Hvis Danmark igen på et tidspunkt bliver lukket ned på grund af en faretruende virus – som flere eksperter vurderer som ret sandsynligt – vil vi reagere forskelligt på isolationen alt efter, hvilken personlighedstype, vi er.
Det blev klart under coronapandemien, hvor vi flere gange oplevede ikke at måtte mødes med mange mennesker ad gangen.
»Det kan helt klart godt betyde noget, om du er ekstrovert eller introvert,« lyder det fra Lau Lilleholt Harpviken, der er adjunkt på Institut for Psykologi på Københavns Universitet.
Men måske ikke helt på de måder, du forestiller dig.
\ Fem år efter pandemien: Hvad har vi lært?

26. februar 2020 blev den første dansker testet positiv for coronavirus.
11. marts 2020 annoncerede vores statsminister, at Danmark skulle lukkes ned, og den første dansker med COVID-19 døde.
Det er fem år siden, at corona-pandemien ramte Danmark og resten af verden. Videnskab.dk sætter gennem en række artikler fokus på, hvad vi egentlig har lært af pandemien.
For man skulle egentlig tro, at timevis af surdejsbagning, litterære eventyr og seriemaratoner i eget hjem uden forstyrrelser, lød som den perfekte cocktail for de mere introverte af os.
Men dele af forskningen peger faktisk på, at introverte voksne ikke havde lettere ved at tackle nedlukningerne end ekstroverte.
Sådan lyder i hvert fald konklusionen i et studie af mere end tusind canadiere, der har beskrevet deres oplevelser af coronanedlukningerne.
Ekstroverte finder andre måder at forbinde sig til hinanden på, hvor introverte i stedet helt dropper at vedligeholde de få relationer, de har, lød det fra forskerne bag i en pressemeddelelse tilbage i 2021.
»Det giver god mening. Ekstroverte er måske bedre til at få ringet eller zoomet med en ven end en introvert,« lyder det fra Lau Lilleholt Harpviken, der selv har forsket i, hvad vores personlighed betyder for den måde, vi oplevede coronapandemien på.
Udadvendte teenagere led mest
Men selvom Lau Lilleholt Harpviken mener, at studiets resultater er plausible, understreger han, at det er vigtigt at holde sig for øje, at nedlukningsreglerne varierede fra land til land, hvilket kan have påvirket resultatet.
»Det vil formentlig betyde mere at være introvert og have svært ved at række ud, hvis nedlukningerne varer lang tid ad gangen og er meget strikse, end hvis der er tale om korte nedlukninger,« siger han.
\ Forskning: Sådan påvirkede lockdown os mentalt
Flere studier peger på, at nedlukninger verden over medførte øget stress og mistrivsel.
I en dansk undersøgelse fremgår det, at det især var angst, depression og bekymring, der fyldte i vores psyke i kølvandet på coronapandemien.
Derudover lader alder også til at spille en rolle i, hvordan vi reagerede under lockdown.
Der er nemlig andre studier, der peger på det modsatte; at ekstroverte ’lider mere’ under lockdowns, end introverte – i hvert fald når det gælder børn og unge mennesker mellem 6 og 18 år.
Som gymnasieeleven Kirstine Emilie Nymand sagde til DR under en nedlukningsperiode i 2021:
»Man bliver jo motiveret af at se sine venner hver dag. En, der lige skriver, om man skal møde fem minutter tidligere, så man kan nå en kop kaffe.«
»Det er jo megasvært ikke at kunne få den oplevelse, jeg har ventet på, siden jeg startede i gymnasiet«.
Mange unge måtte som Kirstine nøjes med at snakke sammen digitalt over Zoom.
Og hvis man har en personlighed, hvor man har meget behov for at være sammen med andre og »hænge ud«, er det definitivt ikke sjovt at blive lukket inde på teenageværelset, lyder det fra Lau Lilleholt Harpviken:
»Det er klart, at det potentielt kan påvirke ens mentale helbred negativt at blive isoleret, når man bare gerne vil til fest med sine venner og mærke deres nærvær fysisk.«
I en undersøgelse fra 2023 baseret på 34.000 deltagere fra Danmark og Tyskland, finder han og kolleger da også, at unge udadvendte teenagere var mere ’pandemitrætte’ end andre mere introverte i samme aldersgruppe.
Følsom og bekymret?
Noget andet, som Lau Lilleholt og kolleger fandt i et andet studie med data fra Danmark og Tyskland, var, at to personlighedstræk stod særligt ud, når det gjaldt negative konsekvenser for deltagernes mentale velbefindende.
En såkaldt høj grad af ’neuroticisme’ (hvor bekymret, du er) og ’emotionalitet’ (hvor følsom, du er) blev kædet sammen med negative oplevelser af coronanedlukningen, sammenlignet med grupper, der ikke scorede højt i de to kategorier.
»Hvis du er bekymret på tværs af mange forskellige situationer, vil dine bekymringstanker sandsynligvis også gå i gang, når du oplever en reel potentiel fare som coronavirus,« forklarer Lau Lilleholt Harpviken og tilføjer:
»Det samme gælder, hvis du er meget emotionel følsom og nervøs. Så vil du nok opleve nervøsitet og uro over alt det, der sker«.
\ Fem overordnede personlighedstyper
Inden for personlighedsforskningen taler man om, at alle menneskers personlighed består af fem grundlæggende træk:
- Ekstraversion - det vil sige, hvor indadvendt eller udadvendt du er
- Neuroticisme - altså, hvor bekymret eller følelsesmæssigt stabil du er
- Åbenhed - hvor konservativ eller åbensindet du er
- Venlighed - hvor irritabel eller godmodig du er
- Samvittighedsfuldhed - hvor upålidelig eller pligtopfyldende, du er
Det er blandt andet den amerikanske psykolog Lewis R. Goldberg, der har moderniseret begreberne, der i dag anvendes bredt over hele verden, og som på dansk er kendt som fem-faktor-modellen.
Samvittighedsfulde bliver kørt trætte
I et studie fra 2023 finder forskerne fra Canada frem til samme konklusion og tilføjer, at det at være meget samvittighedsfuld også kan gå negativt ud over ens mentale helbred under en lockdown-situation.
»Nogle af dem med udpræget samvittighedsfuldhed som personlighedstræk er formentlig mere bekymrede for deres familiemedlemmer. 'Bliver de mon syge af COVID? Bør jeg alligevel besøge dem, så ikke de er ensomme?'« lyder det fra Lau Harpviken.
Som en ung udtaler til Børns Vilkår i en analyse af danske unges oplevelser under coronapandemien:
»Min morfar er meget syg af kræft, og han har ikke lang tid tilbage. Jeg vil gerne være så meget sammen med ham som muligt, men jeg er bange for at smitte ham«.
Det illustrerer meget godt det dilemma, som mange, der har været pårørende til mennesker, der var ekstra udsatte for smitte under nedlukningerne, har stået i.
Men selvom vores personlighed altså kan gøre det lettere eller sværere at tackle nedlukninger, er det vigtigt at understrege, at alle er vidt forskellige.
»Det at være introvert eller ekstrovert, samvittighedsfuld, bekymret, eller emotionelt følsom kan jo se ud på virkelig mange forskellige måder,« siger Lau Lilleholt Haprviken og slutter:
»Alle har lidt af det hele i sig, og derfor skal man heller ikke tro, at man kan regne ud, præcis hvordan man vil reagere på en krise«.
\ Kilder
How personality traits of neuroticism and extroversion predict the effects of the COVID-19 on the mental health of Canadians, PlosOne (2021)
The Role of Personality in COVID-19-Related Perceptions, Evaluations, and Behaviors: Findings Across Five Samples, Nine Traits, and 17 Criteria, Sage Journals (2021)
Development and validation of the pandemic fatigue scale, Nature (2023)



































