Dansk ekspedition finder tre ekstremt velbevarede skibsvrag i Østersøen
»Jeg har aldrig set noget lignende. Skibene stod, som var de lige blevet forladt,« siger ekspeditionsleder.

Tag med ned på 150 meters dybde i Østersøen og gå på opdagelse i skibsvraget. Optagelserne er filmet af et fjernstyret undervandsfartøj. (Video: Seawar Museum Jutland) 

Tag med ned på 150 meters dybde i Østersøen og gå på opdagelse i skibsvraget. Optagelserne er filmet af et fjernstyret undervandsfartøj. (Video: Seawar Museum Jutland) 

I slutningen af oktober drog et dansk ekspeditionshold på jagt efter gamle skibe på bunden af Østersøen.

På en nøje udvalgt lokation blev en undervandsrobot sænket ned i dybet, og imens en pilot fjernstyrede robotten gennem mørket, fulgte professor David John Gregory med på en skærm.

»Jeg sad lige ved siden af piloten. Det var buldermørkt, men pludselig dukkede der noget op i lyskeglen fra robotten. Det var første gang, vi så skibet. Jeg blev virkelig bare… Wow. Det var fantastisk. Det så stort set ud, som om skibet var gået ned i går,« fortæller David John Gregory, som er professor ved Nationalmuseet, til Videnskab.dk

I alt har ekspeditionen lokaliseret og filmet tre usædvanligt velbevarede skibsvrag.

'Aldrig set noget lignende'

Skibene formodes at være over 300 år gamle, men de »står som spøgelsesskibe næsten uskadte på havbunden« på cirka 150 meters dybde, lyder det fra holdet bag fundet.

»Jeg har dykket hele mit liv og undersøgt hundredvis af vrag, men jeg har aldrig set noget lignende. Skibene stod, som var de lige blevet forladt,« siger Gert Normann Andersen, ekspeditionsleder og direktør fra Sea War Museum Jutland, i en pressemeddelelse.

Ifølge holdet bag fundet er to af skibene »med stor sikkerhed« fragtfartøjer fra Holland. Det tredje og største skib formodes derimod at være et skandinavisk fartøj.

27 personer var med på ekspeditionen i oktober 2022, hvor de gamle skibsvrag kom frem i lyset. (Foto: Sea War Museum Jutland)

Et nyt kapitel i vores historie

Marinarkæolog Morten Johansen er også imponeret over de tre skibsvrag og deres bevaringstilstand.

»De ser utrolig velbevarede og spændende ud. Når man finder tre nye skibsvrag, er det jo tre nye kapitler i vores historie, som de kan være med til at skrive,« lyder det fra Morten Johansen, som er leder af det marinarkæologiske team ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde og ikke har været en del af projektet.

»Så det kunne være superspændende, hvis man kan lære mere om skibene.«

Pæleorm ødelægger normalt skibe

Han tilføjer, at det er velkendt, at Østersøen generelt udgør et glimrende sted at bevare gamle skibe.

Det skyldes blandt andet, at der ikke er pæleorm i det relativt ferske vand i Østersøen. Dermed bliver træet fra de gamle skibe altså ikke ædt og nedbrudt af ormene.

»Jo længere op i Østersøen man kommer, jo mere velbevarede er skibsvragene i store træk. Så svenskerne har nogle utrolig velbevarede fund. For en marinarkæolog som mig ville det jo være rigtig dejligt, hvis vi heller ikke havde pæleorm i de indre danske farvande,« siger Morten Johansen.

Han påpeger, at skibsvrag i de indre danske farvande hurtigt bliver nedbrudt af pæleorm og andre forstyrrelser, så det typisk kun er vragdele under havbunden, som man kan finde.

På billedet her kan man blandt andet se vand- og øltønder på dækket, lyder det fra holdet bag ekspeditionen. Billedet her viser ligesom de øvrige skibet, som menes at have skandinavisk oprindelse (Foto: Sea War Museum Jutland)

Fiskeredskaber når ikke ned på 150 m

Ud over mangel på pæleorm er en vigtig faktor for de tre skibsvrags bevarelse formentlig også, at trawl og andet fiskeudstyr ikke kan ødelægge skibsvragene på så store dybder, påpeger David John Gregory.

»På 150 meter er der er ingen fiskeri eller lignende tunge redskaber, som kan forstyrre vragene. I Nordsøen og Kattegat oplever vi jævnligt, at fiskerbåde med trawl kan gå gennem vragene,« siger David John Gregory.

»Herudover er det generelt iltfattigt på bunden, og det kan også være med til at bevare skibene. Men det hele gik så stærkt på ekspeditionen, at vi ikke fik målt det denne gang,« tilføjer han.

Forrygende start på projekt

David John Gregory har netop påbegyndt et forskningsprojekt, hvor han i samarbejde med kollegaen Anne Marie Eriksen skal undersøge nedbrydning af materialer og skibsvrag under vand over de kommende 5 år med en bevilling på 18,5 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd.

