Millioner af medarbejdere i hele verden arbejder nu hjemmefra i COVID-19-selvisolation.
Det kan skyldes, at de har været på udlandsrejser, har symptomer, eller at de befinder sig i de særlige risikogrupper.
Flere steder i Europa er man sågår begyndt at indføre udgangsforbud.
Men hvis du er isoleret, samtidig med at du har fået opbygget en vane med at tjekke nyhederne på din telefon – og måske lader nyheder køre non-stop i baggrunden for at følge med – så kan det påvirke din produktivitet negativt og øge dit stress- og angst-niveau.
Mange lider af 'nyhedstræthed'
Et fundamentalt element i en persons såkaldte mediedannelse i den digitale tidsalder er at finde en passende balance mellem nyhedsforbrug og andre aktiviteter.
Selv før den nuværende krise demonstrerede australsk forskning, at andelen af mediebrugere, der undgår nyheder, steg fra 57 procent i 2017 til 62 procent i 2019.
De var drevet af en form for 'nyhedstræthed'.
Selvhjælpsekspertens og filosoffens råd
Den schweiziske forfatter, forretningsmand og selvhjælpsekspert Rolf Dobelli, der er ph.d. i filosofi, anbefaler i sin bog, at vi holder op med at læse nyheder.
Men selvom Dobelli foreslår, at man tager en ’kold tyrker’ og undgår et tætpakket nyhedsforbrug, mener han, at man bør fortsætte sin brug af dokumentarfilm og journalistik i langt format.
Det gør filosoffen Alain de Botton også i 'The News – A User’s Manual', hvor han også foreslår, at der produceres flere positive nyheder, og at journalistikken i højere grad bør beskæftige sig med livets større spørgsmål og følelser.
\ Forskerzonen
Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.
Journalistik, der gør verden bedre
På journalistuddannelserne har der været en bevægelse mod 'peace journalistism', 'mindful journalistism', 'konstruktiv journalistik' og 'løsningsorienteret journalistik'.
Med andre ord: Journalistik, der ikke kun rapporterer om alt det, der går skævt i samfundet, men også kommer med forslag til, hvordan man gør verden bedre.
Ofte er det dog bedst at finde en middelvej, så her kommer fem forslag til, hvordan du kan holde dig opdateret hjemmefra og samtidig overholde dine deadlines - og passe på dit mentale helbred:
1. Sluk
Undgå 24-timers nyhedskanalerne og feeds på sociale medier, medmindre det er dit arbejde at bruge dem til at holde dig opdateret, eller medmindre den information, der broadcastes, er noget, der direkte involverer dig.
Prøv at udvikle en rutine, hvor du tjekker hovedoverskrifterne en, to eller tre gange i løbet af en dag, så du holder dig informeret om de vigtigste events.
På den måde undgår du at blive indfanget i en spiral af clickbait-artikler og nyheder om minimale forandringer, såsom opdateringer af antallet af smittede eller udsving på aktiemarkederne.
2. Grav dybt
Søg efter journalistik i langt format og dybdeborende kommentarer om de emner, der virkelig interesserer dig.
Artikler, der er skrevet af eksperter, inkluderer de vigtigste fakta, der er nødvendige for dig at kende til.
Ofte har de en konstruktiv vinkel, gør brug af skarpe analyser og viser en vej mod en løsning eller kommer med et kvalificeret bud på en måde at håndtere problemstillingen på.
I radio eller på TV kan du lede efter aktualitetsprogrammer, som søger at forstå dagsordenen udfra et større billede, men uden den forstyrrende evindelige strøm af historier om for eksempel kendte.
3. Hold kontakten med familie og venner
Brug de sociale medier med forbehold.
Hold kontakten med familie og venner, når du er fysisk isoleret, og følg myndighedernes profiler, hvis der er noget i nyhedsstrømmen, der påvirker dit liv direkte.
Men undgå de forslag, som de sociale medier selv kommer med.
De bringer ofte ufiltreret og tvivlsom information (ofte deles de også af mennesker, der ikke helt forstår sociale medier).
Hold derudover dine kommentarer på sociale medier civiliserede, empatiske og støttende – tænk på, at mange menneskers mentale velværd er presset for tiden på grund af krisen.
4. Find de primære kilder bag nyhederne
Stil dig selv det store spørgsmål: 'Hvad er den bedste kilde til den information, som er absolut nødvendig for mig at vide lige nu?'
Gå så til de primære kilder, som journalisterne selv bruger, hvis du kan finde den.
Skriv dig op til de til officielle myndighedernes nyhedsbreve – et eksempel kunne være WHO’s daglige rapporter (eller de danske myndigheders nyheder på coronasmitte.dk, red.)
\ Læs mere
5. Vær opmærksom på dit barn
Tænk over dit barns mentale velbefindende, hvis du er storforbruger af 'Hard News' eller live-nyheder.
International forskning har vist, at konstruktive nyhedshistorier har færre negative indvirkninger på et barns sindstilstand.
Det er særligt gældende, hvis et barn har mulighed for at tale om nyhederne med jævnaldrende.
Brug krisen til at reflektere over dit medieforbrug
Slutteligt bør du måske overveje, om du kan bruge denne her krise til at udbygge din egen mediedannelse.
Det gør du bedst ved at stoppe op og reflektere over, hvilken type nyheder du og din familie egentlig har brug for.
Det varierer sikkert meget, afhængigt af hvilket arbejde og hvilke interesser og passioner du har.
For mange af os betyder det, at vi skal på en langt mere kritisk diæt fra det, man kalder 'traditionelle, hårde nyheder'.
Det kan give os tid til at læse og se indhold, der i højere grad bidrager til vores egen livskvalitet og vores forskellige roller som informerede borgere.
Artiklen er oprindeligt bragt af the Conversation. Mark Pearson har modtaget forskningsfunding fra det australske forskningsråd, den australske regering og flere andre organisationer og har samarbejdet med Mindframe og Dart Centre Asia Pacific i forbindelse med forskningsprojekter. Oversat af Thea Kjærulff Torp.
