De fineste danske vikinger købte bæverpels i udlandet og brugte det flotte tøj til at signalere høj status i hjemlandet.
Sådan konkluderer danske forskere ud fra analyser af proteiner fra pelsstykker fundet i nogle af de rigeste danske vikingegrave fra tiden 800-1050.
»Det er spændende, for det er første gang, vi har et smoking gun-bevis på, at pels blev importeret til Danmark i vikingetiden. Bæveren levede nemlig ikke i Danmark på det tidspunkt,« siger Luise Ørsted Brandt, lektor på afdelingen for geobiologi på Globe Institute ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
Luise Ørsted Brandt har stået i spidsen for arbejdet, der netop er udgivet i tidsskriftet Plos One.
Proteiner blev genvej til ny viden
Indtil nu har det været svært at finde ud af, om vikingernes pels var lavet af danske dyr som hare, mår og egern eller af dyr, der stammede fra andre steder i verden, beretter Luise Ørsted Brandt.
Pelsrester fra vikingetiden har det nemlig med at blive nedbrudt af de mange år i gravene og har tit ganske lidt eller intet DNA tilbage at analysere.
Forskere kan komme på sporet af dyret bag pelsen ved hjælp af mikroskopi. Med den metode zoomer forskere gevaldigt ind på små detaljer i strukturen i pelsen og sammenligner den med moderne pelshår – men metoden er udfordret af, at hår bliver nedbrudt med tiden.
Derfor lavede forskerholdet også analyser af langtidsholdbare proteiner fundet i pelsstykker i seks danske vikingegrave. Analyserne gav langt tydeligere resultater end DNA- og mikroskopi-analyser af de samme fund.
\ Metode: Proteiner virker, hvor DNA fejler
Forskerne har i det nye studie undersøgt 14 pelsrester med 4 forskellige metoder:
- DNA-analyse
- Mikroskopi-analyse
- Protein-fingeraftryksanalyse (man kan finde forskelle mellem arter i et enkelt protein)
- Protein-sekventering (undersøgelse af alle proteiner i en prøve for at underbygge resultat af fingeraftryksanalyse)
»Man kan sige, at vi på den måde kommer hele vejen rundt om artsbestemmelse og samtidig bekræfter det, man begynder at få øjnene op for: At DNA-analyser ikke altid giver de bedste resultater.«
»Havde de fungeret her, kunne de måske have fortalt noget om, hvor pelsen stammer fra. Men fordi DNA ikke var bevaret, fortæller den os ingenting. Proteinerne er til gengæld bedre bevaret og kan derfor give os artsbestemmelsen,« forklarer Luise Ørsted Brandt, som tidligere har lavet ph.d.-afhandling om proteiner og DNA i uld- og skindmaterialer.
»Det viser, at proteiner er mere modstandsdygtige over for nedbrydning og ofte kan give svar, hvor DNA ikke længere er bevaret,« tilføjer hun.
Luksusprodukter signalerer elite
Når forskerne inddrager data fra andre studier, tegner sig et billede af, at en del tilbehør fundet i gravene – »accessories« som bælter, remme til punge eller sko – er lavet af skind fra velkendte danske husdyr som ged eller ko.
Pels fra vilde dyr som den importerede bæver finder forskerne til gengæld kun i dragter, der har været båret af både mænd og kvinder til tydeligt skue for alle andre.
»Det lader til, at den eksklusive pels, hvor man har bevaret pelshårene fra dyr, der var importeret, er blevet tydeligt fremvist og derfor brugt som statussymbol. Det har været ligesom at have et luksusprodukt som en Hermès-taske i dag. Det har formentlig været ’bling-bling’,« siger Luise Brandt og fortsætter:
»Vikingetiden er en spændende periode med togter, handel og international storpolitik, og formentlig har denne elite været rundt for at mødes med eliter fra andre regioner i Europa og måske Arabien. Måske har et luksusprodukt som bæverpels fået andre til at afkode, at de her vikinger var en del af eliten,« funderer Luise Ørsted Brandt.
Vikinger har ifølge skriftlige arabiske kilder også solgt pels til arabiske konger.
Hvor kom pelsen fra?
Det lyder måske ikke så eksotisk i nutidens ører at have en pels lavet af bæver, men ifølge Luise Ørsted Brandt er hårene fra bæveren både skinnende og varme.
Pelsen har formentlig været både flot og tyk. Og da bæveren jo lever i vand, har pelsen også været vandafvisende.
Forskerne kan konstatere, at pelsen ikke stammer fra Danmark, men de kan ikke komme oprindelsen nærmere.
Ifølge Luise Ørsted Brandt taler skriftlige kilder om omfattende international handel med pels fra blandt andre bæver og ræv med oprindelse omkring russiske floder.
Det nordlige Skandinavien kan dog også være en mulighed.
Bæveren har for eksempel med stor sandsynlighed levet i det nordlige Sverige, og enkelte knogler og bæverpels er fundet i grave i Birka, der før år 1000 var en stor handelsby for vikinger.
»Dygtige folk« bekræfter viden om vikingetiden
Luise Ørsted Brandt understreger, at forskerne kun har undersøgt i alt 14 prøver fra de 6 danske vikingegrave, så materialet er stadig sparsomt at udtale sig på. Håbet er, at flere prøver kan undersøges i fremtiden.
Det samme bemærker professor Søren M. Sindbæk, der ikke har været med til at lave studiet, men har set på det for Videnskab.dk.
Søren Sindbæk er dog glad for, at »dygtige folk« nu får undersøgt ældre fund, der ligger på Nationalmuseet, så viden om dem kan komme i spil. I dette tilfælde er det endda viden, der fint understøtter anden forskning.
»Pels og pelshandel var big business i vikingetid og middelalder. Det ved vi blandt andet fra fund af hundredvis af mår-knogler i Ribe.«
»På den måde er det et resultat, der er i overensstemmelse med forventningerne,« skriver Søren Sindbæk fra Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet) ved Aarhus Universitet i en mail til Videnskab.dk.
Studiets opdagelser er allerede delt og vendt i projektet Velklædt i Vikingetiden, hvor en række danske forskere undersøger og formidler ny viden om vikingernes dragter.
Du kan høre medforfatter på studiet, forskningsprofessor MSO Ulla Mannering fra Nationalmuseet, fortælle om det tidskrævende projekt i denne video på YouTube.
