Forskere i kovending: Nord Stream-lækage er bekymrende for havmiljøet i Østersøen
Gaslækagen blev først afvist som et miljøproblem. Nu er forskerne ikke længere så sikre.

»På bunden af Østersøen ligger betydelige mængder industrikemikalier og tungmetaller som bly og kviksølv, der er akkumuleret gennem mange år,« forklarer professor i miljø-risiko Hans Sanderson til Videnskab.dk.  

»På bunden af Østersøen ligger betydelige mængder industrikemikalier og tungmetaller som bly og kviksølv, der er akkumuleret gennem mange år,« forklarer professor i miljø-risiko Hans Sanderson til Videnskab.dk.  

Fire undervandseksplosioner tæt ved Bornholm. Op mod 500 millioner kubikmeter gas, der i en uge strømmede ud i Østersøen.  

Sabotagen på Nordstream 1 og 2 skabte politiske chokbølger i Europa og særligt Østersølandene. Prompte blev det til gengæld afvist, at gasudslippet ville få nævneværdige konsekvenser for det lokale havmiljø. 

Lækagen er ikke »noget kæmpestort miljømæssigt problem«, lød det blandt andet fra miljørisiko-forsker Hans Sanderson i Jyllands Posten

I dag er han ikke længere så sikker: 

»Det kan godt blive mere bekymrende for havmiljøet, end vi umiddelbart havde troet,« siger Hans Sanderson, der er seniorforsker ved Aarhus Universitet, nu til Videnskab.dk.

Umiddelbart efter lækagen blev opdaget 26. september, blev Hans Sanderson kontaktet af adskillige medier, inden han »havde informationer om, hvor voldsomt det egentlig var«, fortæller han. 

Dagene efter kom det frem, at hele rørledninger var revet over, at der var brugt flere hundrede kg sprængstof til sabotagen, og at gassen strømmede ud i en uge.

Det har ændret billedet. 

»Med den nye information, der kom, blev det tydeligt for mig, at det potentielt kunne få alvorlige konsekvenser for havmiljøet,« siger Hans Sandersson.

Gamle kemikalier og tungmetaller kan forurene Østersøen

Hans Sanderson leder en ekspertgruppe, der lige nu undersøger de miljømæssige konsekvenser af lækagen.

Gruppen, der består af forskere fra Danmark, Polen og Tyskland, forventer at have en rapport klar om »en måneds tid«, siger seniorforskeren.

Han kan altså på nuværende tidspunkt ikke fremlægge resultater for, om gaslækagen reelt har negative konsekvenser for havmiljøet, og hvor store de i så fald kan være. Analyserne er ganske enkelt ikke lavet endnu. 

Flere omstændigheder ved gaslækagen giver dog anledning til bekymring.

»Østersøen er et af de mest forurenede havområder på Jorden. I sedimentet på bunden af Østersøen ligger betydelige mængder af industrikemikalier og tungmetaller som bly og kviksølv, der er akkumuleret gennem mange år,« forklarer Hans Sanderson.  

Hvorfor er Østersøen så forurenet?

Forureningen af Østersøen kommer flere steder fra og sker både direkte ned i havet eller gennem floder fra de ni lande, der grænser op til Østersøen.

Forureningen kommer primært fra land til hav. Og den kommer især fra landbruget og trafikken men stammer eksempelvis også fra affaldsforbrændingsanlæg, metalindustrien og mange andre steder. 

Samtidig er Østersøen, der har en indelukket placering i forhold til verdenshavene, relativt statisk uden betydelige havstrømme. 

Kilde: BONUS - Science for a better future of the Baltic Sea region​​​​​​

Tungmetallerne og de kemiske stoffer har sandsynligvis fået en ordentlig rystetur fra de fire eksplosioner på Nord Stream-ledningerne og den kraftige strøm af gas. Dermed vil stofferne hvirvle rundt i havet til potentielt set stor gene for dyr og planter. 

»Stofferne er meget giftige og vil være opløst til sedimentpartikler og i helt opløst form, som organismer kan optage,« påpeger Hans Sanderson.

»Vi vil naturligvis se på om koncentrationen kan være direkte dødelig for fisk – men det vil vise sig,« tilføjer han.

Forurening har svært ved at bundfælde sig

Problemet bliver endnu værre af, at Østersøens såkaldte vandlag, der er mellem overfladen og havbunden, er ret kraftige.

