Moralfilosofien har flere forskellige opgaver og rummer derfor en række mere eller mindre specialiserede grene og discipliner.
For det første (og for mange mennesker mest indlysende) har moralfilosofien til opgave at give den bedste og mest adækvate (teoretiske) redegørelse for det moralske felt.
Denne opgave løses af konkrete etiske teorier (dydsetik, konsekvensetik, pligtetik), som med forskelligt udgangspunkt og på forskellig måde forsøger at forklare og begrunde, hvad der har moralsk værdi, hvilke handlinger der er moralsk rigtige og forkerte, og hvad slags dyder og karaktertræk man bør forsøge at kultivere.
Den del af moralfilosofien, der beskæftiger sig med disse spørgsmål, kaldes ofte for normativ etik, da de grundlæggende problemstillinger, der søges besvaret, rummer et substantielt og irreducibelt normativt element.
Praktisk etik
En anden af moralfilosofiens hovedopgaver er at forsøge at besvare og løse konkrete, praktiske moralske dilemmaer og problemer. Er selvmord moralsk tilladeligt? Hvad med abort? Hvordan bør vi behandle dyr? Er dødsstraf okay? Kan krig nogensinde retfærdiggøres? Hvis ja, hvordan?
Dette er praktiske, presserende og (forholdsvis) konkrete spørgsmål, som mange mennesker vil støde på i deres dagligdag. Den del af moralfilosofien, der beskæftiger sig med at finde svar på disse spørgsmål, kaldes derfor ofte for praktisk (eller anvendt) etik.
Den praktiske etik er tæt forbundet med den normative etik. På den ene side udgør normative etik en uundværlig ressource for besvarelsen af praktiske etiske spørgsmål. Den normative etiks teorier tilbyder således en række forskellige måder at tænke om og besvare konkrete etiske problemer, og leverer dermed begrebslige ressourcer og redskaber, som gør folk i stand til at kunne reflektere over etiske spørgsmål på en fornuftig og ansvarlig måde.
På den anden side er praktiske etiske dilemmaer, konflikter og spørgsmål et væsentligt (måske det væsentligste?) input til den normative etiks systematiske teoriudvikling.
Det er jo netop fordi vi i vores daglige liv med og mod hinanden ofte render ind i praktiske moralske problemer og uenigheder, at vi har behov for (og bliver motiveret til) at reflektere over og udvikle en systematisk, teoretisk redegørelse for moral.
Metaetik
Er der andet og mere til moralfilosofien end 1) bestræbelsen på at give en nogenlunde systematisk teoretisk redegørelse for det moralske felt og 2) forsøget på at besvare og løse konkrete praktiske spørgsmål og problemer?
Mange mennesker vil måske sige nej. Hvis vi har et rimelig godt teoretisk overblik over det moralske felts (komplekse) struktur, og hvis vi kan anvende denne forståelse til at besvare og reflektere over konkrete moralske spørgsmål, så har vi, moralfilosofisk set, ikke behov for mere.
Men filosoffer (herunder moralfilosoffer)er ikke som folk er flest og stiller sig sjældent tilfredse med åbenlyse svar. En hel del moralfilosoffer vil således hævde, at der er en række meget væsentlige og basale spørgsmål, som er relevante for en korrekt forståelse af det moralske felt, men som hverken den normative eller den praktiske etik eksplicit behandler.
Der er fokus på konkrete og praktiske spørgsmål
Helt overordnet beskæftiger hverken den normative eller den praktiske etik sig således med spørgsmålet om, hvad moral som sådan er. Dette spørgsmål er for alment til at kunne blive besvaret af den normative etik, og som vi har set, så er den praktiske etik fokus konkrete og praktiske spørgsmål, ikke spørgsmål om moralens grundlæggende karakter og kendetegn.
Mere specifikt er der en række grundlæggende spørgsmål om moralske udsagn, moralsk erkendelse og moralske værdier, som ikke har nogen direkte eller åbenlys plads indenfor hverken den normative eller den praktiske etik. Hvad kendetegner et moralsk udsagn? Hvordan og på hvilke måder adskiller moralske domme sig fra andre typer domme? Kan vi have moralsk erkendelse? Hvis ja, hvordan? Hvis nej, hvorfor ikke?
Hvad vil det sige, at en ting, en person eller et fænomen har (moralsk) værdi? Adskiller moralske værdier sig fra andre typer værdier? Og hvordan passer moral, moralske værdier, moralsk erkendelse og moralbegreber i det hele taget ind i vores overordnede forståelse af, hvordan verden er skruet sammen?
