelse af straffesystemet. Efterhånden fulgte andre lande dog efter – blandt andre Preussen,« siger Tyge Krogh.
I dag findes selvmords-mordere i USA
Man skulle tro, at selvmords-mord er noget, der hørte 1700-tallet til. Men også i dag bliver de uhyggelige mord begået i lande, der har dødsstraf.
»Faktisk kendes de her selvmords-mord også fra USA i dag. Forskere har fundet adskillige mordere, der begik deres drab alene med det mål at blive henrettet.«
»Selvmords-mordene i USA er ikke nær så hyppige som dem i 1700-tallet. Men det viser, at selvmords-mordet er et vilkår ved at have dødsstraf. Der vil altid være nogen, der føler sig tiltrukket af at blive henrettet. Og det er vigtigt at få med i diskussion af dødsstraf i dag,« konstaterer Tyge Krogh.
Bogen ’A Lutheran Plague – Murdering to Die in the Eighteenth Century’ er udkommet på engelsk på forlaget Brill Academic Publishers.