Det gør eksempelvis, at der mangler ilt på havbunden af Østersøen, fordi ilten ikke kan bevæge sig ned gennem de kraftige vandlag. 

Men det betyder også, at de forurenende stoffer, der kan være hvirvlet op fra eksplosionerne, vil have svært ved at falde til bunds. Dermed kan forureningen fra stofferne på havmiljøet vare ved i lang tid, forklarer Hans Sanderson.

Hvor længe, er netop en af de ting, som ekspertgruppen er i gang med at undersøge.

Kemiske våben fra 2. verdenskrig er en joker

Men ikke nok med at bunden af Østersøen er fyldt med bly, kviksølv og andre kemiske stoffer. 

I området nordøst fra Bornholm, hvor tre af de i alt fire sprængninger skete, findes en slags losseplads for kemiske våben fra 2. verdenskrig.

Omkring 32.000 tons kemiske våben, der indeholder 11.000 tons aktive kemiske kampstoffer, estimeres at være dumpet i området.

Kortet her viser, hvor og hvornår eksplosionerne på Nord Stream-ledningerne fandt sted. (Kort: FactsWithoutBias1 / Wikimedia Commons CC BY-SA 4.0)

De gamle våben er ganske vist tømt for indhold, så der er ingen fare for, at de pludselig springer i luften, men de kan have rester af gamle kemiske kampstoffer, der kan blive reaktiveret, fortæller Hans Sanderson.

»Våbnene fra Anden Verdenskrig er en del af det større billede, og de kan potentielt gør forureningen værre,« siger Hans Sanderson.

Det er dog ikke de 32.000 tons gamle våben, der giver ham den største hovedpine:

»Våbnene tiltrækker meget opmærksomhed fra medier og offentligheden. Men jeg vil tro, at det er industrikemikalierne og tungmetallerne, der er det største problem – men det vil vise sig,« siger han.

Udenlandske forskere deler bekymring

Også andre havmiljø-forskere har aktiveret advarselslamperne i kølvandet på Nord Stream-sabotagen. 

»Jeg synes, der er grund til bekymring,« fastslår marine-forsker Rodney Forster over for Nature.com. 

Ligesom Hans Sanderson hæfter han sig ved, at størrelsen og omfanget af gaslækagen kan få store mængder forurenende kemikalier til at hvirvle op og forurene havvandet, siger Rodney Forster, der er tilknyttet britiske University of Hull.

Den amerikanske geolog Ferdinand Oberle har forsket i, hvordan bundtrawling fra fiskerbåde har påvirket havbunden i lige netop det område, hvor eksplosionerne skete.

»Bundtrawling har været meget udbredt i området ved Bornholms affaldsplads for Anden Verdenskrig,« siger Ferdinand Oberle fra US Geological Survey’s Pacific Coastal and Marine Science Center til Nature.com.

Han forudser, at de forurenende kemikalier, der allerede er sluppet ud i havet som følge af bundtrawlingen, vil spredes yderligere som følge af eksplosionerne. 

Timingen for eksplosionerne, der fandt sted i slutningen af september, kan også gøre konsekvenserne endnu værre, lyder det fra marine-biokemiker John Bothwell:

»Havlivets cyklusser begynder normalt at aftage for vinteren i midten af oktober,« siger han til Nature.com. 

»Men der er stadig masser af ting, der kan blive beskadiget: sene algeopblomstringer er ikke ualmindelige på denne tid af året, og det ville have en afsmittende effekt (på havmiljøet, red.), hvis de bliver beskadiget,« tilføjer John Bothwell, der forsker ved britiske Durham University.

Forskerne bliver snart klogere på effekten

Alt i alt peger meget i retning af, at Nord Stream-sabotagen kan få et voldsomt efterspil for havmiljøet i Østersøen. 

Hvor stor en effekt kan der dog ikke siges noget om endnu, fastslår Hans Sandersen.

»Vi er i gang med at danne os et overblik,« siger han.

»Det korte af det lange er, at det er sket en ophvirvling af store mængder sediment og en række stoffer, der kan påvirke havlivet i Østersøen. Om det er et stort og kritisk problem eller bare er et mindre og midlertidigt problem er det, vi vil dokumentere,« slutter han.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk