Corona konstant i dit TV, radio og nyhedsfeed: Professor giver fem råd til, hvordan du styrer dit medieforbrug i krisetider
Sådan undgår du at blive suget ind i en spiral af endeløse og til tider misvisende corona-opdateringer.
medier nyheder nyhedsforbrug corona covid19

Det kan være svært at lade nyhederne ligge, når vi pludselig lever i en verden fyldt med virus og pressemøder. En professor i journalistik ved Griffith University i Australien kommer her med sine bud på, hvordan man bedst holder sig opdateret uden at være lænket til skærmen. (Foto: Shutterstock). 

Det kan være svært at lade nyhederne ligge, når vi pludselig lever i en verden fyldt med virus og pressemøder. En professor i journalistik ved Griffith University i Australien kommer her med sine bud på, hvordan man bedst holder sig opdateret uden at være lænket til skærmen. (Foto: Shutterstock). 

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Millioner af medarbejdere i hele verden arbejder nu hjemmefra i COVID-19-selvisolation.

Det kan skyldes, at de har været på udlandsrejser, har symptomer, eller at de befinder sig i de særlige risikogrupper.

Flere steder i Europa er man sågår begyndt at indføre udgangsforbud.

Men hvis du er isoleret, samtidig med at du har fået opbygget en vane med at tjekke nyhederne på din telefon – og måske lader nyheder køre non-stop i baggrunden for at følge med – så kan det påvirke din produktivitet negativt og øge dit stress- og angst-niveau.

Mange lider af 'nyhedstræthed'

Et fundamentalt element i en persons såkaldte mediedannelse i den digitale tidsalder er at finde en passende balance mellem nyhedsforbrug og andre aktiviteter.

Selv før den nuværende krise demonstrerede australsk forskning, at andelen af mediebrugere, der undgår nyheder, steg fra 57 procent i 2017 til 62 procent i 2019.

De var drevet af en form for 'nyhedstræthed'.

Selvhjælpsekspertens og filosoffens råd

Den schweiziske forfatter, forretningsmand og selvhjælpsekspert Rolf Dobelli, der er ph.d. i filosofi, anbefaler i sin bog, at vi holder op med at læse nyheder.

Men selvom Dobelli foreslår, at man tager en ’kold tyrker’ og undgår et tætpakket nyhedsforbrug, mener han, at man bør fortsætte sin brug af dokumentarfilm og journalistik i langt format.

Det gør filosoffen Alain de Botton også i 'The News – A User’s Manual', hvor han også foreslår, at der produceres flere positive nyheder, og at journalistikken i højere grad bør beskæftige sig med livets større spørgsmål og følelser.

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Journalistik, der gør verden bedre

På journalistuddannelserne har der været en bevægelse mod 'peace journalistism', 'mindful journalistism', 'konstruktiv journalistik' og 'løsningsorienteret journalistik'.

Med andre ord: Journalistik, der ikke kun rapporterer om alt det, der går skævt i samfundet, men også kommer med forslag til, hvordan man gør verden bedre.

Selvfølgelig vil det være en fejl at holde sig helt fra nyheder under COVID-19-pandemien med dens uforudsigelige økonomiske og sociale konsekvenser.

Ofte er det dog bedst at finde en middelvej, så her kommer fem forslag til, hvordan du kan holde dig opdateret hjemmefra og samtidig overholde dine deadlines - og passe på dit mentale helbred:

1. Sluk

Undgå 24-timers nyhedskanalerne og feeds på sociale medier, medmindre det er dit arbejde at bruge dem til at holde dig opdateret, eller medmindre den information, der broadcastes, er noget, der direkte involverer dig.

Prøv at udvikle en rutine, hvor du tjekker hovedoverskrifterne en, to eller tre gange i løbet af en dag, så du holder dig informeret om de vigtigste events.

På den måde undgår du at blive indfanget i en spiral af clickbait-artikler og nyheder om minimale forandringer, såsom opdateringer af antallet af smittede eller udsving på aktiemarkederne.

2. Grav dybt

Søg efter journalistik i langt format og dybdeborende kommentarer om de emner, der virkelig interesserer dig.

Artikler, der er skrevet af eksperter, inkluderer de vigtigste fakta, der er nødvendige for dig at kende til.

Ofte har de en konstruktiv vinkel, gør brug af skarpe analyser og viser en vej mod en løsning eller kommer med et kvalificeret bud på en måde at håndtere problemstillingen på.

I radio eller på TV kan du lede efter aktualitetsprogrammer, som søger at forstå dagsordenen udfra et større billede, men uden den forstyrrende evindelige strøm af historier om for eksempel kendte.

3. Hold kontakten med familie og venner

Brug de sociale medier med forbehold.

Hold kontakten med familie og venner, når du er fysisk isoleret, og følg myndighedernes profiler, hvis der er noget i nyhedsstrømmen, der påvirker dit liv direkte.

Men undgå de forslag, som de sociale medier selv kommer med.

De bringer ofte ufiltreret og tvivlsom information (ofte deles de også af mennesker, der ikke helt forstår sociale medier).

Hold derudover dine kommentarer på sociale medier civiliserede, empatiske og støttende – tænk på, at mange menneskers mentale velværd er presset for tiden på grund af krisen.

4. Find de primære kilder bag nyhederne

Stil dig selv det store spørgsmål: 'Hvad er den bedste kilde til den information, som er absolut nødvendig for mig at vide lige nu?'

Gå så til de primære kilder, som journalisterne selv bruger, hvis du kan finde den.

Skriv dig op til de til officielle myndighedernes nyhedsbreve – et eksempel kunne være WHO’s daglige rapporter (eller de danske myndigheders nyheder på coronasmitte.dk, red.)

5. Vær opmærksom på dit barn

Tænk over dit barns mentale velbefindende, hvis du er storforbruger af 'Hard News' eller live-nyheder.

International forskning har vist, at konstruktive nyhedshistorier har færre negative indvirkninger på et barns sindstilstand. 

Det er særligt gældende, hvis et barn har mulighed for at tale om nyhederne med jævnaldrende.

barn påvirkning børn corona nyheder covid 19 virus

Små gryder har også ører. Børn påvirkes af nyheder, men det hjælper at tale med jævnaldrende om dét, de hører og ser, viser forskningen. (Foto: Shutterstock)

Brug krisen til at reflektere over dit medieforbrug

Slutteligt bør du måske overveje, om du kan bruge denne her krise til at udbygge din egen mediedannelse.

Det gør du bedst ved at stoppe op og reflektere over, hvilken type nyheder du og din familie egentlig har brug for.

Det varierer sikkert meget, afhængigt af hvilket arbejde og hvilke interesser og passioner du har.

For mange af os betyder det, at vi skal på en langt mere kritisk diæt fra det, man kalder 'traditionelle, hårde nyheder'.

Det kan give os tid til at læse og se indhold, der i højere grad bidrager til vores egen livskvalitet og vores forskellige roller som informerede borgere.

Artiklen er oprindeligt bragt af the Conversation. Mark Pearson har modtaget forskningsfunding fra det australske forskningsråd, den australske regering og flere andre organisationer og har samarbejdet med Mindframe og Dart Centre Asia Pacific i forbindelse med forskningsprojekter. Oversat af Thea Kjærulff Torp.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.