Disse spørgsmål kaldes ofte for meta-etiske spørgsmål, og den gren af moralfilosofien, som beskæftiger sig med disse spørgsmål kaldes derfor for meta-etik. Meta” er et gammelt græsk begreb og betyder egentlig ‘efter’ eller ‘hinsides’, men bruges i dag oftest i betydningen ‘om’ eller ‘vedrørende’.
Som navnet antyder så er metaetik derfor ikke en substantiel, normativ etisk teori, men derimod en slags anden-ordens teori: En teori om etiske teorier. En teoretisk redegørelse for, hvad substantielle, normative, etiske teorier er, og hvad det er for et felt eller emne, som disse teorier beskæftiger sig med.
Hvordan det hele hænger sammen
Hvordan forholder metaetik sig til normativ og praktisk etik? Et synspunkt er, at moralfilosofien nødvendigvis må starte med de metaetiske grundspørgsmål, og først bagefter kan behandle mere substantielle normative og praktiske spørgsmål.
For at kunne udvikle en plausibel og adækvat etisk teori, sådan lyder argumentet, så må vi først have en idé om, hvad moral i det hele taget er, og hvad der kendetegner moralske udsagn og domme. Ellers ved vi jo ikke, hvad det er, vi skal teoretisere om.
Der er imidlertid et indlysende problem med dette synspunkt. For hvordan kan vi nogensinde komme i gang med at analysere moralske udsagn, og diskutere hvad moral er, hvis vi ikke allerede på forhånd har en (mere eller mindre substantiel) forestilling om, hvad moral er?
Sagt på en anden måde: For at kunne komme i gang med det metaetiske projekt, så må man nødvendigvis begynde med en række mere eller mindre implicitte idéer om, hvad der er moralsk relevant; hvilke udsagn der tæller som moralske, og hvilke objekter der har værdi.
Og disse idéer vil meget ofte komme fra den normative etik. Metaetikken forudsætter og bygger således på den normative etik. Og den normative etik trækker (som vi tidligere har set) på den praktiske etik.
Mange fagdiscipliner bidrager til forståelsen af moral
I praksis er opdelingen mellem metaetik, normativ etik og praktisk etik derfor ikke nær så skarpe, som jeg her har givet udtryk for. Metaetiske spørgsmål trækker på og glider umærkeligt over i normativt etiske spørgsmål, mens den normative etik omvendt ofte påvirkes og struktureres af metaetiske indsigter og idéer.
Og den normative etik motiveres af og får en væsentlig del af sit indhold fra praktisk-moralske problemer, mens den praktiske etik henter begrebslige ressourcer og teoretisk indsigt fra den normative etik.
Tingene bliver endnu mere komplicerede, når man husker på, at skønt moralfilosofien er et selvstændigt fagområde med sine egne discipliner og kriterier for god og dårlig tænkning, så er den ikke radikalt autonom eller selvberoende. Moralfilosofien trækker på, påvirkes af og får input fra en lang række andre videnskabelige discipliner og menneskelige aktiviteter.
Litteratur og litteraturvidenskab, kunst, psykologi, biologi, evolutionsteori, lingvistik, semiotik, medieteori og mange andre fag og discipliner har alle noget at sige om og bidrage med til forståelsen af det moralske.
Og til sidst…
Kort sagt: Moralfilosofien er en kompleks og vidtfavnende bestræbelse på at komme til klarhed over, give indhold til og udvikle en teoretisk redegørelse for det moralske felt, som kan hjælpe os til at tænke og handle fornuftigt og ansvarligt i vores liv med og mod hinanden, os selv og den øvrige natur.
Metaetikken er den del af moralfilosofien som beskæftiger sig med de overordnede spørgsmål om, hvad moral overhovedet er for en størrelse, og hvad der kendetegner moralske udsagn og sætninger.
Den normative etik forsøger at give en adækvat og plausibel teoretisk redegørelse for det moralske felt. Og den praktiske etik er bestræbelsen på at besvare og løse konkrete praktiske problemer og spørgsmål.
Hvis man har lyst til at læse mere om moralfilosofiens grunddiscipliner og sætte sig mere ind i nutidens dominerende og markante etiske teorier, så kan jeg anbefale bogen ‘Filosofisk Etik. Normativ etik, praktisk etik og metaetik’, som netop er udkommet på Aarhus Universitetsforlag.
Det er en antologi, hvor en lang række danske filosoffer introducerer til netop disse emner. Jeg er selv blandt bidragyderne, og bogen er redigeret af Anne-Marie Søndergaard Christensen, en af de andre filosofi-bloggere her på Videnskab.dk.
Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.
