Danmarks politiklage-myndighed rangerer bag Grækenland og Kroatien i nyt studie om uafhængighed

Igennem årene er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) med jævne mellemrum blevet kritiseret og anklaget for reelt ikke at være uafhængig af politiet.

Senest har sagen om familien fra Vejle, som føler sig forfulgt af politiet, turneret i danske medier og endnu engang rejst spørgsmålet om DUP's evne til objektivt at bedømme politiet.

Og nu puster et nyt studie til den glohede debat:

I studiet, der er udgivet i tidsskriftet Public Administration, bliver DUP placeret i den nederste ende af uafhængighedsskalaen - rangeret som nummer 20 ud af de 27 undersøgte politiklagemyndigheder og bag lande som Finland, Sverige, Kroatien, Slovakiet og Grækenland.

Kritikken af DUP og den manglende uafhængighed er historisk gået på, at en ikke ubetydelig del af de ansatte hos DUP har en fortid hos politiet. Men i det nye studie er det DUP's ledelses forhold til justitsministeren, der giver anledning til panderynker rettet mod politiklagemyndighedens uafhængighed, fortæller politiforsker Jesper Asring Hansen:

»Baseret på studiet, hvor DUP'ens egen direktør har angivet svarene, viser det sig, at DUP'en ikke er specielt uafhængig i forhold til andre politiklagemyndigheder,« påpeger han og tilføjer:

»En konsekvens af manglende uafhængighed kan, som det fremhæves i studiet, være, at det bliver sværere at holde betjente ansvarlige i klagesager.«

Påvirker uafhængigheden, at minister vælger formand

To franske forskere står bag studiet, og de hæfter sig ved, at rådsformanden for det danske politiklageråd, der er den øverste myndighed i DUP, bliver udpeget af justitsministeren, der også er ansvarlig for landets politistyrke, fortsætter Jesper Asring Hansen.

»Det kan have den risiko, at politiklagemyndigheden kan blive mere lydhør over for politiske signaler, end de var i et alternativt scenarie, hvor justitsministeren var mindre indblandet i processen,« advarer Jesper Asring Hansen, der er adjunkt på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og ikke har været en del af det nye studie.

Det skal tilføjes, at rådsformanden i DUP vælges efter indstilling af landsretten, der så skal godkendes af justitsministeren. Den nuværende formand, Thomas Tordal-Mortensen, blev således udnævnt efter indstilling fra to landsretsdommere.

Men at det er landsretsdommere, der har udvalgt rådsformanden, og justitsministeren praktisk set blot har godkendt, gør ikke den store forskel, fortæller Jesper Asring Hansen.

»I studiet har man valgt at se det som lavere grad af uafhængighed, da det fremhæver, at man kan komme til at fokusere på indstillinger, der kan godkendes,« siger han.

Dertil kan rådsformanden forlænges af justitsministeren, hvilket i øvrigt også gælder samtlige andre medlemmer af politiklagerådet, og det trækker også ned i de to franske forskeres uafhængighedsrangering.

»I litteraturen ses genbeskikkelse (at man kan genudnævnes til et hverv, red.) som en formindskelse af uafhængigheden, da muligheden for genbeskikkelse kan styrke båndet mellem ministeren og rådsmedlemmerne,« fortæller Jesper Asring Hansen til Videnskab.dk.

Få tilfredse efter kontakt med DUP

Det nye studie kommer på i kølvandet på flere sager, der har vakt debat om politiets arbejdsmetoder og muligheder for at klage over dem.

I en dokumentar på DR blev der for nyligt berettet om, hvordan politiet i Vejle havde generet en familie over flere år, og i det forløb blev der blandt andet beskrevet en episode, hvor 32-årige Adnan Ibrahims arm blev brækket under en afhøring på politistationen i Vejle tilbage i 2021.

For privatpersoner afgøres voldssager i retten, men når det er politiet, der udøver vold, er det Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der afgør, om der er sket noget strafbart.

I Adnan Ibrahims sag besluttede DUP, at de ikke ville undersøge, om han blev skadet på grund af politiets vold. De mente ikke, at det var nødvendigt at tale med tolken, der havde overhørt hændelsen over telefon, og de fandt heller ikke, at politifolkene, der var involveret, skulle kritiseres.