»Projektet er lige begyndt i oktober, så det var helt fantastisk, at vi kunne få sådan en start,« siger han.

Ekspeditionen blev gennemført 25-30. oktober under ledelse af Sea War Museum Jutland fra Thyborøn i samarbejde med danske JD-Contractor, som stillede offshore-skibet Sima og undervandsrobotter med avanceret teknologi til rådighed.

Ekspeditionen med i alt 27 deltagere satte ud med det formål at undersøge nedbrydningen af vrag og materialer under vand.

En galionsfigur med et dragehoved pryder det ene skibsvrag (Foto: Sea War Museum Jutland)

Fandt vrag ifbm. Nordstream-gasledninger

Ekspeditionen ledte imidlertid ikke fuldstændig i blinde efter de tre vrag, for allerede for mange år siden blev de tre skibsvrag detekteret af Gert Normann Andersen, som også ejer JD-Contractor.

Dengang var han ude for lave undersøgelser af havbunden i forbindelse med oprettelsen af Nordstream-gasledningerne, som går gennem Østersøen – og som for nyligt vakte stor opmærksomhed, da de blev udsat for sabotage.

»De opdagede skibsvragene, da de var ude for at undersøge, hvor gasledningerne bedst kunne ligge. Men de har aldrig kunnet undersøge dem nærmere, fordi det koster utroligt mange penge at drive sådan en ekspedition,« fortæller David John Gregory.

Avanceret teknologi på ekspeditionen

I forbindelse med ekspeditionen i oktober deltog blandt andet to svenske specialister i såkaldt fotogrammetri fra firmaet Ocean Discovery.

Ved metoden bliver en undervandsrobot udstyret med et avanceret kamera, som gennemfotograferer vragene, så man med stor præcision kan gengive et virtuelt billede af vragene.

»Fotogrammetri er kostbar på disse vanddybder, fordi metoden kræver både dyrt udstyr, eksperter og et stort skib, men det er uden tvivl den bedste metode, vi har i dag, til undersøgelse og dokumentation af vrag på store dybder,« siger Gert Normann Andersen i pressemeddelelsen.

Her kan du se det ene skibsvrag gengivet i 3D ved hjælp af fotogrammetri. (Udlånt af Sea War Museum Jutland)

Tegninger tyder på skandinavisk oprindelse

Forskerne vil i den kommende tid arbejde videre med at blive klogere på, hvad det er for nogle skibe, de har fundet.

David John Gregory forklarer, at det er skibstypen, som gør dem ret sikre på, at to af vragene er fragtfartøjer fra Holland.

Ideen om, at det tredje skib er fra Skandinavien, bygger holdet blandt andet på tegninger af gamle skibstyper, som den svenske admiral Frederik Henrik af Chapman (1721-1808) har samlet i en bog.

»Han har lavet en flot bog med forskellige typer af skibe, og der er et billede af et skib, som minder lige præcis om det skib, vi har fundet,« forklarer David John Gregory, som understreger, at det primært er skibsarkitekt og marinarkæolog Christian Lemée, der har stået for at identificere skibene.

Skibet til højre er af typen Stettiner Galease og er her malet af Niels Truslew i 1805. Samme type skib mener holdet bag ekspeditionen at have fundet på bunden af Østersøen. (Udlånt af Sea War Museum Jutland)

Fik træ op fra havbunden

Ud over billeder af skibsvragene har ekspeditionsholdet også fået fingrene i et stykke træ fra et af de hollandske skib.

På togtets sidste dag lykkedes det holdet at slå en løkke omkring træstykket, der lå løst på havbunden, og derefter kunne de hejse det sikkert op fra 150 meters dybde. Træet er nu bragt til Nationalmuseets bevaringsafdeling i Brede, hvor det i de kommende måneder skal undersøges.

»Vi vil prøve at få datering på træet. Vi håber på, at der er tilstrækkelig med årringe i træet til, at vi kan datere det ud fra dem, men ellers vil vi sende det til kulstof 14-datering. Og så håber vi, at vi kan finde ud af, hvor træet har vokset og kommer fra,« siger David John Gregory.

Undervandsrobotten medbringer et stykke træ fra skibsvraget - et skibsknæ - som er hentet i 157 meters dybde. (Foto: Sea War Museum Jutland)

Vil gerne tilbage

Med den nye viden, som forskningsprojektet og de tre skibsvrag bringer på banen, håber David John Gregory blandt andet, at man kan blive klogere på nedbrydning af skibe på havbunden, og hvordan man bedst muligt bevarer skibsvrag. 

Det kan for eksempel være med til at afgøre, om et vrag skal bevares in situ, eller om man skal bjærge de mest værdifulde genstande op.

»Og så håber jeg helt klart, at vi kan komme tilbage til de tre vrag på et tidspunkt. Det er i hvert fald planen,« slutter han.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk