Corona-nedlukning: Langt de fleste fik det dårligere mentalt, men en lille gruppe blomstrede  

Endeløse timer på sofaen, mens du febrilsk forsøger at finde nye serier på Netflix. Scrollen på telefonen. Heller ikke noget spændende der. 

Væggene presser sig tættere og tættere på. Du kan ikke gå ud. 

Lockdownperioden under coronapandemien kunne føles som at være lukket inde i en boble, hvor tiden stod stille.

Coronanedlukningerne har da også sat stort aftryk på manges mentale helbred i perioden – og for nogle også på længere sigt. 

»Isolation som den, vi oplevede under pandemien, har ofte negative indvirkninger på vores mentale helbred,« lyder det fra Tirill Fjellhaugen Hjuler, der forsker i børne- og ungdomspsykiatri på Aarhus Universitet.

Især kan isolation over længere tid give angst og depression, uddyber hun.

Det bekræftes blandt andet i et review-studie fra 2021, der beskriver, hvordan der under coronapandemien var 76,2 millioner personer, der fik angst verden over.

Det var en stigning på 25,6 procent og i øvrigt en tendens, der også er blevet ved, efter pandemien er ovre.  

Det samme gælder depression, der steg med 27, 6 procent i perioden. 

Folk med social angst nød ikke ensomheden

Og selvom man måske skulle tro, at mennesker med for eksempel social angst ville nyde tiden med færre fysiske møder med andre, er det faktisk lige omvendt.

Sådan lyder det fra Lau Lilleholt Harpviken, der er adjunkt på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

En af de typiske behandlingsformer ved social angst er nemlig såkaldt ’eksponeringsterapi’.

»Altså, man træner simpelthen patienten i at være okay med at være ude blandt andre mennesker. Man udskriver på en måde en tur i supermarkedet på recept. Selvfølgelig med den nødvendige støtte undervejs,« forklarer Lau Harpviken og fortsætter:

»Og hvis man ikke har kunnet komme særlig meget ud og øve sig, så kan man godt forestille sig, at symptomerne bliver værre«.

Det viser også resultaterne i et australsk review-studie fra 2023. Det konkluderer, at coronapandemien forværrede symptomerne og gav flere mennesker social angst, end før pandemien. 

ADHD-ramte oplevede »et kaos«

Meget forskning peger på, at mennesker, der i forvejen havde mentale lidelser eller diagnoser, fik det endnu værre under og efter nedlukningerne. 

Udover at forværre symptomerne og øge antallet af mennesker med angst og depression blev mennesker med ADHD også særligt udfordret af pandemien.

»Flere med diagnosen oplevede coronanedlukningen som meget kaotisk. Der manglede struktur på hverdagen og faste holdepunkter, som er vigtigt for flere med ADHD,« forklarer Tirill Fjellhaugen Hjuler.

Hun forsker selv i blandt andet ADHD og har i 2024 udgivet et studie om, hvordan mennesker med diagnosen i Danmark oplevede nedlukningerne. 

»Nogle oplevede, at det blev uoverskueligt selv at skulle tage ansvar for at møde op til - og få noget ud af - onlineundervisningen. Andre kunne ikke få lov at se deres psykolog fysisk, hvilket skabte følelser af uro,« fortæller hun. 

Flere fik stress

Der var også flere, der blev stressede – især sundhedspersonale på hospitaler og plejecentre verden over under corona.

Det var den øgede smitterisiko og forlængede arbejdstider, der medførte oplevelser af stress, peger forskningen på.

Derudover oplevede andre grupper også øget stress – eksempelvis restaurantejere, fortæller Lau Harpviken. 

»Mange måtte lukke, og det stresser jo helt vildt at miste sit job,« siger han.

Derudover var mange »bekymrede for helbredet hos venner og familie,« og det medførte også et mentalt pres på mange, uddyber Lau Harpkviken. 

Lille gruppe fik det bedre

Men er der virkelig noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget (eller nogen)?

Nej. Der var få grupper, der angiveligt fik gavn af nedlukningen.

I Kina var der en række teenagere, der, selvom de følte sig stressede under coronanedlukningerne, faktisk oplevede færre symptomer på angst og depression i perioden. 

Det konkluderer kinesiske og britiske forskere bag et studie fra 2024 på mere end 1.500 skoleelever.

Eleverne var 10 til 16 år gamle og udfyldte spørgeskemaer om deres oplevelse af stress, angst og depression før, under og efter pandemien.

Resultaterne viser, at de selvrapporterede oplevelser af angst og depression faldt markant under og efter lockdown.

»Vi spekulerer på, om fordelene ved lockdown kan forklares ved, at eleverne blev mindre udsatte for mobning og præstationspres i skolerne,« skriver de i studiet.

Det samme gælder for en lille gruppe danske børn og teenagere mellem 8 og 16 år, forklarer Tirill Fjelhaugen Hjuler.

»Der var en lille gruppe danske unge, der fik det lidt bedre under nedlukningen,« siger hun og henviser til sit eget forskningsprojekt fra 2025, der blandt andet undersøgte trivselsoplevelser under lockdown i en række danske folkeskoler. 

Studiet konkluderer generelt en stigende mistrivsel under lockdown – især blandt de unge piger.

Men der var også en lille gruppe på fire procent af de adspurgte knap 250 folkeskoleelever – altså omkring ti unge – der oplevede at trives bedre under nedlukningen end før.

»En nævnte endda corona som den primære faktor for, at hun havde fået det så godt,« fortæller Tirill Fjellhaugen Hjuler.

Svært at sige hvorfor

Hun understreger dog samtidig, at hun og forskerkollegerne ikke ved ret meget om den lille gruppe, der fik det bedre, og hvad der præcist var årsagen.

»Det har vi ikke undersøgt,« siger hun.

Hvis hun alligevel skal prøve at spekulere i den mulige årsag til den forbedrede psykiske trivsel hos de danske unge, handler det formentlig om noget af det samme som i det kinesiske studie.

»For nogen kan en nedlukning måske fjerne noget af presset i forhold til at præstere i skolen og i fritidstilbud,« siger hun og tilføjer:

»Men det handler også rigtig meget om miljøet derhjemme, når der sker en nedlukning som under corona. Hvis man har opmærksomme, omsorgsfulde forældre og mere tid til samvær, kan det jo være rigtig positivt«.

Hvis man derimod har svære familiedynamikker og forældre, der måske selv er påvirkede mentalt af nedlukninger, »er det en helt anden historie,« uddyber Tirill Fjellhaugen Hjuler. 

Hun fortæller, at hun har en oplevelse af, at mange har glemt coronapandemien.

»Men det er virkelig vigtigt, at vi bliver ved med at forske i, hvad nedlukninger gør ved os mentalt. Sådan bliver vi bedre rustet til næste gang, en pandemi rammer,« slutter Tirill Fjellhaugen Hjuler.