Konklusionen fra DUP lød, at det var en situation, hvor det ene udsagn stod imod det andet, og det var svært at afgøre, hvem der havde ret.

Jesper Hansen henviser også til førnævnte evaluering, der viser, at tiltroen til DUP generelt ikke er god hos de borgere, der har indgivet en klage:

»Samme evaluering viser, at 58 procent er enige eller stærkt enige i, at DUP'en favoriserer politiet, mens 67 procent er uenige i, at DUP'en har gjort, hvad den kunne for at nå en retfærdig beslutning. Det betyder også, at næsten tre ud af fire er utilfredse efter et forløb i DUP'en,« siger han.

Politiklagemyndigheden afgjorde sidste år 960 klagesager om politipersonales adfærd. I 30 sager blev der udtalt kritik. I 21 af sagerne blev adfærden fundet beklagelig eller uhensigtsmæssigt, og i 516 tilfælde var der ikke grundlag for kritik (herunder modstridende forklaringer – 'påstand mod påstand').

Resten blev enten tilbagekaldt eller afgjort med notitsbehandling.

Ingen eksempler på unødvendig politivenlighed

Det er dog ikke alle, der ser lige tungt på den lave placering i det nye studie:

»DUP ligger lavt i dette studie, men det betyder ikke nødvendigvis, at den danske politiklagemyndighed ikke er uafhængig,« siger David Sausdal, politiforsker og lektor på Sociologisk Institut på Lund Universitet, til Videnskab.dk.

Han mener i øvrigt ikke, at der på nuværende tidspunkt er grundlag for at rette skarp kritik af DUP og henviser til en evaluering af politiklagemyndigheden, der blev foretaget for justitsministeriet i 2017.

Her blev det konkluderet, at »det nuværende system med en uafhængig politiklagemyndighed nok er den bedste ordning, der kan tænkes, hvis det overordnede fokus for klagesystemet fortsat skal være at afdække politipersonales mulige individuelle ansvar og kritisable eller strafbare handlinger«.

»Med tanke på den evaluering, der er lavet, er der for mig at se ikke tydelige tegn på, at politiklagemyndigheden har været særligt positivt stemt over for politiet. Jeg kan heller ikke se konkrete eksempler, hvor DUP har ageret unødvendigt politivenligt. De passer deres arbejde inden for de rammer, der er sat,« vurderer David Sausdal.

Lektor: Større uafhængighed kan fjerne mistanker

David Sausdal mener dog, at det er helt reelt at overveje, om man kan få en større uafhængighed hos politiklagemyndigheden for at fjerne mistanke om urent trav.

»Jeg mener bestemt, der kan være behov for mere gennemsigtighed. Jeg forstår fuldstændig, at DUP for nogle kan fremstå selvbeskyttende og virkelighedsfornægtende, og det er med til at skade tilliden i stedet for at underbygge den,« siger han.

Han foreslår for eksempel, at DUP i højere grad kan håndtere sager ud fra en oplevelse af uretfærdighed hos borgerne og ikke nødvendigvis kun ud fra en lovmæssig vinkel.

Jesper Asring Hansen foreslår snarere, at rådsformanden skal vælges af Folketinget og kun for en enkelt periode.

Det ville kunne tænkes at øge tilliden, hvis der var mindre mulighed for politisk kontrol med politiklagemyndigheden, siger Jesper Asring Hansen.

Videnskab.dk har skrevet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed for at forholde den nuværende rådsformand studiet og eventuelle bekymringer om uafhængighed i forhold til DUP’s ledelses forhold til justitsministeren.

I et skriftligt svar fra DUP lyder det:

»Politiklagemyndigheden er uafhængig af politi og anklagemyndighed og har en vigtig opgave i at understøtte tilliden til politiet i Danmark. Politiklagemyndigheden arbejder hver dag for at sikre, at sager vedrørende politiansatte bliver behandlet objektivt og sagligt og med høj kvalitet og retssikkerhed for alle sagens parter.«

Videnskab.dk har også henvendt sig til justitsministeren for at høre, at om han vil kommentere på DUP’s rangering i studiet, og om han mener, det kan gå ud over DUP's uafhængighed, når direktøren bliver direkte udpeget af justitsministeren, men det har ikke været muligt at få en kommentar.